☰
☰
Annonce
Godt nyt til PTSD-ramte
"Vi har eksempler på folk, som er gået i rigtig lang tid, inden de oplever noget, som udløser deres sygdom," lyder det fra HKKF om ny anerkendelsespraksis.
Mange veteraner har svært ved at få godkendt sygdommen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) som en arbejdsskade, fordi symptomerne måske først viser sig flere år efter, at de er vendt tilbage fra krigene i Balkan, Afghanistan eller Irak.
Men nu udvider Erhvervssygdomsudvalget tidskriteriet for sent udvikling af PTSD til tre til 10 år, og i helt særlige sager også derefter. Førhen var tidskriteriet for forelæggelse af sager tre til fire år. Det er Erhvervssygdomsudvalget, som fastsætter praksis for anerkendelsen af erhvervssygdomme, og udvidelsen gælder ikke kun veteransager, men alle sager om PTSD.
Baseret på den nyeste forskning
“Jeg er optaget af, at praksis er baseret på den nyeste forskning, og jeg er derfor glad for, at forelæggelsespraksis for Erhvervssygdomsudvalget nu bliver opdateret på grundlag af den nyeste forskning på området,” skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Veteran fik medhold
Udvidelsen kommer, Venstre Landsret i juni 2020 gav en veteran medhold i, at sygdommen skyldtes udsendelsen til Bosnien i 1997, hvor han oplevede en række traumatiske begivenheder. Det var dog først i 2012, at veteranen blev diagnosticeret med PTSD, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen mente derfor ikke, at der var en tidsmæssig sammenhæng mellem lidelsen og udsendelsen og afviste – på trods af lægeerklæringer - at denne var årsagen.
Dommen fik Peter Hummelgaard til at bede Erhvervssygdomsudvalget revurdere praksis og udvalget anmodede derfor Arbejdsmiljøforskningsfonden om en medicinsk udredning af PTSD. Denne er nu færdig og heri hedder det, at de fleste får de første symptomer på PTSD inden for det første år efter den traumatiske hændelse, selvom den fulde diagnose først manifesterer sig senere.
Kan optræde med 3-10 års forsinkelse
“Udredningen peger også på, at den fulde diagnose for PTSD kan optræde med 3-10 års forsinkelse efter den traumatiske hændelse, men at grundlaget for at vurdere årsagssammenhæng mellem hændelsen og den forsinkede diagnosticering af PTSD bliver svagere, jo længere tid, der går fra hændelsen til udviklingen af PTSD,” skriver Erhvervssygdomsudvalget.
“Dette er ny viden i forhold til tidligere forskning på området, om end evidensen i udredningsrapporten ikke er stærk.”
Juraprofessor
I 2019 fik Soldaterlegatet, der hjælper tidligere civile og militære udsendte i internationale militære missioner, efter at have analyseret flere hundrede krigsveteraners erstatningssager juraprofessor Andreas Bloch Ehlers fra Københavns Universitet til at gennemgå 45 af sagerne. Andreas Bloch Ehlers nåede frem til, at 37 af de gennemgåede sager, hvor veteranerne ikke havde fået godkendt sygdommen, burde genoptages.
Anledning til alvorlig kritik
”Som det fremgår af ovenstående, giver myndighedernes behandling af sagerne om hjemvendte soldaters ret til arbejdsskadeerstatning anledning til alvorlig kritik,“ hed det i konklusionen på rapporten.
En anklage, som AES har afvist med henvisning til, at praksis for behandlingen af veteranernes arbejdsskadesager er ”solidt funderet i lovgivningen og den udlægning af praksis, som Ankestyrelsen og domstolene anvender”.
Soldater tilfredse
“Det er ikke bare godt nyt," siger Tom Block Larsen, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), til Netavisen Pio.
"Det er fantastisk. Man kan altid diskutere, om tidskriteriet skulle være endnu længere, for vi har eksempler på folk, som er gået i rigtig lang tid, inden de oplever noget, som udløser deres sygdom. Vi har eksempler på veteraner fra Balkan, der har gået i op til 15 år. Men det er et skridt i den rigtige retning og et skridt som i den grad vil hjælpe nogle veteraner ved at anerkende, at sådan en sygdom kan man ikke bare sætte i en bås og sige: Hvis du ikke har fået sygdommen inden for x tid, så fejler du ikke noget.
Pludselig er der bare noget, som udløser minderne
"I stedet anerkender man nu, at det kan godt være, at man har været velfungerende i rigtig mange år, men pludselig er der bare noget, som udløser minderne omkring en udsendelse og de ubehageligheder, som man kan have været udsat for ved at have været i kamp eller andet."
Den nye forelæggelsespraksis vil desuden medføre en ændring for faggrupper som politi- og fængselsbetjente, der tidligere heller ikke kunne få anerkendt PTSD, hvis sygdommen var udviklet senere end fire år efter belastningens ophør.
Fakta om PTSD
Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en ofte langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme, katastrofeagtige psykiske belastninger
Ved PTSD genoplever man den skræmmende hændelse (får falshbacks) i vågen tilstand og ofte også som mareridt. Man forsøger at undgå ting eller situationer som minder om hændelsen
Mange er plaget af irritabilitet, har problemer med at sove, besvær med at koncentrere sig og huske
PTSD kan bl.a. behandles med bestemte former for psykoterapi (bl.a. kognitiv terapi), evt. i kombination med antidepressiv medicin
Undersøgelser har vist, at der ikke er forebyggende effekt af samtaler med krisepsykolog (såkaldt debriefing) af ofre for katastrofer og lignende. Almindelig menneskelig omsorg er vigtigere i sådanne situationer
Kilde: Sundhed.dk
Kommentarer
Når der er så mange soldater, som vender hjem fra "krigszoner" og efterfølgende får sygdommen PTSD, må det vel betyde at der er nogle som har valgt at uddanne sig til soldat måske ikke er egnet til at bestride dette job når det virkelig bliver alvor. Hvorfor undersøger man ikke soldaternes psyke inden de bliver udsendt? så ville mange triste skæbner være undgået. Skyldes det at den militære ledelse ikke er gode nok til at forklare de personer, som melder sig til militæret, hvad soldater bliver udsat for, hvis de skal i krig? Uddannelsen går jo ud på at lære at slå andre mennesker ihjel, fjenden". Man glemmer måske at man selv er "fjenden" i de lande man bliver udsendt til.
Du har ret i, at screeningen inden en udsendelse har stor betydning. Dette vil helt sikkert sortere nogle fra, som ikke har den nødvendige psyke.
Og i dag er der meget mere fokus på både tiden før udsendelse, men også på tiden efter hjemkomsten, som også er vigtig.
Der hvor du derimod er helt galt på den er, når du begiver dig ind på området om hvorvidt soldaterne ikke er klar over at de skal slå ihjel!
Der er vist ingen soldater der er i tvivl om, at deres arbejde i sidste ende kan medføre, at man risikere at tage et eller flere menneskers liv.
Og skulle din teori holde stik, så ville bankansatte heller ikke risikere PTSD efter et bankrøveri.
For de burde jo være klar over at man kan risikere et røveri i det fag.
Lokomotivfører burde jo heller ikke blive syge, når de påkører en person. De ved jo det kan ske...
Desværre er det menneskelige sind bare indrettet anderledes og derfor kan man aldrig forberede sig på alt.
Og hvis man ser på antallet af ramte soldater, med PTSD, så vil man se at overvægten er folk som var udsendt til Balkan i halvfemserne.
Dengang var der ingen der tænkte på, at danske soldater kunne blive syge af deres arbejde. Vi levede i en tid, hvor størstedelen af de udsendte var optrænet til at skulle slås mod Sovjetunionen. En optræning som foregik gennem øvelser og atter øvelser i at bevæge sig på en slagmark overfor andre regulære styrker.
Pludselig befandt disse soldater sig midt i en borgerkrig, ofte uden tilstrækkeligt og tidssvarende udstyr, og skulle forholde sig til overgreb på civile og en modstander der ofte udkæmpede partisankrig.
Det var der ingen der var forberedt på!
Og resultatet ser vi så i dag, hvor folk fra denne tid, skal kæmpe for at få en erstatning, som de i bund og grund burde have adgang til, på meget mere lempelige vilkår.
Mange af disse ulykkelige mennesker giver op undervejs, fordi de bliver mødt af et system som tænker mere i paragraffer og tidsrammer, end på det menneske som står foran dem.
Det er ikke en måde, at behandle disse mennesker på, blot fordi de gjorde det de blev beordret til, af vores Folkevalgte!
Din sammenligning med at bankansatte også kan få PTST, hvis de er udsat for et bankrøveri er lidt "søgt". Jeg kan ikke mindes det har været fremme i medierne at det er udbredt, hvorimod der er skrevet meget om hjemvendte soldater som er blevet syge med PTSD, der er ligefrem oprettet tiltag, hvor veteraner kan mødes ligesom der er oprettet en nationaldag for dem.
Der var ingen soldater som blev beordret i krig af de folkevalgte/ folketinget, det skete helt på frivillig basis efter eget valg fra de professionelle soldater, som havde valgt militæret som deres levevej. De værnepligtige var ikke forpligtiget til at lade sig hverve til udsendelse til krigszoner.
Ja, selvfølgelig var der den risiko for de professionelle soldater der valgte udsendelse til krigszoner fra, at de måske blev nødt til at finde andet arbejde uden for forsvaret, men sådan må det jo være.
Bent, du har lige fået en forcromet forklaring på PTSD ovenfor.. Har du overhovedet LÆST den ? Det virker ikke til det. Prøv igen ?
Jo, jeg har læst forklaringen på PTSD, men det ændre jo ikke på at der er nogen der har valgt at blive soldater, selv om de ikke har psyke til at deltage i krigshandlinger. PTSD er jo ret udbredt, også blandt personer der ikke har været udsendt til Balkan eller Afghanistan.
Jeg kender også en der har været udsendt til Afghanistan 2 gange, han lever et helt almindeligt liv med kone og børn, nu i et job uden for millitæret.
Hejsa Bent. Efter jeg har fulgt din tråd.
- Skal dine indlæg? Forstås sådan? At du ikke mener at de mennesker der er tale om? Sårede soldater. Skulle ha mulighed for erstatning. Fordi de selv valgte og tage afsted? At det er deres egen skyld?
Militæret godkendte de soldater der blev udsendt, du ved ikke altid hvad du kan klare før du prøver det og den der vælger at blive soldat tror også selv at være klar til til det - Soldater er lønmodtager og militæret deres arbejdsgiver og alt hvad der sker mens de er i tjeneste er at betragte som en arbejdsskade - Men det hjemlige godkendelsessystem var ikke forberedt på på det soldaterne hjembragte, synlige og usynlige skader, systemet kunne vurdere en faldulykke eller stress men ikke at blive beskudt og leve i livsfare døgnet rundt, men det har de heldivis lært men de skal blive ved med at lære - En arbejdsskadet soldat har brug for at skaden bliver anerkendt af det Danmark der har udsendt den, først derefter kommer snakken om erstatning og betalingfor behandling.
Hvad fanden er det for en kommentar Bent. For satan hvor er du fræk. Find lige ud af hvilken fred de fredsbevarende styrker skulle bevarer. Der var jo ikke fred. Læs nu op på hvad der skete på Balkan
Hvad fanden er det for en kommentar Bent. For satan hvor er du fræk. Find lige ud af hvilken fred de fredsbevarende styrker skulle bevarer. Der var jo ikke fred. Læs nu op på hvad der skete på Balkan
I Danmark er det stort set umulig at få anerkendt og tilkendt erstatning for en psykisk betinget arbejdsskade. Af dem som en læge henviser til Arbejdsmedicinsk Klinik for kun 2-3% medhold og anerkendelse.
Det er ikke kun soldater, som kan rammes af PTSD. Det kan almindelige borgere også. Men de skal kæmpe hård for anerkendelse. Og med en demoleret psyke har man ikke ressourcer til at kæmpe i mod. Man overlades til sig selv.
Sådan er Danmark i 2021. Og det selv om politikerne i årtier har lovet at gøre forholdene for psykisk ramte lettere og anerkende deres situation. Det er bare ikke sket.