Mange veteraner har svært ved at få godkendt sygdommen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) som en arbejdsskade, fordi symptomerne måske først viser sig flere år efter, at de er vendt tilbage fra krigene i Balkan, Afghanistan eller Irak.

Men nu beder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) Erhvervssygdomsudvalget om at se på, hvilke medicinske kriterier der bør gælde for arbejdsskadesager om PTSD. Det er Erhvervssygdomsudvalget, som fastsætter praksis for anerkendelsen af erhvervssygdomme.

Det sker efter, at Venstre Landsret i juni gav en veteran medhold i, at sygdommen skyldtes udsendelsen til Bosnien i 1997, hvor han oplevede en række traumatiske begivenheder. Det var dog først i 2012, at veteranen blev diagnosticeret med PTSD, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen mente derfor ikke, at der var en tidsmæssig sammenhæng mellem lidelsen og udsendelsen og afviste – på trods af lægeerklæringer - at denne var årsagen.

Behov for at få afdækket, hvilke medicinske kriterier der kan anlægges

”Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der på baggrund af dommen er behov for at få afdækket, hvilke medicinske kriterier der kan anlægges ift. vurderingen af arbejdsskadesager om PTSD,” skriver Peter Hummelgaard i et brev til Erhvervssygdomsudvalget. Beskæftigelsesministeren fortsætter:

”På den baggrund vil jeg derfor bede Erhvervssygdomsudvalget om på førstkommende principielle møde at drøfte dommen og hvorledes udvalget vil sikre, at dommens konsekvenser for praksis og sagsbehandling af arbejdsskadesager vedrørende PTSD analyseres og klarlægges, herunder behovet for en medicinsk udredning af, hvilke kriterier der skal lægges til grund i vurderingen af sager om PTSD”.

Et årtis kamp

Advokat Mads Krøger Pramming fra Ehmer Pramming Advokater, der har ført sagen for veteranen, er tilfreds med beskæftigelsesministerens reaktion på dommen (Ankestyrelsen har besluttet ikke at anke den).

”Vi har i et årti kæmpet for krigsveteranernes ret til erstatning og der har været særlove, veteranpakker, ret til second opinions – og alt muligt – som har afsløret en politisk vilje til at gøre noget ved det, fordi det simpelthen ikke kan være rigtigt, at veteranerne ikke får anerkendt deres sygdom,” siger Mads Krøger Pramming til Netavisen Pio. Advokaten fortsætter:

Så lyder det, at sygdommen ikke skyldes krigen

”For selv om sundhedsvæsnet jo siger, at de har fået PTSD af at have været i krig, så har tommelfingerreglen været, at arbejdskademyndighederne i en tredjedel af sagerne mente, at sygdommen skyldes noget andet. Det er baggrundstapetet for de 400 sager, som mit advokatkontor har ført: Krigsveteranerne går til PTSD-behandling, tager PTSD-medicin – og alle mener at det skyldes, at de har været i krig – men når sagen kommer ind til Arbejdsskadestyrelsen, så lyder det, at sygdommen ikke skyldes krigen”.

"Alvorlig kritik"

Sidste år fik Soldaterlegatet, der hjælper tidligere civile og militære udsendte i internationale militære missioner, efter at have analyseret flere hundrede krigsveteraners erstatsningsager juraprofessor Andreas Bloch Ehlers fra Københavns Universitet til at gennemgå 45 af sagerne. Andreas Bloch Ehlers nåede frem til, at 37 af de gennemgåede sager, hvor veteranerne ikke havde fået godkendt sygdommen, burde genoptages.

”Som det fremgår af ovenstående, giver myndighedernes behandling af sagerne om hjemvendte soldaters ret til arbejdsskadeerstatning anledning til alvorlig kritik,“ hed det i konklusionen på rapporten.

En anklage, som AES har afvist med henvisning til, at praksis for behandlingen af veteranernes arbejdsskadesager er ”solidt funderet i lovgivningen og den udlægning af praksis, som Ankestyrelsen og domstolene anvender”.

Skelsættende dom

Mads Krøger Pramming mener imidlertid, at denne forklaring nu er blevet ”hældt ned af brættet” af Vestre Landsret.

”Hvilket selvfølgelig er en skelsættende dom, da det er den første sag – og myndighederne har tabt den,” siger advokaten. Mads Krøger Pramming fortsætter:

”Ikke bare giver dommen håb for de andre sager, som vi fører for øjeblikket. Men også at myndighederne begynder at behandle sagerne anderledes. Derfor jeg selvfølgelig rigtig glad for, at Peter Hummelgaard nu også kommer på banen og siger: Hej, hvad har I tænkt jer at gøre? Så der altså også kommer et politisk pres. Men jeg kan selvfølgelig frygte, at myndighederne endnu engang vil sige, at alt er godt og kører helt efter bogen. Det er bare en enkelt svipser”.

Der bliver mulighed for at drøfte dommen og dens konsekvenser

Peter Hummelgaard skriver i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg, at han ser frem til de politiske drøftelser om den kommende veteranindsats til efteråret.

"Der forventer jeg ligeledes, at der bliver mulighed for at drøfte dommen og dens konsekvenser," skriver beskæftigelsesministeren.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, mener, at dommen skaber "en forventning om, at nu må der ændres på praksis".

"Der er store problemer i systemet, som det er nu, og vi har længe presset på for, at der skulle ske et opgør med systemet," siger beskæftigelsesordføren til Netavisen Pio. "Det er forhåbentlig på vej nu, og vi forventer at skulle forhandle om det indenfor kort tid”.

Fagforeningsformand er chockeret

Den fungerende formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) Kurt Brantner er glad for beskæftigelsesministerens brev.

”Jeg er mildest talt chokeret over, at læger kan vurdere, at en veteran har pådraget sig nogle skader under krigen og at så en eller anden ankestyrelse bare kan være ligeglad og ikke ville anerkende dette som en arbejdsskade,” siger Kurt Brantner til Netavisen Pio. Den fungerende formand fortsætter:

”Men jeg tænker selvfølgelig på alle de veteraner, som er blevet afvist gennem årene. Det er ikke kun ærgerlig for den enkelte veteran men hele samfundet. Det er jo borgere, som vi snakker om, der er blevet efterladt i en ulykkelig situation, fordi de er blevet udsendt af staten. Det er bare ikke i orden. Ikke på nogen måde”.