Kvalifikationen har skabt fornyet debat omhvordan Danmark skal forholde sig til at deltage i turneringen, fordi Qatar bliver kritiseret, dels for de usle, livsfarlige forhold som landets millioner af migrantarbejdere arbejder under, dels for landets kritisable forhold til menneskerettigheder, særligt når det gælder kvinder og homoseksuelle.

Den internationale arbejdstagerorganisation, ILO, har dokumenteret, at omkring 6.500 migrantarbejdere er døde i Qatar siden landet fik tildelt slutrunden for ti år siden.

Desuden er der voldsom kritik af den måde Qatar har fået tildelt værtskabet på. Det er sket ved at bestikke en lang række FIFA-medlemmer med millioner af dollars, ligesom qatarsk stats-tv betalte FIFA en ekstrem overpris for tv-rettighederne.

Samtidig er der kritik af Qatar for at sponsere terrorisme.

Skal, skal ikke?

Det er på den dystre baggrund at en lang række danske politikere problematiserer den danske deltagelse i Qatar.

Ingen af politikerne i Folketinget vil sætte en stoppe for landsholdets deltagelse, men der er en diskussion om hvorvidt det officielle Danmark, det vil sige regering og/eller repræsentanter for Kongehuset, skal ned og give moralsk støtte til landsholdet - og dermed lade sig indrullere i qatarernes propaganda-show.

Regeringen har gentagne gange sagt, at man ikke støtter FIFA’s beslutning om at placere slutrunden i Qatar, men at man endnu ikke har besluttet, om man selv vil deltage eller blive væk.

Vil have slutrunden flyttet

Enhedslisten vil have regeringen til at arbejde for at slutrunden flyttes til et andet land.

Adspurgt af DR om Enhedslisten støtter en boykot af Qatar, siger partiets udenrigsordfører Eva Flyvholm:

"Allerhelst vil vi have, at regeringen fik fingeren ud og kom i gang med at finde andre lande, der ville gå sammen om et boykot af VM i Qatar, så man kunne få droppet Qatar som værtsland og få det afholdt et andet sted."

En opgave som virker særdeles ambitiøs både i forhold til planlægningen, men også med tanke på, at Qatar i runde tal har kastet 1.400 milliarder kroner efter slutrunden.

Penge som foruden de store stadions, er blevet brugt på opgradering af landets lufthavne, veje og en ny metro.

Det er nok ikke helt utænkeligt, at det internationale fodboldforbund, FIFA, ville blive mødt med nogle astronomiske erstatningskrav fra Qatar.

Endelig er der den principielle udfordring, at FIFA er et privat foretagende. Derfor er der ikke nogle lande, der  kan fortælle organisationen, hvor den skal lægge sine turneringer.

Diskussion kommer igen

Diskussionen om sportsstævner i lande med meget tvivlsomme forhold til menneskerettighederne, slutter helt sikkert ikke med slutrunden i Qatar.

Den helt store udfordring med store globale sportsbegivenheder, som fodbold-VM og OL, er, at de er kommet op i en prisklasse og størrelse, hvor meget få nationer kan være med.

Der er simpelthen ikke ret mange lande, udover måske Tyskland, Storbritannien og USA, som lige har stadions og infrastruktur parat til den slags arrangementer - og heller ikke her er det altid lige nemt at forsvare over for skatteyderne, at man bruger så mange penge på stadions.

Derfor vil man se flere slutrunder og sportsbegivenheder, som ender i lande som Qatar.

F.eks. arbejder Saudi Arabien på et fælles bud sammen med Italien om at få slutrunden i 2030.

Også Marokko, der ikke ligefrem er en demokratisk mønsterstat, arbejder på at få værtskabet til den slutrunde.