Men hos den ellers meget fodbold-glade fagforeningsmand, formand for BAT-kartellet Gunde Odgaard, er begejstringen til at overse.

Og det skyldes ikke det faktum, at landstræner Kasper Hjulmand ikke har fundet plads i truppen til Gunde Odgaards søn, Jens, der i øjeblikket ellers med stor succes scorer masser af mål for den hollandske klub AZ Alkmaar.

Årsagen er derimod, at slutrunden denne gang afholdes i et land, hvor menneskerettigheder har ringe vilkår, hvor det er forbudt at være homoseksuel og ikke mindst, hvor slutrunden nærmest bogstaveligt talt skal spilles på toppen af døde migrantarbejdere, der har måtte lade livet under kummerlige forhold under opførelsen af stadions, hoteller, metro og lufthavn.

Mindst 6.500 er døde. Et ukendt antal er kommet alvorligt til skade i arbejdsulykker som følge af hedeslag, udmattelse og mangel på sikkerhed. Lønnen kommer ikke til tiden.

Få danskere kender mere til forholdene i den stenrige oliestat end Gunde Odgaard, der har brugt mere end otte år af sit liv på at dokumentere og støtte migrantarbejderne i Qatar.

Forholdene for migrantarbejdere er universelt dårlige

Som leder i BAT-kartellet, der er samarbejdsorganisation for en række danske fagforeninger på byggeområdet, har han flere gange besøgt landet og forsøgt at forbedre forholdene for migrantarbejderne i byggebranchen.

“Forholdene for migrantarbejdere er universelt dårlige. Det er dem, der i alle forhold står yderst på vingen. Det er dem, bliver behandlet dårligst, det er dem der er lettest at intimidere. Dem, som bliver glemt og gemt væk. I Qatar er det bare helt perverst,” siger Gunde Odgaard til Netavisen Pio.

Han var første gang i Qatar i 2013, kort tid efter at landet blev tildelt værtskabet.

“Vi bruger Qatar som eksempel, fordi vi godt kunne regne ud, at der ville blive stor fokus på slutrunden, men det handler grundlæggende om at løfte og forbedre forholdene i hele Golf-regionen,” fortæller han.

Mange har haft travlt med at fortælle, at forholdene er blevet bedre?

“Der er sket forbedringer, men det er næsten udelukkende sket for byggearbejdere, og igen næsten udelukkende for dem, som arbejder direkte i forbindelse med noget af det, som der sættes FIFA-logoer på. Det er måske 40-50.000 det drejer sig om.”

Forbedringer for de få

“Lønnen er steget til 275 dollars om måneden. De får bedre mad og bedre indkvartering. Kefala-systemet, hvor man skal indlevere sit pas til arbejdsgiveren, en art stavnsbånd, er formelt afskaffet.”

“Men vi oplever, at for de øvrige 900.000 migrantarbejdere i byggesektoren er der ikke sket det store. Det samme gælder for alle dem, der arbejder som tjenere og hushjælpere.”

“Det helt store problem er fortsat, at der ingen støtte er til migrantarbejdere. Det er stadig forbudt at danne fagforeninger, så de har ikke noget sted at henvende sig, når de ikke får deres løn,” fortæller han.

Frygter du at de få forbedringer, der har været, forsvinder igen, når slutrunden slutter og verdens spotlys ikke længere er på Qatar?

“Vi har, i det internationale byggerarbejderforbund, brugt meget tid på såkaldt “kritisk dialog” med styret i Qatar, men her på falderebet, så må man spørge, om det har været noget værd. En dialog forudsætter jo, at begge parter har lyst til at flytte sig.”

“Vi har bl.a. presset på for, at der blev oprettet et Migrant Workers Center, som kunne tage sig af nogle af de ting som en fagforening normalt vil kunne tage sig af. Men det ser ikke ud til, at det bliver til noget.”

“Det bør vi efterfølgende tage med, når vi skal evaluere vores strategi i forhold til det videre arbejde med migrantarbejdere i hele Golf-regionen,” siger han.

Intet pres indefra

Gunde Odgaard peger desuden på, at det er et problem, at der ikke er flere vestlige virksomheder til stede i Qatar.

“Det store problem er, at der ikke er noget offentligt eller demokratisk pres i Qatar for at tale om det her.”

“Det er i først omgang qatarske entreprenørselskaber, som har ansvaret, og de har ingen interesse i, at det her kommer frem. Hverken styret eller medierne dernede interesserer sig for migrantarbejderne.”

“Det ville være nemmere, hvis det var nogle af de store internationale entreprenør-virksomheder som stod for byggerierne, for så skulle de i det mindste stå til ansvar for pressen i hjemlandet. De ville ende i en kæmpe shitstorm, hvis det kom frem hvordan forholdene er,” mener Odgaard.

En kunstig fodboldfest

VM-slutrunden i Qatar har fået massiv kritik siden den blev tildelt landet i 2010. Kritik af korruption i forbindelse med tildelingen, kritik af at slutrunden bliver afholdt om vinteren i stedet for om sommeren, kritik af de 1.500 milliarder dollars der er brugt på at bygge til slutrunden, kritik af manglende arbejdstagerrettigheder, og ikke mindst kritik af, at FIFA har tildelt slutrunden til et land, som grundlæggende ikke interesserer sig for fodbold.

De interesserer sig ikke selv for fodbold. De interesserer sig for politik.

Qatar har i mange år forsøgt at brande sig selv positivt med store sportsarrangementer.

Men for Gunde Odgaard står der det tilbage, at qatarerne måske denne gang har sagt ja til mere end de kunne håndtere. Håndbold-slutrunde og VM i cykling er en ting, men mediebevågenheden ved en VM-slutrunde er bare meget, meget større:

“Jeg tror ikke, at qatarerne selv ved, hvad det er de har sagt ja til ved at få den her slutrunde.”

“De interesserer sig ikke selv for fodbold. De interesserer sig for politik, og for at få god omtale, og det har de håbet på at få ved den her slutrunde. Men det er som om, det ikke helt var gået op for dem, hvor stort fokus ville blive på alt det som ikke fungerer.”

“Det er jo også derfor, at det er helt umuligt at opstøve aktive fodboldspillere, der glæder sig til slutrunden. De eneste, der taler pænt om Qatars VM, er de betalte ambassadører, som har fået en formue af Qatar for at gøre det.”

Migantarbejdere betalt for at agere fodboldfans

På sociale medier har der de seneste dage floreret videoer med fan-optog i Qatars gader med mennesker, som ikke umiddelbart ligner folk fra de lande, de påstår at holde med. Der er nok snarere tal om betalte migrantarbejdere.

Ifølge Gunde Odgaard er det overhovedet ikke overraskende:

“Det er den måde, de plejer at gøre det på. Jeg har set to kampe på stadion i Qatar, og det er det samme man gør her: Kører migrantarbejdere ind i busser, og giver dem en rød eller en blå trøje på, for at skabe lidt stemning på et ellers halv tomt stadion.”

Forventningens glæde er forsvundet

Med alt hvad du har set og oplevet, så er det vel nærliggende at spørge om du boykotter den, eller om du selv skal se slutrunden?

“Jeg skal nok se nogle kampe, men de fleste af kampene ligger midt på dagen, hvor jeg og mange andre jo er optaget af at tage på arbejde, og det sætter i sig selv nogle begrænsninger.”

“Men det er som om, at den spænding og forventningens glæde, som jeg normalt har ved slutrunder, er helt forsvundet.”

“Normalt har jeg sat mig grundigt ind i grupperne, og hvem der skal spille mod hvem og hvornår, men det har jeg ikke den her gang,” lyder det fra Gunde Odgaard.

Gunde Odgaard er, ud over at være sekretariatsleder i BAT-kartellet, medlem af Netavisen Pios bestyrelse.