Mediehysteri og hovedløs handlekraft skal ikke styre indsatsen for de ledige

Vi skylder de ledige, arbejdsgiverne, jobcentrene, a-kasserne og resten af samfundet, at indsatsen for de arbejdsløse baseres på fakta og fornuft og ikke ud fra hurtige overskrifter og politikere, der har behov for at vise handlekraft, skriver Danske A-kassers formand.
”Borgmester i hård kritik af eget system: Beklager ’totalt utilfredsstillende’ sag om jobcenter”.

”Borgmester får kritik for at løbe for ansvaret i jobcenter-sag”.

Disse to overskrifter er fra Berlingske Tidende og handler begge om ledige og et jobcenters indsats for at få dem i arbejde.

Den konkrete mediesag handler om Jobcenter København og beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, men den kunne sådan set have taget sit udspring mange forskellige steder.

Den kunne have handlet om et andet jobcenter – eller en a-kasse for den sags skyld. Og den kunne være dækket af et andet medie.

Der kommer fejlagtige oplysninger med i debatten

Mit ærinde med dette indlæg er nemlig ikke at skyde konkret på lige netop denne lokale sag.

Mit formål er at sætte et kritisk fokus på, hvad der kan ske af ulykker, når det går for stærkt med at få lavet de fængende historier med de hurtige og hårde udsagn.

Når parterne i en sag har for travlt med at pege fingre og signalere handlekraft, og når journalisterne har for travlt med at få deres historier ud over rampen.

For det, der blandt andet kan ske, er, at der kommer fejlagtige oplysninger med i debatten, at der tages forhastede beslutninger og sættes gang i en politik-udvikling, som er helt hen i skoven, fordi den skal løse problemer, der slet ikke findes. Og alt dette er netop sket i denne sag.

Så derfor bliver det alligevel Jobcenter København, Cecilia Lonning-Skovgaard og Berlingske, der kommer til at lægge navne til det eksempel, som jeg bruger her til at advare om en mere generel tendens.

Én sag fører til massiv kritik

Den første overskrift i indledningen er fra den 31. august. Den anden fra den 3. december. Der er altså cirka tre måneder imellem dem. Det vil sige tre måneder imellem, at Københavns beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard – som der står i den første artikel – kritiserer indsatsen fra Jobcenter København i skarpe vendinger til hun selv får kritik for indsatsen i selvsamme jobcenter.

Historien sætter gang i en massiv kritik fra borgmesterens side. Kritikken er både rettet mod hendes eget jobcenter, mod a-kasserne og mod de ledige.

Den omtalte sag begynder med, at Berlingske slår en stor historie op om et rengøringsfirma, der siger, at de kun har fået besat to ud af 450 ledige stillinger, selv om København har 24.000 jobparate ledige. Den historie sætter gang i en massiv kritik fra borgmesterens side. Kritikken er både rettet mod hendes eget jobcenter, mod a-kasserne og mod de ledige.

Berlingske følger op med en historie om, at Københavns jobcentre gennem to år ikke har henvist en eneste ledig til et job. Få timer efter har borgmesteren – via medierne – fjernet direktøren med ansvar for jobcentrene fra sin post. Og det altså selv om vi nu ved, at det var borgmesteren selv, der sad med ansvaret.

Og sideløbende kører historierne med, at de ledige er dovne, og at rådighedsreglerne skal strammes op, så ingen ledige slipper igennem uden at blive sanktioneret hårdt. Der kommer trepartsforhandlinger om manglen på arbejdskraft, hvor det sågar også bliver et tema, at rådighedsreglerne skal strammes.

Påstandene holder ikke

For noget er der vel om snakken om de dovne ledige, de slappe regler og de sløve jobcentre og a-kasser. Eller hvad?

Mit svar vil umiddelbart være nej. For en gennemgang af de forskellige argumenter og påstande i denne debat holder simpelthen ikke.

Behovet for hurtige overskrifter og politiske signaler om handlekraft resulterede i forhastede beslutninger.

For det første ser vi nu, at ledigheden falder drastisk, og at også de langtidsledige kommer i job. Det danske arbejdsmarked er et af de mest dynamiske i verden, og de fleste job besættes helt gnidningsløst. Årsagen er, at langt de fleste folk helst vil arbejde, hvis de kan. Præcis som vi i a-kasserne altid har sagt.

For det andet viste det sig også, at artiklerne om, at København ikke benyttede sig af henvist arbejde, var fejlbehæftede.

Så sagen var på alle måder et klasse-eksempel på, at behovet for hurtige overskrifter og politiske signaler om handlekraft resulterede i forhastede beslutninger. Her tænker jeg ikke mindst på, at borgmesteren hurtigt fik igennem, at de københavnske jobcentre skulle til systematisk at anvende ’henvist arbejde’.

Og alt det på baggrund af en artikel som - viste det sig – var spækket med fejl.

Faktisk har halvdelen af landets kommuner ikke brugt henvisninger de sidste to år.

For stik imod hvad Berlingske skrev var København langt fra alene om ikke at bruge henvist arbejde.

Faktisk har halvdelen af landets kommuner ikke brugt henvisninger de sidste to år. Og DR’s Detektor har også peget på, at det ikke passede, når Berlingske sammenlignede København med kommunerne Herlev, Roskilde og Lyngby-Taarbæk og skrev, at de tre kommuner ofte benyttede sig af henvisningsredskabet.

En aktindsigt, som Detektor har fået, viste nemlig, at ingen af kommunerne havde anvendt henvisninger de seneste to år.

Avisen sammenligner æbler og pærer

Årsagen til hele miséren og Berlingskes fejlbehæftede artikler er åbenbart, at kommunerne bruger ordet ’henvisninger’ i forskellige kontekster. Som netmediet NB Beskæftigelse skriver, så bliver ordet brugt mere bredt i nogle af kommunerne end det specifikke lovtekniske henvisningsredskab, der kan give en økonomisk sanktion. Og derfor ender Berlingske altså med at sammenligne to forskellige definitioner af ’henvisninger’.

Med andre ord sammenligner avisen æbler og pærer – og laver artikler ud fra det. Artikler som borgmesteren læser – og træffer beslutninger ud fra. Blandt andet beslutningen om, at København skulle til at bruge ’henvist arbejde’.

Og her er det måske på sin plads at nævne, at ’henvist arbejde’ blot er en ud af flere metoder til at hjælpe arbejdsgiverne med at skaffe arbejdskraft.

En metode som går ud på, at jobcentrene finder dem, der skal have arbejdet, og som mange arbejdsgivere derfor ikke er særlig interesserede i, fordi de hellere selv vil vælge blandt kvalificerede og interesserede ledige.

Både arbejdsgivere, ledige, a-kasser og jobcentre er af gode grunde langt mere interesserede i, at der laves et reelt jobmatch, hvor arbejdsgiverens behov matches med de lediges kompetencer og ønsker – i stedet for, at ledige bare blindt bliver sendt i armene på en hvilken som helst arbejdsgiver.

Et mærkværdigt forslag

Med hensyn til det postyr omkring rådighedsreglerne – som også blev en udløber af sagen - har vi i Danske A-kasser allerede været ude flere gange og forklare, hvorfor reglerne fungerer glimrende, som de er. Ligesom vi har forklaret, at det intet hold har i virkeligheden, når borgmesteren påstår, at a-kasserne ikke sanktionerer ledige, som ikke søger job.

STAR fører grundigt tilsyn med a-kassernes sanktionspraksis for at sikre, at der ikke bliver lavet fejl. Og samtidig er a-kasserne underlagt revision. Igennem årene har tilsynsrapporter fra STAR og revisionen igen og igen vist, at der bliver lavet få fejl på området.

Alligevel vil DA indføre en hård straf for det, der måske bare er et glemt flueben.

Men på trods af at vi forsøger at få fakta og saglighed ind i debatten, så hopper DA hurtigt med på retorikken om, at rådighedsreglerne skal strammes. I løbet af efteråret kommer DA derfor med et forslag om, at ledige, der ikke har registreret deres jobsøgning i Joblog, skal sanktioneres.

Forslaget er på alle måder mærkværdigt – hvad vi i Danske A-kasser også gør opmærksom på i medierne.

En registrering i Joblog handler om at sætte et flueben på en hjemmeside, når man har søgt et job – det har sådan set intet at gøre med, om man har søgt et job eller ej. Og alligevel vil DA indføre en hård straf for det, der måske bare er et glemt flueben.

Faktum er, at det kun er cirka to procent af de ledige, der i en måned ikke har registreret jobsøgning, og dem tager a-kassen allerede i dag fat i. Og herefter er det kun 0,3 procent, der den efterfølgende måned ikke har registreret jobsøgning.

Satte aftryk på trepartsaftalen

På trods af det vanvittige i forslaget er stemningen omkring rådighedsreglerne blevet sat, og således kommer der også en stramning af reglerne med i trepartsaftalen om at skaffe mere arbejdskraft.

Godt nok bliver de ledige ikke direkte sanktioneret, hvis de ikke har registreret jobsøgning i Joblog. Men til gengæld sættes der en lang og bureaukratisk proces i gang, hvis de ikke har registreret deres jobsøgning.

Således bliver de kaldt til møde i a-kassen, hvis de ikke har sat det rigtige flueben, så det kan blive grundig undersøgt, om de søger de job, de skal. Vi risikerer så også, at medlemmer, der er gået i job – men blot har glemt at gå ind på hjemmesiden og registrere deres jobsøgning – alligevel skal til møde i a-kassen for at bevise, at de har søgt job.

Vi skylder de ledige at lade være med at tale om dem og lovgive om dem, som om de er dovne.

Jeg vedkender naturligvis, at lønmodtagersiden også sidder med ved trepart, og at det ikke er arbejdsgiverne alene, der har slået søm i den aftale. I sådan en aftale bliver der netop givet og taget – og kompromiser bliver indgået.

Jeg vil også gerne understrege, at vi i a-kasserne nok skal få stramningen af rådighedsreglerne til at forløbe så smidigt som muligt.

Kedeligt fingeraftryk

Men alligevel må jeg bare slå fast, at det er et kedeligt fingeraftryk – som der slet ikke er behov for. Og et fingeraftryk der udspringer af forhastede beslutninger lavet på forhastede mediehistorier. Mit ønske er, at det snart må slutte med den slags hovsa-løsninger.

For vi skylder de ledige at lade være med at tale om dem og lovgive om dem, som om de er dovne.

Vi skylder arbejdsgiverne og de ledige at bruge de metoder og redskaber til jobformidling, som laver de bedste match. Vi skylder jobcentrene og a-kasserne ikke at mistænkeliggøre dem hele tiden.

Og vi skylder os alle sammen, at politik og beslutninger træffes ud fra fakta og fornuft og ikke ud fra hurtige overskrifter i en avis og politikere, der hovedløst har behov for at vise handlekraft.

Eva Opdrup er formand for Danske A-kasser og forretningsfører i 3F's A-kasse.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Godt brølt formand.
Gid en række medier vil tage denne debat op. Det har i alt for mange år været arbejdsgiverne og de borgerlige der er blevet hørt.

En yderst relevant, faktuelt kommentar fra dig, Eva Opdrup, som du skal have tak for. Jeg har som tidl. jobsøgende oplevet et ufatteligt burokrati m.h.t. Jobcenteret, hvor jeg kun følte det som registrering og absolut ikke vejen til et reelt lønnet job. Skulle ønske at Jobcenteret skiftede navn til det oprindelige, Arbejdsformidlingen og totalt ændrede struktur = mindre burokrati og primært formidling af reelle lønnede job med overenskomst.

I september 2012 blev Robert Nielsen verdensberømt i Danmark som dovne Robert. Og straks blev alle ledige og syge borgere i Danmark markeret som dovne af det blå svindlerhold i samtlige borgerlige medier i kongeriget. Det var for galt. Alle de dovne ledige og syge på dagpenge og kontanthjælp skulle der sættes ind mod straks. Busser kørte rundt med store annonce banner i hele landet for at gøre befolkningen om dette store bedrag udført af dovne ledige og syge mod de hårdt arbejdende skatteplagede borgere. Ydelser skulle ned, så de dovne skyldige kunne komme ned med nakken og leve af vand og brød. Det skulle betale sig at arbejde råbte og skreg de borgerlige ført an af Den-Lille-Svindler. Den økonomiske gevinst ved at skære ned på ydelser over for de her dovne ledige og syge slyngler skulle omsættes til skattelettelser til dem der trænger mest. Dem med de største indkomster.

Jo jo dovne Robert blev berømt. Og på baggrund af denne ene person adfærd skulle 100.000 vis af uskyldige borgere straffes og kastes på den offentlige opinions forargelses bål - Så det kender vi godt fra den blå manipulerende og svindlende løgnagtige augmentation.

Det er ikke sådan politik skal udformes i en retsstat. Det hører hjemme i en banan republik og ikke i Danmark.

Den blå svindel fortsætter.

"det blå svindlerhold"
"den blå manipulerende og svindlende"
"Den blå svindel"

Og det RØDE SVINDLERHOLD har hentet en etbenet pirat til Danmark.

Der er mange ting der ikke lige kommer med når man siger at arbejdtsgiver selv vil vælge og de ikke vil have jobcentret vælger ledige til et job .
Det der er sket igennem flere år er at langtidsledige plus 55-60 år er at de gang på gang er blevet sendt ud
til arbejdtsgiver i 4 uger og der er ingen problemmer når det ikke koster arbejtsgiveren 1 krone.
Og når man som langtidsledig har brokket sig over dette så er man sat ud på et sidespor og med sikkerhed
ikke blevet taget i betragtning når jobcenterne har skulle henvise en ledig til et reelt job.
Og på grund af dette har mange langtidsledige igennem flere år blevet trukket 1000 kr hver månde
og det er helt utroligt at ledige der søger job og skriver jobsøgnigen i joblog og overholder alle reler
alligvel bliver strafet med en bøde på 1000 kr
Så jeg kan kun sige at mange af de politiker der laver regler ikke ved en skid om hvordan langtidsledige
bliver behandlet af jobcenteret
Og ja idag er det ikke sådan længere men mange lagtidsledige har følt det uberetiget at man igennem flere
år er blevet behandlet på den måde.
Og det er nu klart bevist at kontanthjælpsmodtager godt vil arbejde,bare kig i nyhederne hvor mang der er kommet i arbejde
Og jeg vil faktiks sige at de langtidsledige der igennem de sidste 2-3-4 år er blevet trukket 1000 kr
hver månde pga 225 timers reglen ,har krav på at få de penge de fik i bøde i den periode

Annonce