Annonce

Birgitte Nyborg er tilbage!

Hele Danmarks yndlingspolitiker skal i den nye sæson redde grønlænderne fra dem selv.
Et olie-fund på Grønland splitter den danske regering, mellem en statsminister, som mener grønlænderne selv skal bestemme over deres naturressourcer og en udenrigsminister, som er bekymret over hvad fundet vil gøre ved miljø og klima.

Grønlænderne vil bruge pengene på selvstændighed, men det skal altså forhindres.

Det er hovedhistorien i fjerde sæson af tv-serien 'Borgen', hvor Sidse Babett Knudsen vender tilbage til rollen som Birgitte Nyborg, nu som udenrigsminister i en regering sammen med Arbejderpartiet, under ledelse af statsminister Signe Kragh - en kvinde i start-40'erne med hang til Instagram-opslag, jysk dialekt og tro på teknologiske løsninger.

'Borgen' er stadigvæk utrolig pæn, og særligt billederne fra Grønland er virkelig flotte. Der er lagt op til nogle gode konflikter og hele vinklen med rigsfællesskabet er interessant og aktuel.

For mange banaliteter

Men når det er sagt, så er der også nogle elementer af 'Borgen' som gør den nærmest ulidelig at komme igennem.

Skuespillet er udmærket, men der er et eller andet med replikkerne. Birgitte Nyborg taler i overskrifter, som nogen mennesker skriver på Twitter.

"Jeg er mere klimamæssigt ambitiøs end Signe," siger hun i ramme alvor - helt uden at nogen omkring hende ruller med øjnene.

Selv de mest banale ting bliver sagt

Jeg er med på, at det er en serie der skal kunne ses af folk flest, men den har en grim tendens til at skære tingene helt ud i pap, så selv de mest banale ting bliver sagt.

På et møde i regeringens koordinationsudvalg er der en minister, der i ramme alvor konstaterer, at et oliefund til 2.000 milliarder kroner, kan få afgørende indflydelse på dansk økonomi. "Tænk hvor mange sygeplejersker man kan få for alle de penge".

Tak for det, Kaptajn Åbenlyst!

Der mangler virkelig en karakter til at stille de dumme og opklarende spørgsmål. I 'Præsidentens Mænd' er det assistenten Donna, der - på vegne af seerne - stiller de opklarende spørgsmål til handlingen.

I 'Borgen' er det også Birgitte Nyborg, der lige skal forklare os at et oliefund kan have miljømæssige konsekvenser.

Generation klimakamp

I det man kalder seriens b-plot, er Birgitte Nyborgs søn sprunget ud som dyrerettighedsaktivist, der sætter slagtesvin fri og, som enhver anden veganer, ikke kan lade med at tale om det forfærdelige ved at spise oksekød.

Han er, sagt på jævnt dansk, røvirriterende og bedrevidende - men med den mor, er det måske heller ikke så underligt at sønnen er blevet frelst.

Der er lagt op til et generationsoprør, mellem den klimabevidste globale elite, der vil løse problemerne med Paris-aftaler, personificeret ved Birgitte Nyborg, og så den unge rabiate, aktivistiske strømning.

Et centralt element i de tre foregående sæsoner af 'Borgen' har været samspillet mellem politikere og medier. Det fortsætter i fjerde sæson..

Journalisten Katrine Fønsmark, i Birgitte Hjort Sørensens skikkelse, er rykket op som nyhedschef på TV1, hvor hun skal genskabe stationens troværdighed, og imens hun skal være journalistisk mentor, bliver hun hurtigt fanget i den store chefsump med spørgsmål om vagtplaner, bemanding og barselsvikarer.

I første afsnit virker den historie lidt som fyld.

En splittet regering

Den store konflikt er mellem udenrigsministeren og statsministeren. Hvis man et sekund er i tvivl om at Signe Kragh er baseret på Mette Frederiksen, så bliver det flere gange skåret ud i pap.

For at få sin vilje i sagen om Grønland, lækker Birgitte Nyborg statsministerens planer om at ansætte Nyborgs gamle rival, Michael Laugesen, i en stilling som stabschef i statsministeriet med instruktionsbeføjelser og plads i regeringens koordinationsudvalg.

Altså den konstruktion som Mette Frederiksen indførte, da hun blev statsminister.

Sammen med statsministerens departementschef, som er irriteret over den nye chefs mange nyansættelser i ministeriet, som Signe Kragh har fået gennemført.

Laugesen er nemlig ikke "folkevalgt" og da Birgitte Nyborg efter eget udsagn er demokrat, så går det selvfølgelig ikke med sådan en konstruktion - og det får regeringens støttepartier blokeret for med en forespørgselsdebat i folketingssalen.

Måske ikke det mest befordrende for et tillidsfuldt samarbejde mellem en statsminister og hendes departementschef, man kan tænke sig.

Det er godt drama, at en udenrigsminister på den måde underløber sin chef og udelukkende kører sin egen dagsorden, men det viser også faldgruberne med en flerparti-regering, hvor rollefordelingen åbenbart ikke er afstemt på forhånd.

Og hvis nogen på Christiansborg skulle gå med tanken om at tage en tidligere statsminister, der nu har startet sit eget parti, med i en regering, så er første afsnit af Borgen god vaccination mod det.

Men når det er sagt, så er Borgen ganske udmærket underholdning.

placeholder

'Borgen – Riget, Magten og Æren'. Otte afsnit af en time. Sendes hver fredag på DRTV og hver søndag klokken 20.00 på DR1.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så kommer vi nok til at høre ordet "Naalakkersuisut" nogle gange. Jeg kan ikke gøre for det, men jeg har forelsket mig i ordet som betyder "regering" - den grønlandske altså. "Naalakkersuisoq", som betyder minister, kommer på andenpladsen. Herlige gloser.

Det grønlandske sprog er unægtelig noget for sig. Det er lige før udsigten til at høre dem kæmpe med de nævnte ord også kunne få mig til at kigge med på et par afsnit af Borgen.