Private botilbud trækker stadig profit ud til ejere

Fagforbundet FOA vil sætte en stopper for, at ejere af private botilbud trækker penge ud til sig selv.
Ejere af private botilbud og opholdssteder kan stadig trække millioner af kroner fra det offentlige ud til sig selv.

Ifølge dokumentarudsendelsen “Tinas jagt på millioner”, som DR viste mandag aften, har ejerne af den private udbyder af botilbuddet Granhøjen i Holbæk trukket et stort tocifret millionbeløb ud af firmaet.

De mange offentlige penge, som på den måde bliver trukket ud til ejerne af et privat firma, var afsat til at sikre god kvalitet for mennesker med psykiske lidelser. Men ender altså i ejernes lommer.

Der sættes en stopper for muligheden for at trække millioner af skattekroner ud

Eksemplet fra Granhøjen får fagforbundet FOA til at kræve, at der sættes en stopper for muligheden for at trække millioner af skattekroner ud til ejere af private opholdssteder.

FOA efterlyser indgreb

“Vi har set for mange eksempler på private bo- og opholdssteder, som gennem snørklede virksomhedskonstruktioner er optimeret til at tjene penge til ejerne bag. Deres forretning bygger på de penge, kommunerne betaler for, at børn, unge og voksne med psykiske lidelser får en behandling og ophold af god kvalitet,” siger næstformand i FOA, Thomas Enghausen.

Han efterlyser et politisk indgreb, som sikrer, at skatteydernes penge går til at løse velfærdsopgaver frem for at lune i private firmaers pengekasse.

“Det har man gjort på blandt andet friskoleområdet. Hvorfor skulle det ikke også fungere på det sociale område,” spørger Thomas Enghausen.

Selvvisiterende til deres eget privathospital

Han mener, at DR-dokumentaren viser, hvor svært det kan være for kommuner og socialtilsyn at følge pengene, når ejerne bag de private tilbud lader deres selskaber fakturere hinanden og kommunerne for forskellige ydelser.

“Det er et kæmpe problem, at virksomheden for eksempel tilsyneladende er selvvisiterende til deres eget privathospital og på den måde, lader kommunerne betale for driften,” siger Thomas Enghausen.

Indgreb bremset af De Radikale

S-regeringen har flere gange fremlagt forslag om, at private virksomheder på socialområdet og børneområdet skulle omdannes til selvejende institutioner. På den måde kunne man fjerne muligheden for at trække penge væk fra driften - og dermed score store profitter.

Det er dog blevet bremset af de Radikale, som seneste i foråret 2021 afviste forslaget.

Det kan du læse mere om her.

Dengang lød det fra socialordfører Henrik Vinther, at De Radikale lægger vægt på at sikre kvaliteten i private botilbud.

“Der er ikke nogen, der har lyst til, at der er skiderikker og fribyttere, som hiver penge ud af private, sociale tilbud. Derfor har vi lavet et tilsyn, som kigger på, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og som har fået styrkede redskaber, hvis det ikke er tilfældet, “ lød det dengang fra Henrik Vinther.

De Radikale lægger vægt på at sikre kvaliteten i private botilbud

Netavisen Pio har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra Granhøjen fra den nuværende radikale socialordfører, Christina Thorholm.

Hos FOA håber man, at det seneste eksempel på Granhøjen vil føre til stramning af reglerne for private botilbud.

”Jeg mangler stadig at høre et godt argument for, hvorfor man må tjene så mange penge på at lave tilbud på nogle af vores mest udsatte mennesker, når man ikke må på eksempelvis skoleområdet. Det er godt, at der findes alternativer til offentligt drevne tilbud, men incitamentet må og skal være at sikre den bedst mulige kvalitet - ikke at score millioner i udbytte,” siger Thomas Enghausen fra FOA.

Driver også privathospital

Koncernen bag Granhøjen driver også en række andre firmaer, der blandt andet udbyder beskæftigelsestilbud, kvindekrisecenter, privathospital, et privat herberg og forsorgshjem.

Moderselskabet bag Granhøjen, GRH2, havde i sit seneste regnskab en egenkapital på godt 200 millioner kroner og et overskud efter skat på 5,3 millioner kroner.


 

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Muslimsk opholdssted finansieret af kommuner donerede penge til islamiske Viomis:
https://www.tv2east.dk/lolland/paa-kant-med-loven-omstridt-opholdssted-b...

Vi danskere er simpelthen for blåøjede og dumme. De må slå sig i låret af grin over os.

Vi har jo fået at vide af (nogle) politikere, at privatisering er til alles fordel og at privatiseringen i sig selv gør leverancerne til det offentlige billigere og bedre - i bedste konkurrence-ånd.

I tv-udsendelsen i aftes virkede det på mig som om tilsynet havde en lidt opgivende holdning til problemerne i sektoren. Som om de (også) hænger flere år efter en udvikling, som mange andre ellers kan se.

Du mener vist privatislamisering, herunder private muslimske shariaskoler, shariainstitutioner og shariaopholdssteder med fuld offentlig støtte.

"S-regeringen har flere gange fremlagt forslag om, at private virksomheder på socialområdet og børneområdet skulle omdannes til selvejende institutioner. På den måde kunne man fjerne muligheden for at trække penge væk fra driften - og dermed score store profitter.

Det er dog blevet bremset af de Radikale, som seneste i foråret 2021 afviste forslaget."

Og der har vi igen igen dokumentation for, at RV ikke er noget rødt parti. Det er muligt, deres vælgere ser sig selv som røde, men partiets rolle i rød blok er vel i det store hele en rolle som gøgeunge.

"Private botilbud trækker stadig profit ud til ejere"
og
det offentlige kan ikke finde ud af at gennemføre storeprojekter til tiden og inden for budgettet, f.eks.
Aalborg Supersygehus:
"Supersygehus forsinket igen-igen: Først færdig i 2024 og koster yderligere 130 millioner kroner "
"Efter ekstraregning på næsten 1,4 milliarder"

ingen af delene er acceptable - vi bliver p..... på

kilder:
https://www.tv2nord.dk/sygehusbyggeriet/supersygehus-forsinket-igen-igen...
https://www.tv2nord.dk/sygehusbyggeriet/efter-ekstraregning-paa-naesten-...

Annonce