Minister til De Konservative: Få nu rettet milliard-fejlen

Skatteminister Jeppe Bruus (S) efterlyser rettelse i K-skatteplan efter afsløring af at afskaffelsen af topskat koster 1,2 milliarder mere end partiet har oplyst
Foto: Skatteministeriet
Jeppe Bruus (S), skatteminister
Det står fortsat - fejlagtigt - anført i De Konservatives skatteplan, at en total afskaffelse af topskatten vil koste samfundet 9,7 milliarder kroner. Selv om det faktisk koster 1,2 milliarder kroner mere, nemlig 10,9 milliarder kroner. Og selv om De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov, har erkendt fejlen på sit partis vegne.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) er helt uforstående overfor, hvorfor De Konservative kører videre med milliard-fejlen:

Derfor skylder Konservative at få rettet deres regnefejl

“Vi står med en historisk høj inflation, hvor mange helt almindelige familier kæmper for at få det hele til at hænge sammen. Derfor skylder Konservative at få rettet deres regnefejl og fortalt, hvem der skal betale for, at de rigeste i landet bliver forgyldt,” siger Jeppe Bruus til Netavisen Pio.

Mandag kunne Børsen oplyse, at der er en fejl i De Konservatives skatteplan. Det står fejlagtigt anført i planen, at en afskaffelse af topskatten vil koste 9,7 milliarder kroner.

Men ifølge et svar fra Skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg fra 31. maj i år er prisen for afskaffelse af topskatten rent faktisk 1,2 milliarder kroner højere, nemlig 10,9 milliarder kroner.

"Ja, det var en fejl"

På Twitter har Jarlov erkendt fejlen på sit partis vegne:

“1) Endnu en regnefejl? Der har ikke været andre. 2) Ja, det var en fejl 3) Det ændrer intet. Vores plan er stadig overfinansieret med 7 mia 4) Vildt at I bruger så ekstremt meget energi på vores plan. I har regeringsapparatet. Hvornår kommer I selv med en plan?”

Over for Børsen forklarer Jarlov fejlen med, at De Konservative var gået ud fra et tal-skøn fra Skatteministeriet fra 2020

 

Affotografering af den del af De Konservatives skatteplan, der omtaler afskaffelse af topskatten
Affotografering af det afsnit i De Konservatives skatteplan, som omtaler afskaffelse af topskatten (Foretaget tirsdag kl. 11.15)

 

Netavisen Pio har spurgt Rasmus Jarlov, om partiet vil følge opfordringen fra skatteministeren og rette fejlen i partiets skatteplan:

Vi opfodrer til, at regeringen selv får lavet en plan

"Vi opfodrer til, at regeringen selv får lavet en plan. Det er pinligt for en regering, at den bruger så meget tid på oppositionens økonomiske plan, fordi den ikke selv har nogen," skriver Jarlov i et sms-svar.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Hvis topskatten kun koster 10,9 milliarder kroner om året imod den muslimske massetilvandring, der koster mindst 35 milliarder kroner årligt, så er topskatten jo en regulær vantroskat til muslimer, der bør omtales jizya, jf. Koranen.

Det var helt vildt så aggressiv Pape var mod Jeppe Brus i går i debatten blandt politikere, han afbrød både S og SF politikeren, og efterlyste S0c.dem `s 2030 plan, som han jo godt ved kommer inden valget. Han har lavet en K plan og den må han stå på mål for, såvel som Løkke må stå på mål for sin uforståelige skattereform. Epinion i dag 84+3 nord 87/86 (85+1) til rød, men så er der Løkke evt. om han kommer ind. så det er meget tæt. Tror dog ikke det bliver resultatet. S oppe på valgresultatet igen, men de skal helst højere op, R er halveret, mon ikke de skulle få fat i en stige, så de kan komme ned fra træet inden 6.10. Det er helt vildt, det de har gjort i en krisetid, og blå blok er så rygende uenige, det viste de i går.

Helle, hvilken debat og hvor?
Venligst kildehenvisning
.

I går på News 19.55 til 21.30. sådan oplevede jeg ham.

TV2 NEWS - betalingskanal - har jeg (også) fravalgt

det ville klæde vores politikere hvis de stillede som krav at de udsendelser de medvirker i ikke må være kodede
.

Ikke engang socialdemokratiske politiker tænker over at medier koster penge, at især potentielt røde vælgere ikke holder betalte medier, for det ville betyde et fravalg af noget andet, som man finder vigtigere.
Blå medier bruger den kendsgerning at fattigere vælgere ikke læser betalt stof aktivt, det som de blå faldbyder gratis, taler alt sammen imod en socialdemokratisk regering, alt andet stof skal der betales for, det lægger politikere ikke mærke til eller tænker over, for de får alle medierne gratis.

Annonce