☰
☰
Annonce
Læserbrev: Har Vesten – og Danmark - accepteret risikoen for en atomkrig?
Rusland har igen truet med atomvåben. Ukraine, USA og NATO har igen slået fast, at det ikke ændrer kursen: Krigen skal vindes, og Rusland smides helt ud.
Alle anerkender, at bliver Rusland tilstrækkelig trængt, kan det finde på at anvende atomvåben.
Det kunne være, hvis Putin – ikke urealistisk - ser udsigten til nederlag i Ukraine som en eksistentiel trussel mod hans regime, hvilket den amerikanske efterretningstjeneste har advaret om (Guardian 10. maj 2022).
Krigens logik
Det kunne være ved et ukrainsk forsøg på at generobre Krim. Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen har sagt, at ”selvfølgelig vil de [russerne] benytte atomvåben, hvis det er deres sidste udvej for at undgå at miste Donbas og Krim. Folk, der siger andet, forstår hverken krigens eller russernes logik” (Ræson 11. august 2022).
Eller det kunne være, hvis Ukraine optages i NATO: ”Et sådant skridt ville betyde en garanteret eskalering til Tredje Verdenskrig," som Alexander Venediktov, vicesekretær for Ruslands Sikkerhedsråd sagde det forleden (Tass/Reuters 13. oktober 2022).
Ruslands røde linje
Eller det kunne være af andre grunde. Præcist hvornår Putin og Ruslands røde linje bliver overskredet, ved vi ikke. Vi ved dog, at jo mere succesfuld Ukraine - med NATO’s hjælp - er i den konventionelle krig, desto større er risikoen for, at Rusland tyer til atomvåben.
For som Ihor Zhovkva, seniorrådgiver for Ukraines præsident Zelenskyy har sagt det, så har Putin "muligvis ikke andre midler til at modstå Ukraines modoffensiv med” (Deutsche Welle 5. oktober 2022).
Admiral Mike Mullen, tidligere forsvarschef i USA har for nylig vurderet præsident Putin som ”mere og mere farlig” og et ”dyr trængt op i en krog".
Han appellerer derfor USA til at dæmpe retorikken, og ”gøre alt hvad vi overhovedet kan for at komme til bordet og løse dette spørgsmål” (ABC News 9. oktober 2022). Men tilsyneladende har hverken Ukraine, USA eller NATO fokus på at indlede forhandlinger med Rusland.
Krigsforbrydelser
Allerede efter forårets krigsforbrydelser fra den russiske hærs side – voldtægter, mord, massakrer, plyndringer og vilkårlige bombninger blandt andet i Bucha, Irpin og Borodianka – blev det politisk næsten umuligt for den ukrainske ledelse at indgå i forhandlinger med russerne.
Og efter at det var gået op for alle, at Rusland ikke var nær så stærk som forventet, anså flere og flere i Vesten også krigen som en chance for virkelig for alvor at presse russerne.
På et hastebesøg i april hos Zelenskyy i Kyiv understregede daværende premierminister Boris Johnsson således, at Putin er en krigsforbryder, som man skal presse, ikke forhandle med. Sidst i april meddelte det ukrainske præsidentkontor således, at det alligevel ikke var tid til et møde mellem Zelenskyy og Putin, som russerne tilsyneladende var klar til (Ukrainska Pravda 5. maj 2022).
Siden da – og ikke mindst siden den ukrainske hærs succes i både øst og syd – har der ikke været meget tale om forhandlinger. Tværtimod har den ukrainske regering nu for længst gjort det til et mål for krigsindsatsen af befri hele landet, inklusiv de fire distrikter Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja. Og inklusive Krim.
Trusler fra EU
Ukraines krigsmål – med støtte fra NATO - er altså at fravriste Rusland områder, som russerne opfatter som deres, og som i dag er en del af Den Russiske Føderation. Det er derfor nærliggende at stille spørgsmålet, om den politiske og militære ledelse i Ukraine, USA og NATO har erkendt og accepteret risikoen for, at en fortsat fremrykning kan få Rusland til at svare igen med atomvåben?
I hvert fald har russerne optrappet de nukleare trusler i takt med deres tilbagegang i den konventionelle krig. Hvis de vælger at anvende atomvåben i Ukraine, vil modsvaret falde prompte:
”Ikke en atom-reaktion, men så kraftfuld en reaktion fra den militære side, at den russiske hær vil blive udslettet”, som EU’s udenrigschef, Josep Borell sagde det i sidste uge (Politiken 14. oktober 2022).
En taktisk atombombe
NATO vil tvinge russerne til at indse, må man forstå, at brug af atomvåben ikke vil ændre krigens udfald, men alene forøge de russiske omkostninger ved den.
Og måske ræsonnerer Washington også, at skulle Putin endelig finde på at kaste en taktisk atombombe i Ukraine, ville det trods alt kunne spille en positiv rolle i forsøget på at få Kina og Indien til at lægge et voldsomt pres på Rusland.
Putins trusler får altså ikke Vesten til at ændre kurs: Krigen skal vindes, og Rusland smides helt ud af Ukraine – på trods af risikoen for brug af atomvåben. Som repræsentant for et bredt folketingsflertal på tværs af rød og blå blok bakker også den danske forsvarsminister, Morten Bødskov, op om denne kurs; og forholder sig direkte adspurgt ikke til risikoen for at Putin kan finde på at bruge atomvåben:
”… det, Putin håber på, når han er presset, det er, at hans brutalitet vil vinde, og det går ikke. Fordi … lader vi ham vinde her, så har vi tabt alt det, vi har kæmpet for efter Berlinmurens fald, og derfor er der ingen uenighed i Vesten nu om våbendonationer og altså ikke bare våbendonationer, men stigende våbendonationer” (DR ’21 Søndag’ 2. oktober 2022).
Forskere simulerede krig
Bliver der først brugt atomvåben, er der stor risiko for, at krigen vil brede sig. Ud fra kendte data simulerede et hold forskere ved Princeton University i 2019 en krig mellem USA og Rusland, der begyndte med små ’taktiske’ atomvåben.
Simuleringen viste, at selv en såkaldt ’begrænset' atomkrig vil slå 90 millioner mennesker ihjel inden for de første par timer – og dernæst føre en lang hale af yderligere død og ødelæggelse med sig (YouTube, Plan A, 6. september 2019).
Risikoen for en altomfattende atomkrig opstår således i det samme øjeblik, som atomvåben bliver anvendt.
Ansvaret
Ruslands præsident Putin har ansvaret for krigen i Ukraine og ansvaret for at true med atomvåben. Vi i Vesten har ansvaret for, hvordan vi reagerer på krigen og på Putins trusler. Derfor har vi også et medansvar for at undgå en atomkrig.
Og netop nu synes det som om, at både Ukraine, USA og NATO ignorerer dette ansvar; og som om det danske folketingsflertal ikke i tilstrækkeligt omfang er sig ansvaret bevidst.
Der er intet, der kan retfærdiggøre en atomkrig. Uanset hvor megen ret, vi synes, at vi har – og omvendt hvor megen uret, vi synes, at Putin har – så kan det hurtigt vise sig fuldstændig ligegyldigt.
De tusinder af døde og forfærdelige scener, vi i dag ser i Ukraine, vil nemlig være intet at regne ved siden af de mange millioner døde og ødelæggelser af hele samfund, som en atomkrig vil føre til.
Kommentarer
Kinas passivitet bør ikke belønnes ved at vi fortsat køber kinesiske varer. Danske virksomheder lider under højere gaspriser - Kina køber russisk gas billigt til deres produktion - den går ikke Xi Jinping! Du er lige så kvalmende som Pape når du accepterer den måde Putin fører krig på i Ukraine.
Og apropos Kina: var det til kineserne at Ellemann ville sælge Ørsteds vindmølleforretning hvis de bød ind???
'... præsident Putin ... dyr trængt op i en krog'. Putin er lige præcis hvor han har anbragt sig selv
.
Spot on!
Ja, selvfølgelig har vi for længst vænnet os til Ruslands atomvåben-trusler. Det har vi ganske enkelt været nødt til, for de gør det hele tiden. I 2015 var det f.eks. Danmark (ikke NATO eller Europa generelt, men specifikt Danmark), som direkte blev truet med atomvåben af russerne:
https://www.berlingske.dk/samfund/rusland-truer-danmark-med-atomangreb
Det sker bare hele tiden, så er det os, så er det nogle andre, så trækker Putin lidt i land, så trækker en fra Dumaen lidt i land, så kommer der fornyede trusler, og sådan kører karrusellen rundt og rundt. Og vi skal altså stadig kunne klare os igennem vores respektive hverdage, uden at det foregår sammenkrøbet i fosterstilling.
Vi kan desværre ikke gøre andet ved det end at håbe på, at der en dag - og gerne snart - kommer en mere ansvarlig ledelse i Rusland, eller at Kina og Indien i god tid har gjort det helt klart, at de ikke engang skal tænke på at bruge atomvåben. Men hvor meget vi end måtte ønske det, er det jo ikke i vores hænder. Der er bare ikke rigtig noget alternativ.
Og nej, det er IKKE et alternativ bare at give russerne det, de peger på, hver gang de igen-igen truer med atomvåben. Det burde slet ikke være nødvendigt at nævne, men jeg har bare sådan på fornemmelsen, at det er det nok alligevel.
Stimson Center offentliggjorde i 2010 en oversigt over tydelige (men sjældent eksplicitte) trusler fra en atommagt om at bruge atomvåben gennem de foregående 40 år.
https://www.stimson.org/2010/nuclear-threats-1970-2010/
I den periode var det USA, der flest gange truede med brug af atomvåben, nemlig 19 gange. Herefter fulgte i faldende orden: Pakistan (13 gange), Indien (10 gange), Kina (6 gange), Sovjetunionen/Rusland (2+3 = 5 gange), Storbritannien (4 gange), Frankrig og Israel hver 2 gange og Nordkorea 1 gang.
Bortset fra det er eksistensen af et arsenal af atomvåben en konstant trussel. Det er derfor ni stater har anskaffet sig dem. Daniel Ellsberg, der har gjort dette klart, har også sagt, at truslen om atomkrig begrunder de obskøne militærbudgetter og forgyldningen af våbenindustrien.
Truslerne er klart ulovlige i henhold til FN's Charter's Artikel 2 - akkurat som invasioner i andre lande er det.
Artiklens sidste bemærkning "Der er intet, der kan retfærdiggøre en atomkrig. Uanset hvor megen ret, vi synes, at vi har – og omvendt hvor megen uret, vi synes, at Putin har – så kan det hurtigt vise sig fuldstændig ligegyldigt" gør, at det er alfor farligt at løbe an på, at den russiske ledelse bluffer.
Alt i alt er den bedste vej væk fra dette vanvid at alle lande tilslutter sig FN's Traktat om forbud mod atomvåben.
Indtil nu har alle ni atommagter modarbejdet traktaten - sammen med de lande, der lader sig 'beskytte' af en atommagt.
Læs evt. mere her: http://www.atomvaabenforbud.nu/
Palle Bendsen, hvilke lande er det at USA har truet med atombomber 19 gange, som du skriver? Jeg mener jeg følger rimeligt med i hvad der sker i verden omkring mig men kan ikke erindre hvornår USA her truet andre lande med atombomber, ikke engang i Vietnam.
Mår du nævner at Rusland "kun" har truet med at bruge atombomber 5 gange, har du så talt alle de gange med hvor Putin har truet med at anvende atombomber siden han startede krigen mod Ukraine? og det er ikke "bluf" som han afslutter sine taler med. Man må ikke glemme at Putin er tidligere KGB-spion/agent udstationeret i DDR fra 1985 til 1991, hvor han lærte alt om de "Stasimetoder" han nu bruger mod sine modstandere og hele det Russiske folk i dag. Putin er jo så heldig at det Russiske folk aldrig har prøvet at leve under et demokrati, indtil 1917 var de underlagt Zarens diktatur, derefter det kommunistiske diktatur under ledelse af først Lenin, så Stalin, Bulganin/Krustjov, Bresjnev m.fl. Den eneste sympatiske leder der har været i Rusland er den nu afdøde Gorbatjov, og han blev desværre ikke bakket op af Vesten, i stedet fik man "fulderikken" Jeltsin, nu afløst af diktatoren Putin. Ak ja, det Russiske folk har og er påført mange lidelser af den strøm af Diktatorer der har ledet landet med hård hånd.
Hej Bent
Hvis du følger det link, jeg starter med, så kan du finde oversigten. Det er ikke noget, jeg har fundet på, men jeg burde nok sige, at jeg kun har den ene kilde.
Jeg skrev, at det kun omfattede perioden 1970-2010, så af gode grunde omfattede det ikke 2022 og Putins trusler (eller Trumps trusler mod Nordkorea eller Nordkoreas mangfoldige trusler (mod Sydkorea, Japan, USA ...) i nyere tid.)
Jeg skrev min kommentar til den foregående kommentar fra 'Thor' som gav det indtryk, at det kun var Rusland, der benyttede sig af trusler om angreb med atomvåben.
Stimson.org's liste giver i hvert fald et andet indtryk. Men som sagt, det er kun 1 kilde.
(Stimson.org er opkaldt efter USAs krigsminister under 1. og 2. verdenskrig, som også havde direkte og personlig kontrol med Manhattan projektet)
Hele perioden fra 1945 til 1991 var een lang historie om trusler med atomvåben (og ikke kun i den forstand, jeg refererer Ellsberg for). Først nogle år hvor USA var alene om at have disse våben - og derefter fra 1949 USSR, 1952 UK, 1960 Frankrig, 1964 Kina osv. Frem til 1970'rne havde USA langt flest sprænghoveder, men blev overhalet af USSR omkr. 1977.
Det var lidt lige meget, for der var alt for mange. Det var - og er - Mutually Assured Destruction - MAD. Selv om antallet af atomvåben er reduceret fra 65.000 til 13.000 i dag, så kan stort set hele menneskeheden blive udslettet eller udsultet blot ved en udveksling af 150 af disse våben, da det er nok til at resultere i en atomvinter. Store mængder sod vil blive løftet op i stratosfæren, hvorfra det ikke regner ud - og fotosyntesen går mere eller mindre i stå med global hungersnød til følge. Temperaturen vil falde 10 grader eller mere. De over levende vil misunde de døde.
Det er derfor, at det gælder ALT om at undgå en atomkrig mellem (især) Rusland og USA over Ukraine (eller mellem Kina og USA over Taiwan eller mellem Indien og Pakistan over Kashmir).
Jeg har ingen problemer med det, du skriver om de russiske ledere (inkl. Sovjet-perioden,) men jeg har et problem med dem, der er villige til at udslette os alle sammen - uanset om det er 'gale russere' eller 'besindige briter og amerikanere'. (Theresa May, den pæne dame, sagde i Parlamentet at hun ikke ville tøve med at give ordre til at fyre atomvåben af om det skulle koste 100.000 mennesker livet) - og et problem med dem, der holder dem ved magten.
Søg information om CuBa krisen, hvor USA truede med atomvåben krig
Men hvilken relevans har det, hvem der har truet a-våben mellem 1970 og 2010, når Putin og hans håndlangere alene siden sommerferien har gjort det flere gange end i de 50 år, den pågældende opgørelse dækker?
Og hvad kan vi bruge almindeligheder om atomvåbens farlighed til, eller ønsket om en verden uden atomvåben? Det ved vi jo alle, og ingen fornuftige mennesker er imod at afskaffe samtlige klodens atomvåben. Men vi ved også, at det ikke sker i vores levetid. Og det gør du i øvrigt også.
Specielt interessant (og meget overset) i denne sammenhæng er det dog, at netop Ukraine var et af de 3 lande, som i 1994 faktisk valgte af give afkald på de atomvåben, de havde arvet fra sovjettiden. Dette skete ifm. underskrivningen af Budapest-aftalen, som bl.a. indeholdt et løfte om, at de så ikke efterfølgende ville blive angrebet af de lande, som havde underskrevet aftalen. Heriblandt Rusland.
Så hvis vi i denne situation aligevel lader Ukraine sejle deres egen sø og Rusland beholde områder, de ulovligt har erobret, hvilket signal synes DU så, det vil sende til evt. andre atommagter, som måtte overveje også at afskaffe deres atomvåben?
USA ser det som Cuba krisen, som Sovjetunionen bakkede ud af efter vedvarende pres fra USA. Og en amerikansk præsident kan ikke bakke ud af situationen. Det er jo trods alt USA. Hvad vil vælgerne ikke tænke, hvis der altså er nogen tilbage, hvis buen spændes for hårdt? For det her er ikke Cuba krisen om igen.
Macron har sagt Frankrig ikke vil indsætte atomvåben selv om Rusland gør det i Ukraine. Macron afslørede samtidig Frankrigs atom doktrin, som kun tillader brugen af atomvåben, hvis Frankrig er essentiel truet. Det lyder lidt som det Rusland også har, hvor atomvåben kun bliver sat ind, hvis den russiske stats eksistens er truet.
Putin har sagt, hvis der kommer til en konfrontation mellem Rusland og NATO vil Storbritannien være det første mål for russiske atom bomber. Så kan vi andre lige nå at opleve rædslen før det bliver vores tur. Uha uha. Husker ikke om det var Sergej Lavrov der sagde Rusland kan udløse et 100 megaton atomvåben i Nordsøen og dermed skabe en 500 meter høj Tsunami, som skylder hele Storbritannien i havet. Det må vi i Jylland da håbe ikke sker. For sådan en Tsunami skylder vel ud i alle retninger. Også mod Vestkysten. Så bliver hele Jylland skyldet oven i hovedet på københavnerne. Og det gider vi jyder sgu da ikke. Bare spørg Støjberg.
Men en trøst bliver der da tilbage. En lille hurtig atomkrig kan måske redde klimaet ved at sendte mega monster meget støv op i atmosfæren så solens stråler i et par år ikke når Jorden. Så når vi uden problemer Parisaftalen med en maksimal gennemsnitlig temperatur stigning på 1,5 grader celsius. Som en bonus vil 70 procent af Jordens befolkning dø direkte af atomvåbenes konsekvens og resten, den største part, af sult årene efter, da intet kan gro i mørket på Jorden. Dinosaurusserne om igen. Denne gang bare atomar. Alle dem, som har bunket sig ned i New Zealand kan efter et par år bunke ud igen og starte en ny, forhåbentlig bæredygtig, civilation op igen.
Ja de ka så.
PS taktiske atomvåben er ikke små lokale knaldperler. De kan have en sprængkraft på 20 gange Hiroshima bomben. Den havde en sprængkraft på ca. 20 kiloton TNT. En knaldperle i forhold til en 100 megaton TNT våben. De er så heldigvis ikke nok til at sprænge Jylland oven i hovedet på københavnene. Det kræver trods alt en strategisk 100 megatoner.
Lidt til de små. Her kan du lege din egen atom sprængningsekspert. Prøv at blæse København væk med en 100 megatonner. Hele Sjælland ryger og det halve af Skåne. https://nuclearsecrecy.com/nukemap/
Et stærkt og relevant indlæg af Klaus Krogsbæk. Tak for det! Det er mere end nogensinde afgørende, at politikerne (og alle os andre) tænker os meget grundigt om og virkelig sætter os ind i, hvad egne handlinger med oprustning, våbentilførsel, mv kan medføre. At undgå atomkrig er også vores ansvar, som det SKAL have 1. prioritet at undgå.
Problemet med en hjerneforstyrret diktator der truer med atomkrig hvis han ikke får sin vilje, er at han ikke stopper før han regerer verden.
Putin er kørt så langt ud ad tangenten at HAN ikke kan stoppe nu.
Enten bliver han fjernet hvis der er nogle fornuftige personer tilbage i rusland eller også bliver det et BUM af en eller anden størrelse et eller andet sted i Europa
Kommentarerne går flest i den retning, at Putin er fuldstændig uden nogen form for fornuft og at vi i Vesten ikke har gjort nogetsomhelst galt i denne sag. Det tyder på en lang og stejl vej, før vi kommer til forhandlingsbordet! Men jeg tænker og håber, at de ansvarlige i Vesten er lidt bedre orienteret end de borgere, der skriver læserbreve.
Mio Nielsen, kunne du ikke delagtiggøre vi andre i hvad det er vesten har gjort galt og hvilken form for fornuft du mener Putin udøver når han valgte at angribe Ukraine militært og fortsat "sønderbomber", det skal man vist være "gammelkommunist" som Putin for at forstå.
Jo Bent, det kunne jeg godt, men det er en lang historie, og du vil næppe læse den.
Men jeg vil nævne en enkelt detalje, der netop er blevet nævnt her: Gorbatjov, som vi i Vesten elsker, og som gjorde alt det amerikanerne anbefalede ham. Det var meget klogt af os at støtte denne mand, hvis vi ønskede Rusland ødelagt og resultatet udeblev ikke. For Rusland blev han en økonomisk nedtur af dimensioner. Landets penge flød bare til USA. Så Gorbatjov er ikke elsket i Rusland. Nærmest det modsatte.
Men hvis nogen ønsker at vide, hvad vi yderligere har gjort galt, så findes der da bøger og netsider, der fortæller om det. Jeg er ikke alene om at vide, at vi ikke er uden fejl! Faktisk har den halve verden den slags meninger, men det er godt nok den fattige halvdel.
Mio Nielsen, det burde ikke være svært at oplyse mod hvem og hvornår USA har truet et andet land med atomvåben, men du har det tilsyneladende som præsterne når de skal forklare fortsættelsen af skabelsesberetningen i biblen, jeg har endnu aldrig kunnet få et svar om hvordan "formeringen" fortsatte efter Adam og Eva og efter Kain slog Abel ihjel.
Det var ikke Gorbatjov der opløste Sovjetunionen, det skete først under "fulderikken" Boris Jeltsin, det var også ham som "solgte" statsvirksomhederne til Oligarkerne så de som modydelse kunne holde ham ved magten. Da Jeltsin i 1999 overdrog præsidentposten til Putin var det på betingelse af at Jeltsin fik amnesti så han ikke kunne blive retsforfulgt for de ugerninger han havde foretaget i sin præsidentperiode.
Efter Sovjetunionens opløsning skyndte de tidligere østlande at gøre alt for at opnå medlemskab af EU og Nato, de havde ikke glemt Sovjets overfald på Ungarn i 1956 og på Tjekkoslovakiet i 1968.
At du bakker op om Putin er for mig uforståeligt, han er gammelkommunist og tidligere KGB spion/agent, og i den branche er sandheden ikke noget man bruger, hvis det kan undgås, det så vi jo da Putin påstod at den opmarchering af Russiske soldater langs grænsen til Ukraine bare var en militær øvelse og Rusland ikke havde planer om at angribe Ukraine, det havde de så den 24. februar 2022. Jeg håber for os alle at Ukraine kan modstå Putins "feje" angreb på et selvstændigt land som ikke var interesseret i at underlægge sig Rusland og Putins politik.
Hej Bent. Du forveksler mig med en Palle, der skrev om trusler om atombomber. Du har ret i at USA atombombede Japan uden forudgående trusler.
Og jeg har heller ikke udtalt mig om hvem, Gorbatjov eller Jeltsin, der har opløst Sovjetunionen. De er begge meget upopulære i Rusland. Jeg holder fast på at Gorbatjov stolede meget på at Vestens råd vedrørende den nye statsdannelse, var givet i bedste hensigt. Mange russere troede dengang, at Vesten var et bedre og mere ærligt system end Sovjet. Det gør de ikke længere. Men det betyder ikke at jeg giver dem ret!
Resten af dit indlæg har vist heller ikke noget at gøre med det jeg skrev. Men venlig hilsen alligevel.
I min første kommentar lyder det, som om jeg er helt sikker på at det vil komme til en forhandling - før eller senere. Men det var ikke min mening. Det kunne da ske, at krigen vil blive afgjort militært, og at den ene eller den anden part får destrueret modparten. Jeg mener at USA har provokeret til denne krig og USA besidder som bekendt et militær, der kan veje op mod alle andre landes samlede forsvarsudgifter. Og det ser ud til at Rusland er alene med at ønske - og være villig til - forhandling.
Hvad er det første der sker såsnart de ydmyge og besindige efterkrigspolitikere falder fra og bliver erstattet med Youtube/TikTok generationens politikere, som ikke respektere nogen eller noget og kun har sig selv for øje?
- Vi står med det samme over for en atomkrig. Ha ha ha. Hvor er I sjove.
Noget som ingen lige omtaler om den mulige forestående atomkrig er, at den først og fremmest vil komme til at foregå i EU området. NATO eller ej. Det er os her i hjertet af Europa som bliver padehatte blitzet og pulveriseret. Det er vores børn der får huden brændt af og øjenæblerne kogt over. Såvel Rusland som USA skal nok forstå at få bomberne til at falde uden for deres geografiske område. Rusland ved de bliver pulveriseret, hvis de forsøger sig med Washington D.C. i kikkerten. Og USA ved lige så godt det er ude med dem, hvis de forsøger sig med Moskva.
Og hvad er så tilbage på spidsesedlen? Det er vi. Eller Jer.
Det er da hver at huske i den her tåbelige ballade, hvor der lugter af mande pis i store mængder.
Vi hører næsten daglige analyser om krigens gang. Kloge folk skulle man tro. Men der var ingen analyser om situationen i årene der førte til den her situation. Ligesom der heller ikke var tegn på at afværge en sådan situation før den var der. Men kloge. Jo det er det. De her analyse folk. Mægtig kloge og med fine uddannelser. De kan analysere alt. Så længe det går godt.
Vi ligger som vi har redt. Det er måske det mest ærlige at sige om den ting.
At acceptere ATOMVÅBEN er lig med at acceptere sin egen død og verdens undergang. Fordummes menneskeheden
i takt med udviklingen ,i stedet for at blive klogere ?
Som Jeppe skriver, så er det pinligt at se hvor dårlige vore analytikere er. For eksempel: Enhver med minimum viden kunne have forudset at Rusland nu ville gribe til omfattende bombning af Ukraine. Selv her, i min beskedne stråhytte var der en person, der forudså dette.
Men, som Jeppe også skriver, så er de klartsynede politikere ved at dø ud - og blive erstattet med nogle helt anderledes, hvis uddannelse er foregået på de sociale medier.
Som yderligere svar på Bent's spørgsmål: "Hvad har vi gjort galt?" vil jeg give dette eksempel:
Vi har siden Berlinmuren blev nedrevet, gjort Ruslands nabostater til Natofanatikere, med våben rettet mod Rusland. USA kunne ikke lide, at have våben på Cuba, der var rettet mod dem. Rusland har det på samme måde. Og sådan har jeg det også. Jeg kan nemlig heller ikke lide at have en pistol rettet mod mig på nært hold.
Bent skrev: Efter Sovjetunionens opløsning skyndte de tidligere østlande at gøre alt for at opnå medlemskab af EU og Nato, de havde ikke glemt Sovjets overfald på Ungarn i 1956 og på Tjekkoslovakiet i 1968.
Og det har han helt ret i.
Så kunne man spørge om disse lande har glemt, at de var blevet overfaldet af Tyskland under 2.Verdenskrig.
Ja, det har de, for man husker det man bliver opfordret til at huske, og man får også besked på, hvad man godt kan glemme.
Vi fortsætter. Putin må under ingen omstændigheder vinde den her krig. Ingen. Atomvåben Putin? Fint. Dem har vi også. Rusland skal udslettes, hvis ikke Putin's Rusland trækker sig helt og aldeles ud af Ukraine. Grænsen er mere end nået.
Og Krim tilhører Ukraine.
jeg ønsker ikke en atom-krig,jeg ønsker bare at leve i Danmark,
med en grundlov og en dronning og demokrati osv
og hvis der er et andet land der vil lave om på det
ved at lave en militær spical opration i Danmark,
så vil jeg kæmpe til døden, eller til danmark er frit igen
så er livet ikke svært døden ej heller
Leve Danmark, dø om så det gælder
Leve Ukraine, dø om så det gælder
De to sidste kommentarer kræver ikke noget svar.
Tilbage til spørgsmålet: Har vi gjort noget galt, og, hvis ja, hvad?
Det vi gør på dette område forbliver ukendt af de fleste danskere. Se blot på hvor ofte Pio dækker internationale emner.
Når jeg skriver "vi" mener jeg vores blok. Danmark selv - altså befolkningen - ved ikke, hvad vi er med til.
Det er i god tro, at de fleste her ikke kan forestille sig, at vi selv er skyld i krigen.
Inden for vores blok er det især Polen, der i årevis har kæmpet for at vi skulle "overtage" diverse områder, der tidligere hørte til Sovjetunionen. Polen har endda gjort lobbyarbejde i Bruxelles for at trække Ukraine ind i EU - endnu før Polen selv blev medlem. Selv ikke i USA kan man finde så indædte fjender af Rusland, som man har i Polen. Dette er veldokumenteret. Hvad amerikanske agenturer har udrettet i samme retning er sværere at vide. Naturligvis ønskede Polen ikke en krig med Rusland over Ukraine, men forestillede sig et Rusland lige så svagt og ubeslutsomt som under Jeltsin.
Jeg er ikke så naiv, og ved godt, at international ejendom er baseret på magt og ikke på demokratiske principper eller lovgivning.
Nej, det er antallet af divisioner og milliarder dollars, der nu skal afgøre i hvilken lejr Ukraine hører til. Men det er vores blok, der har eskaladeret en langvarig status quo op til en krig, selvom vi nok troede Rusland ville give efter.
Jamen, Ukraine har demokratisk valgt at gå mod Vest, siger Hans og Jens.
Sandheden er, at Rusland kun kunne give Ukraine 3 milliarder i hjælp, hvorefter Europa overbød og sagde 11 miliarder. Sådan er nutidens demokrati!
På vores side har vi en tilsyneladende ubegrænset kredit. Til den anden har de masser af bomber.
Jeg anbefaler to artikler i sidste nummer af Le Monde Diplomatique. Dels "Ukraines falske venner" der behandler forløbet generelt, dels "Mellem Kiev og Moskva, et spil om atomkraft." der forklarer hvorledes de ukrainske atomkraftværker under store tekniske vanskeligheder er ved at gå over til at bruge amerikansk brændstof.