Kvinder arbejder mere i hjemmet og laver opgaver uden prestige på arbejdspladsen

Fem fagforeninger sætter fokus på manglende ligestilling på jobbet og i privaten. Netavisen Pio rapporterer fra arrangement i anledning af 8. marts.
Foto: Netavisen Pio/Emma Inge Hansen
På billedet ses beskæftigelsesmininster Ane Halsboe-Jørgensen (S) og livstilsekspert Jacob Mouritzen
På Kvindernes Internationale Kampdag er de københavnske gader dækket af sne. Det er smukt, men også en sikker måde at få tilsølet sine sko.

En kvinde hiver et par røde støvletter op ad tasken, og lader sine andre sko blive tilbage i garderoben i Politikens Hus. Med dem på træder hun op på scenen og indtager rollen som moderator for dagens arrangement.

Moderatoren præsenterer sig som Ida Ebbensgaard og får rettet publikums opmærksomhed mod scenen.

Dagens program handler om usynligt arbejde og økonomi, lyder det fra journalist Ida Ebbensgaard. FIU-ligestilling, som er et fagforeningssamarbejde mellen HK, Dansk Metal, 3F, Serviceforbundet og Dansk Sygeplejeråd, har inviteret til et oplæg med en række eksperter på området.

Quiz og Beyonce

Vanen tro til ligestillingsarrangementer er langt størstedelen af de fremmødte kvinder. Af de cirka 100 tilstedeværende, kan mændene tælles på en hånd. Salen er fyldt op af tillidsrepræsentanter og ansatte i fagforeningerne, som høfligt hilser på hinanden i pauserne.

De første oplægsholdere går på scenen til lyden af Beyonce. Eva Svavars og Benedikte Løje er mødt op på vegne af organisationen Kvindeøkonomien, som indsamler viden om kvinders ligestilling i Danmark med fokus på økonomi.  

Ved hjælp af smartphones bliver publikum quizzet og stillet spørgsmål som for eksempel, hvor stor de tror den totale lønforskel er, og hvor meget en kvindes løn falder, efter hun har fået to børn.

Det er næsten ikke til at holde ud

“Det er næsten ikke til at holde ud,” lyder det fra en af gæsterne blandt publikum, da de to oplægsholdere afslører, at lønforskellen er 12 procent, og at kvinder efter to børn er bagud med 20 procent i løn i forhold til mændene.


Mere arbejde i hjemmet

Næste levende billede er postdoc i økonomi, Anne Sophie Lassen, og er her ingen quizz, men en masse tal og enkelt graf.

Det bliver en anelse svært at følge med i, til gengæld er der ikke nogen tvivl om, at Anne Sophie Lassen har styr på sagerne.

Hun får fortalt, at hvis man skulle købe sig til det arbejde, der udføres i hjemmet som tøjvask, oprydning og lignende, ville det koste 1000 kroner om måneden. Af dem udfører kvinder opgaver for, hvad der svarer til 700 kroner og mænd for 300 kroner.

Kvinden fra nej-klubben

Efterfølgende går dagens oplægsholder med den tørreste humor på scenen. Med bogen ‘Nej klubben’ har økonomiprofessor, Line Vesterlund, sat usynlige opgaver på arbejdspladsen på dagsordenen.

“Vi mødtes og drak en masse billig men også dårlig vin,” fortæller Line Vesterlund om, da hun sammen med en gruppe kvindelige forskere fik idéen til at undersøge de ikke forfremmelige opgaver i forhold til køn.

Ikke forfremmelige opgaver kan for eksempel være at hjælpe kolleger med deres arbejde, at oplære praktikanter, at tage referat til møder og at løse interne konflikter.

Vi kaldte dem oprindeligt lorteopgaver

“Vi kaldte dem oprindeligt lorteopgaver, fordi vi følte, at det var de,” siger Line Vesterlund. I dag kalder hun dem dog ikke forfremmelige opgaver, fordi det er vigtige opgaver, men samtidig er det noget, som man ikke bliver forfremmet af eller anerkendt for at udføre. Og det er i høj grad kvinder, som påtager sig de opgaver, fortæller Line Vesterlund.

Forventninger

Til slut kommer panelet bestående af beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), formand for HK, Anja C. Jensen, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i Dansk Industri, Mikkel Haarder og livsstilsekspert Jacob Holst Mouritzen på scenen.

Adspurgt om, hvad problemets rod er, når det kommer til at kvinder påtager sig mange ikke forfremmelige opgaver, har Ane Halsboe-Jørgensen et ord på blokken: Forventninger.

“Hvad forventer vi af vores piger og drenge? Hvad forventer vi af hinanden?”, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Så længe vi forventer, at kvinder påtager sig ekstra arbejde uden anerkendelse, opnår vi aldrig ligestilling, argumenterer beskæftigelsesministeren.

Feminisme når ikke bredt nok ud 

Fra Anja C. Jensen lyder det, at vi ikke kun burde tale om ikke forfremmelige opgaver, men også ikke forfremmelige stillinger som eksempelvis sekretærernes. Hendes medpaneldeltager, Jacob Holst Mourtizen, chokerer publikum ved ikke umiddelbart at ville erklære sig som feminist, fordi dele af den feministiske bevægelse i dag er blevet for vidtgående, mener han.

Han ønsker, at bevægelsen ville blive bedre til at nå ud til hele befolkningen og ikke blot en udvalgt skare.

Dem, der sidder i Politikens Hus og kommer her er ikke repræsentative for befolkningen

“Dem, der sidder i Politikens Hus og kommer her er ikke repræsentative for befolkningen,” udtaler Jacob Holst Mouritzen.

Med den svirper fortsætter publikum og paneldeltagere debatten, når fagforeningen endnu engang tager kampen op på Kvindernes Internationale Kampdag.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kvinder har ofte deltidsarbejde og tjener derfor naturligvis mindre end en mand på fuldtid. Men det er et privat valg, som så meget andet i livet.

Jeg har spurgt min kone om hun vil bytte, så jeg vasker tøj, mens hun så laver de tunge anlægsopgaver i haven og saver brænde.

Det ville hun ikke. Men nu har jeg da prøvet at indføre ligestilling i hjemmet.

Har smidt konen ud her til aften. Nu skal jeg have sådan en installeret:

https://www.berlingske.dk/internationalt/hun-bruger-fem-timer-i-koekkene...

Lidt dyr i drift. Men hvad pokker. Lever kun en gang.

Jeg undrer mig hvert år over at den 8. marts bliver kaldt "Kvindernes Internationale Kampdag" i samtlige danske medier.
I samtlige udenlandske (engelsksprogede medier) bliver den kaldt "International Women's Day".
Ikke en skid kampdag over den 8. marts - undtagen blandt danske feminister, som ikke har noget at klage over.

Giv kvinder tre millioner kroner for hvert et barn de bringer til verden og tager sig godt af til det 18. år.

Det ville skabe en ligestilling på et hav af områder som kvinden selv kunne disponere over!

Længde af barsel! Antal ugentlige arbejdstimer! Køb af økologisk mad! Fremtidige pensioner! Iværksætteri! Etc.

Så behøver kvinderne ikke løbe i bagen på de mænd der har fundet alle de gyldne steder!

Som f.eks. at blive den næste generalsekretær i NATO!

Verden har brug for fred!

Fred til de kommende generationer!

Det starter i hjemmet!

Et ungdomsoprør imod Putins krig og Mettes våbenkapløb skal skaffe pengene!

2% af BNP til ligestilling!

Kvinde glæd dig!

Annonce

Annonce