Tidligere folketingsmedlem og minister Rasmus Helveg Petersen med det, især i radikale kredse, så kendte efternavn havde håbet på at få pladsen som spidskandidat.
Hans bror, Morten Helveg Petersen, er partiets nuværende medlem af Europa-Parlamentet, men han havde valgt ikke at genopstille.
”Jeg har et kendt navn, der vil kunne trække stemmer,” sagde Rasmus Helveg blandt andet i sin valgtale, ifølge Jyllands-Posten, og han tilføjede, at det ville være skrækkeligt ikke at få det radikale mandat.
Men tiderne skifter og nedarvede privilegier er ikke noget, man længere kan tage som en selvfølge i det lille og hårdtprøvede auberginefarvede parti.
55-årige Rasmus Helveg Petersen røg først ud af kapløbet, derefter røg 34-årige Anne Sophie Callesen ud. Hun sad i Folketinget fra 2019-2022.
Rasmus Helveg Petersens far var den tidligere radikale leder og minister, Niels Helveg Petersen. Derudover har adskillige andre familiemedlemmer haft politiske poster af forskellig art.
Til sidst stod 28-årige Sigrid Friis tilbage som spidskandidat. Hun er tidligere formand for Radikal Ungdom, sidder i partiets forretningsudvalg og arbejder desuden som politisk konsulent for Dansk Fjernvarme.
Rasmus Helveg Petersen havde på forhånd tilkendegivet, at han ikke ønskede at stille op til Europa-Parlamentsvalget i 2024, hvis ikke han fik pladsen som spidskandidat.
Kommentarer
Hvad er det da også for en komplet urimelig verden, hvor navnet ikke længere er nok?
Du har ret - det burde være forbudt ved lov, at børn af folketingspolitikere IKKE kan vælges til folketinget. Når de ikke kan finde ud af det selv må de jo hjælpes
.
Hvis vi er heldige, er der ingen af dem der bliver valgt, lad samtlige radikale forsvinde ind i glemmebogen, på forhånd tak.
På 90 sekunder skulle de seks kandidater præsentere sig og deres EU-politik!
På mange måder er de radikale blevet et meget småt parti!
Kun slagord og selvpromoverende attituder er tidens trend!
I sandhed et meget grønt parti!
Og da det gjaldt for folkeskolen sov Marianne Jelved i timen!
Hendes yndlingselev som formand blev hendes sidste indsats!
Om der nogensinde kommer gang i håndtasken igen med en Sigrid Friis som oratorisk rum-opvarmer, ja, det er vel en mulighed efter at girlpower partiet Alternativet er gået i hønseslagsmål nu hvor hanen er bortrejst!
Martin Lidegaard har en let og naturlig omgang med et større økologisk og grønt hønseri!
Tiden er til at lægge sine æg stille og roligt på de rigtige steder!
Og med hjælp fra en politisk konsulent fra Dansk Fjernvarme skal de æg nok med tiden blive ruget ud!
Bare vent og se!
LA har Alex!
De radikale har Sigrid!