Hvis der var valg i morgen, ville partiet, ifølge denne uges Voxmeter-måling for Ritzau, ikke nå op over spærregrænsen på to procent.
Alternativet står således til kun 1,6 procent af stemmerne, hvis der var valg i dag.
I sidste uge nåede Alternativet - med en tilslutning på kun 1,9 procent af stemmerne - heller ikke op over spærregrænsen.
Det er femte uge i streg, at det er gået tilbage for Alternativet
Det er femte uge i streg, at det er gået tilbage for Alternativet.
Uge fem stod Alternativet til 2,2 procent af stemmerne - svarende til fire mandater. Uge fire stod partiet til 2,5 procent af stemmerne - svarende til fire mandater.
Uge tre stod liste Å til 2,9 procent af stemmerne - svarende til fem mandater.
Ved valget 1. november 2022 opnåede Alternativet 3,3 procent af stemmerne og seks mandater.
Men siden valget har det ikke ligefrem været optur for Francisca Rosenkilde & Co.
August sidste år måtte partiets politiske ordfører Torsten Gejl sygemelde sig på grund af stress. Han vendte først tilbage efter nytår.
17. september sidste år blev partiets daværende klimaordfører, Theresa Scavenius, ekskluderet af Alternativets folketingsgruppe. Få dage senere meldte hun sig ud af Alternativet - og har siden været medlem af Folketinget som løsgænger.
I al stilhed har partiets forperson, Francisca Rosenkilde, også været syg. Dog uden at melde sig officielt syg.
Det er usikkert hvornår Rosenkildes sygdomsperiode startede, men efter det foreliggende blev hun syg kort før jul. Hun vendte tilbage til Folketinget 5. februar. Partiet har ikke oplyst, hvad Rosenkilde fejlede eller hvornår hendes sygdomsperiode startede.
Alternativet stormede ind i Folketinget med ni mandater i 2015
Alternativet stormede ind i Folketinget med ni mandater i 2015. Ved valget i 2019 opnåede partiet kun fem mandater.
Efter valget i 2019 forlod tre folketingsmedlemmer Alternativet for i stedet at danne partiet Frie Grønne. Deriblandt partistifteren Uffe Elbæk.
Også partiets hidtidige politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, forlod Alternativet. Han gik i stedet til SF. Tilbage i Alternativets folketingsgruppe var herefter kun Torsten Gejl.
De fire forlod Alternativet i protest mod valget af Josephine Fock som ny forperson februar 2020. Allerede november samme år kastede hun håndklædet i ringen og stoppede som formand.
Francisca Rosenkilde, dengang borgmester i København, blev valgt som ny formand.
Længe så det ud til, at både Frie Grønne og Alternativet ville glide ud af Folketinget, men op til valget 1. november 2022 meldte partistifteren Uffe Elbæk sig på ny under fanerne - dog uden at opstille til Folketinget for Alternativet.
Theresa Scavenius havde - efter hun i februar 2020 tabte formandsvalget til Josephine Fock - dannet sit eget politiske netværk, Momentum. Men op til valget i 2022 vendte hun også hjem til Alternativet.
Samlingen omkring Alternativet - fem minutter i tolv - betød, at partiet mod alle odds alligevel blev genvalgt til Folketinget. Tilmed med seks mandater.
Men nu står den altså - igen - på nedtur for liste Å.
Yderst til højre i dansk politik står den modsat på optur for Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti.
Ifølge dagens Voxmeter-måling står DF således til 4,8 procent af stemmerne. Svarende til ni mandater.
Sidste uge stod DF til 3,7 procent af stemmerne - svarende til syv mandater.
Ved valget i 1. november 2022 fik DF 2,6 procent af stemmerne - svarende til fem mandater.
Dagens Voxmeter giver lidt større tilslutning til SVM-regeringen end i sidste uge. SVM kan aktuelt notere sig støtte fra 40,4 procent af vælgerne. En fremgang på 1,5 procentpoint i forhold til sidste uge.
Socialdemokratiet står til 41 mandater. To mere end i sidste uge
Socialdemokratiet står til 41 mandater. To mere end i sidste uge.
Venstre står til 18 mandater. Et mindre end i sidste uge. Mens Moderaterne er gået et mandat frem i forhold til sidste uge til nu 13 mandater.
Samlet står SVM-regeringen således til 72 mandater.
Det er otte mandater mere end for to uger siden, men 17 mandater færre end ved valget 1. november 2022.
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 19. februar 2024, baserer sig på telefoninterview med 1.004 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 12. februar 2024 til d. 18. februar 2024.
Den maksimale usikkerhed for de enkelte partier ligger på mellem +/- 0,7 procent og +/- 2,6 procent.
Opdateret kl. 19.05. I en tidligere udgave stod der, at Alternativets presseafdeling har bekræftet, at Francisca Rosenkilde blev syg 12. december. Det er ikke korrekt. Alternativet har ikke sat dato på, hvornår Rosenkildes sygdomsperiode startede. Partiet har alene bekræftet, at Rosenkilde har været syg, og at hun genoptog sit arbejde i Folketinget 5. februar
Kommentarer
DF samler nok NB stemmer op p.t. så længe partiet ikke eksistere som parti. Og SVM går dog stille fremad. Der er intet alternativ til regeringen.
Alternativet dømt ude.
Det blev overskriften.
Der kunne have lydt på ti andre måder!
Men valget er næppe uklogt!
På onsdag går det løs!
De menneskeskabte klimaforandringer materialiseres i det danskerne igennem måneder har lært at frygte ude i Europa!
Mette Frederiksen kæmper sammen med de andre regeringschefer for europæernes frihed!
Men friheden tages fra franskmænd og tyskere midt på deres egne marker!
Det som de kæmper om i Ukraine!
Danskerne har lært lektien!
Ingen ønsker København, Århus, Odense og Ålborg lagt øde fra det øvrige land!
Danskerne ønsker fredelige løsninger!
Så morgendagens Danmark er tæt på dagens Danmark!
I Tyskland vokser og vokser Alternative für Deutschland!
SVM regeringens lakmus-prøve matrikuleres på onsdag!
Næste meningsmåling fortæller om farven er blå, rød eller lilla!
Alternativet opsluger lynhurtigt de skuffede byboere!
Måske 5-6 %.
Alternative für Dänemark!
Danmarksdemokraterne kan i bedste fald holdes i ro!