Annonce

EP-kandidat Ulla Tørnæs’ mand har endnu ikke frasolgt svinefarm i Rusland - tjener millioner imens

Ulla Tørnæs (V) udtalte for to år siden: “De er ved at afhænde det,” men ifølge virksomhedensårsrapport forudsætter man heller ikke salg i 2024
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Ulla Tørnæs (V), kandidat til europaparlamentsvalget 9. juni
For to år siden oplyste tidligere Venstre-minister og medlem af Folketinget indtil 2022, nu kandidat til europaparlamentsvalget for Venstre, Ulla Tørnæs, at hendes mand - og dennes partnere - var ved at frasælge deres svine-koncern i Rusland - grundet Ruslands overfald på Ukraine:

“Der er jo ikke noget ulovligt forbundet med at drive en virksomhed i Rusland, som ikke er omfattet af sanktionerne. Men i øvrigt kan jeg sige – men det synes jeg, du skal tale med dem selv om – at de er ved at afhænde det,” udtalte Ulla Tørnæs således til Politiken to måneder efter at Rusland havde overfaldet Ukraine, april 2022.

Men nu godt to år efter mangler Jørgen Tørnæs og dennes partnere fortsat at få solgt den gigantiske svineproduktions-virksomhed Krasnodar-Agro.

Tjente 13 millioner kroner i 2013

Det fremgår således af virksomhedens seneste regnskab, at Jørgen Tørnæs og partnere forventer, at tjene fem til ti millioner kroner på svineproduktionen i Rusland - mod godt 13 millioner kroner i 2023:

forventer ledelsen en indtjening med et overskud før skat i niveauet DKK 5 - 10 mio.

“Forudsat aktiviteten i Rusland ikke afhændes – forventer ledelsen en indtjening med et overskud før skat i niveauet DKK 5 - 10 mio. med statusdagens kursniveau for rublen.”

Det fremgår også af ledelsesberetningen, at Krasnodar-Agro ikke forudsætter, at virksomheden bliver solgt i 2024.

Det hedder således i beretningen under punktet “Evt. frasalg af aktivitet”:

“Ledelsen har tilbage i 2022 besluttet at afhænde sine aktiviteter i Rusland - men dette er ikke lykkedes at gennemføre. Rusland har i løbet af 2023 endvidere skærpet betingelserne yderligere omkring salg af vestlige landes aktiviteter i Rusland, som vanskeliggør gennemførsel af selskabets tidligere beslutning om salg.”

som vanskeliggør gennemførsel af selskabets tidligere beslutning om salg

“Ledelsen arbejder videre med undersøgelser og tilladelse til et frasalg - men det er ikke sikkert, at et salg i den givne situation kan effektueres. De russiske aktiviteter er derfor ikke præsenteret som ophørende aktiviteter, da der er væsentlig usikkerhed omkring om et salg kan effektueres.”

I april 2022 udtalte Jørgen Tørnæs, der formand for aktieselskabet Krasnodar-Agro, til Dagbladet Holstebro, at han håbede på et snarligt frasalg:

“Vi håber stadig, at det kommer til at ske. Men det er bare ikke simpelt. Det både i forhold til de russiske myndigheder og de danske i forhold til at få pengene fra eventuelt salg til Danmark. Det er en irriterende situation.”

Salg nu betyder tab

I maj i år siger samme Jørgen Tørnæs til Dagbladet Holstebro, at frasalg har vist sig meget vanskeligt:

“Der er mange ting, der ikke er gået, som vi havde forventet. Vi havde en køber på hånden, men så blev reglerne i Rusland ændret. Det er desværre ikke så let.”

En af de ting, der er blevet vanskeligere er, at et salg af svine-koncernen i dag - alt andet lige - vil medføre et tab for Tørnæs & Co.

Det hedder således i ledelsesberetningen, at udenlandske virksomheder efter nye russiske regler kun må sælges for maksimalt 50 procent af markedsværdien:

medføre et væsentligt tab

“Såfremt ledelsen på et tidspunkt måtte gennemføre et salg, så vil dette under de nuværende betingelser fra russisk side medføre et væsentligt tab i forhold til nuværende indregning, da de russiske restriktioner gør, at aktiviteterne maksimalt må sælges til 50% af markedsværdien. Hertil kommer potentielle problemer mht. hjemtagelse af salgssummen.“

Netavisen Pio har spurgt Jørgen Tørnæs, om han og hans partnere er klar til at sælge svine-virksomheden med tab. Men Tørnæs har indtil nu ikke reageret på Netavisen Pios henvendelse.

Netavisen Pio har spurgt Ulla Tørnæs om, hvordan hun forholder sig til, at hendes mand - og dennes partnere - endnu ikke har fået frasolgt Krasnodar-Agro i Rusland. Og også om det efter Ulla Tørnæs’ mening skader hendes EP-valgkamp, at Krasnodar-Agro endnu ikke er solgt.

Ulla Tørnæs har indtil nu ikke besvaret Netavisen Pios henvendelser.

Tager afstand fra Ruslands angreb på Ukraine

Jørgen Tørnæs understreger i en mail til Politiken, at svineproduktion i Rusland ikke er et brud på internationale sanktioner:

“Alligevel er det mit ønske at afvikle Krasnodar-Agros aktiviteter i Rusland, da jeg tager kraftigt afstand fra landets angrebskrig mod Ukraine.”

Landbrug & Fødevarer skærper nu, ifølge Politiken, sin opfordring til danske landmænd om at forlade Rusland.

Opdateres

7.000 hektar i Rusland

Det fremgår i øvrigt af Krasnodar-Agros seneste årsrapport, offentliggjort 16. april, at koncernen ejer 3.600 hektar jord i Rusland - og driver yderligere 3.400 hektar:

"Selskabets hovedaktivitet består i at erhverve og ejeaktier i selskaber, der er registreret i Rusland, for derigennem at drive animalsk produktion og planteavl samt dertil knyttet virksomhed."

"Derudover består aktiviteten i at erhverve, opføre og ombygge ejendomme til brug for animalsk produktion/planteavl og anden dertil knyttet virksomhed i Rusland med henblik på udlejning af disse til koncernforbundne selskaber. Parallelt har selskabet fortsat målrettet research på interessante købsmuligheder af landbrugsjord, baseret på ejerskab af væsentlige landbrugsarealer."

"Aktiviteten i Rusland foregår i dattervirksomhederne LLC Datsky bekon, LLC Progress-Agro og LLC Agro- KM. Moderselskabet Krasnodar-Agro A/S leverer konsulentbistand mv. til de russiske dattervirksomheder."

"I 2023 har koncernen drevet ca. 7.000 ha. Heraf ejer koncernen ca. 3.600 ha."

"2023 har planteavlsmæssigt været et godt år for selskabet. Udbytterne fra afgrøderne har været over middel. Priserne på afgrøderne har været uændret siden 2022 og fortsat ikke på niveau med det øvrige Europa."

"Årets EBITDA er på DKK 16,7 mio. Bestyrelsen finder resultatet tilfredsstillende. Der foreslås ikke udlodning af udbytte."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Han forestillede sig da forhåbentlig ikke, at det slet ikke ville komme frem - vel?

Der er åbenbart mange penge i grise-riet - så mange at moralen bliver kørt ud sammen med gyllen
.

Venstre og disses repræsentanter og venner fortsætter tilsyneladende på mange måder med at grave deres egen grav.

Venstres og bøndernes egoisme er så nem at gennemskue.
Når der er profit i sigte, må alle hensyn vige.
Arbejdspladser, miljø, CO2, dyrevelfærd, vandkvalitet og rent hav. INTET betyder mere end egen profit.

Man skal nu ikke have sådanne moralske kvababbelser over gavnlig virksomhed i Rusland. Danmark havde jo allerede i de sidste to tsarers regeringstid stor handel med Rusland og havde etableret flere virksomheder, især inden for mejerisektoren. Det er der skrevet talrige bøger om. Det blev sat på pause som følge af revolutionen og borgerkrigen, siden efterfulgt af verdenskrigen, men blomstrede atter op i beskedent målestok under Gorbatjov og endnu mere efter omvæltningerne i halvfemsernes begyndelse. Det har altid været vanskeligt at agere i det russiske handelsliv, men det kan lade sig gøre. Man skal derfor snarere hylde de folk, der er i stand til at fastholde en fornuftig forretning på det russiske marked. Det var jo en stor skam, at Carlsberg trak sig og helt uforståeligt.

Og Esben får sikkert en god russisk skilling for sit vrøvl.

Hvad galt er der i at tjene penge? Det er jo netop det, der er kernen i al handel, og det er da også derfor, det er så vigtigt at kunne handle med alle. Danmark er en oldgammel handels- og søfartsnation, helt tilbage fra vikingernes tid. Mange af dem handlede også på Rusland gennem generationer.

Er vikingerne ikke mere kendt for plyndring end for handel?

Hvorfor er det mon at han valgte at producere svin i Rusland ? Han har tidligere haft svinefarme i Polen en yderst rentabel forretning med støtte fra EU - Da så miljøkravene blev skærpet for produktion af svin i Polen og EU - Valgte han og andre producenter at søge mod Rusland og Ukraine hvor de kunne fortsætte med deres miljøsvineri uden besværlige miljøkrav -

Så der er absolut ingen grund til at ynke ham hvis hans forsøg på at komme af med svinefarmene i Rusland vil medføre et økonomisk tab for Tørnæs og co - tværtimod -

Prostitution og gris(k)hed kommer jo i mange afskygninger, og især blandt politikere er det en yndet beskæftigelse!

Man kunne også nævne Radikale Venstres Christian-friis-Bach, som igennem sin kaffevirksomhed, støtter Houti-bevægelsens "heroiske" kamp mod den vestlige verden.

"Og penge lugter som bekendt ikke. Det gør kun grise, og derfor skal de placeres i Rusland", som de siger på Borgen.
Men det er ikke dem selv de mener!

I Italien elsker de alle der skaber arbejdspladser!

I Rusland er det sikkert det samme!

I Danmark har vi tilsyneladende glemt alt om hvor arbejdspladserne kommer fra?

Vist noget med at PENGE VOKSER RENT FAKTISK PÅ TRÆERNE!

Og således også arbejdspladserne!

Tænk hvis skabelsen af arbejdspladser i Rusland på den lange bane er fredsskabende i modsætning til våbenproduktion?

I Danmark har landbruget og industrien og universiteterne sørget for fuld beskæftigelse!

Noget som økonomiminister Stephanie Lose og statsminister Mette Frederiksen roser til skyerne!

Fuld beskæftigelse og en solid dansk økonomi gør at 200 ekstra milliarder kan puttes i dansk forsvar og skabe nye arbejdspladser ved hjemlig produktion af krigsskibe!

Hvis der ellers er nogle innovative folk, der tør byde ind på opgaven!

Hvor kommer dog alle de arbejdspladser fra?

Tilsyneladende ikke fra socialdemokrater, der benytter enhver lejlighed til at rakke ned på kreative hjerner der tænker på i morgen og i overmorgen!

Arbejdspladser vokser på træerne!

EU vil nu Frede 25% af Europas skove!

Der er penge i arbejdspladser?

PENGE VOKSER RENT FAKTISK PÅ TRÆERNE

Udover at være smukke at se på og beroligende at opholde sig i nærheden af kan fordelene ved at have mange træer i byerne også omsættes til cool cash.

Det viser forskningsprojektet i-Tree Sweden fra det svenske landbrugsuniversitet (SLU), der de seneste tre år har gennemført beregninger af bytræer i ni byer rundt omkring i Sverige. I Stockholm alene leverer træerne en værdi, der svarer til 99 millioner svenske kroner – i Göteborg er tallet over en milliard.

Bag de store beløb gemmer sig især træernes evne til at binde CO2 og til at samle regnvand i trætoppene.

Det sidste sparer byerne for de oversvømmelser, som også i vores broderland bliver mere og mere almindelige, efterhånden som klimaændringerne får mere magt og ændrer på vejrforholdene.

Granerne i Umeå og skovene i Hässleholm holder årligt på ikke mindre end 97.000–100.000 kubikmeter regnvand, hvilket svarer til det, der kan rummes i cirka 33.000 brandbiler. Det er alligevel en god sjat, som husejere med kælder slipper for at bekymre sig om.

MINDRE FORURENING – MANGE FORDELE
Træernes appetit på atmosfærens CO2 er velkendt, og i-Tree Sweden viser, at birketræerne i Luleås centrum gemmer den mængde, der svarer til udstødningen fra 1.600 biler. I Stockholm er træernes CO2-fangst faktisk 99 millioner svenske kroner værd, fordi beboerne undgår at indånde forurening, der ellers ville resultere i nedsat arbejdsevne, sygefravær og kortere levetid.

Tænk hvis

Det fremgår således af virksomhedens seneste regnskab, at Jørgen Tørnæs og partnere forventer, at tjene fem til ti millioner kroner på svineproduktionen i Rusland - mod godt 13 millioner kroner i 2023.

Tænk hvis Jørgen Tørnes planter træer i alle de russiske hektarer. Og danske socialdemokratiske charterturister kunne købe aflads-træer for deres fly-co2-svineri!

Tænk, tænk, tænk

De menneskeskabte klimaforandringer der skyldes alle arbejdspladserne de sidste 50 år!

Tænk hvis blot en socialdemokrat kunne komme af med blot lidt af sin co2-skyldfølelse ved at købe træ-aktier hos Jørgen Tørnæs i Rusland!

Tænk, tænk, tænk

Og måske freden voksede stille og roligt ud af trætoppene!

Socialdemokrater elsker arbejdspladser!

Men ingen tør sige det højt!

Derfor er Liberal Alliance nu på niveau med Socialdemokratiet!

Vælgere ved godt hvor arbejdspladserne kommer fra!

Gullasch-baronerne skabte Danmarks rigdom under både 1. og 2. verdenskrig.

Den moderne forløjethed udstiller socialdemokratiernes største problem?

Hvor kommer pengene fra?
Hvor kommer arbejdspladserne fra?

Socialdemokrater hader svarene!

De skynder sig at vaske hænder og bestiller en charterrejse for at glemme virkeligheden!

Spørg blot i Randers?

Masser af arbejdspladser endte i rent svineri!

At kaste med svin når man selv bor i en svinesti!

Socialdemokraters nye yndlingsbeskæftigelse!

Forureneren betaler!

Er lig lønmodtagerne betaler!
Er lig forbrugeren betaler!

“Tjener millioner….”

Nej skaber arbejdspladser….
Nej binder co2 i afgrøder…
Nej kødføder verdens sultne….

Desværre forsvinder de europæiske socialdemokratier i selv-indbildsk flæberi…

Arbejdsløshed, fattigdom og sult er en by i Rusland og Syditalien!

Desværre har de unge i Liberal Alliance forstået mere end en gammel socialdemokrat næsten på Arne-pension fatter….

Ydmygheden over for tre generationer af innovative arbejdsgivere forsvinder straks årets to-tre charterrejser er bestilte!

Desværre!

Det skulle være så godt og så er det faktisk skidt!

De er ved at afhænde Socialdemokratiet!

Desværre!