Annonce

Ekspertgruppens anbefalinger for fremtiden er på bekostning af de arbejdsløse

En række forslag til forbedring af beskæftigelsesindsatsen kan ende med at svække den danske model. Det skriver formand for Serviceforbundet, John Nielsen
Foto: Serviceforbundet
Serviceforbundets forbundsformand, John Nielsen.
Regeringen nedsatte i maj 2023 en ekspertgruppe med det formål at forbedre beskæftigelsesindsatsen med fokus på større frihed, forenkling og værdighed. 

Ekspertgruppen har nu afsluttet sit arbejde og fremlagt en række problematiske anbefalinger.

Desværre synes nogle af disse anbefalinger at have fundet ind i regeringens finanslovsforslag.

I Danmark har vi udviklet en stærk og succesfuld model for vores arbejdsmarked: den danske model.

Den virker, fordi den agerer grundpille for det velfærdssamfund, som vi sammen har bygget op. Den er med til at skabe tryghed og fleksibilitet for de danske borgere – og derfor er den vigtig at kæmpe for.

Kurser og efteruddannelse er en vigtig vej til opkvalificering

Der er mange dele i den danske model, som samlet set spiller sammen, og desværre ligner det bestemt ikke, at alle anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe om forbedring af beskæftigelsesindsatsen, kæmper for den danske model.

Det synes jeg selvfølgelig er ærgerligt, da hvad der kunne have været en række anbefalinger, der styrker den danske model, ved at forbedre beskæftigelsen, i sidste ende svækker det fundament, som vi har bygget op.

Men lad mig indlede med at beskrive, hvorfor jeg mener, at anbefalingerne er i strid med gruppens oprindelige mandat og ikke forbedrer beskæftigelsesindsatsen.

Afskaffelse af arbejdsløses ret til opkvalificering vil svække konkurrenceevnen

I min optik er en af de mest kontroversielle anbefalinger forslaget om at fjerne arbejdsløses ret til kurser og efteruddannelse.

Kurser og efteruddannelse er en vigtig vej til opkvalificering og giver arbejdsløse bedre muligheder for at komme i arbejde.

Men det tror jeg ikke på

I 2021 udtalte daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om en ny hjælpepakke til styrkelse af mulighederne for opkvalificering følgende:

Uddannelse giver på sigt større jobsikkerhed og en højere løn. Det er godt for den enkelte ledige. Men det er også godt for virksomhederne, at vi får uddannet mere kvalificeret arbejdskraft, for det ved vi at vi kommer til at mangle fremover.

Her tre år senere er det så pludseligt ’smartere’ for staten ikke længere at bistå opkvalificering. Som et sving med en tryllestav er der ikke længere fokus på at virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft.

Men det tror jeg ikke på.

I stedet mener jeg, at virksomhederne kan få sværere ved at få medarbejdere med de rette kompetencer, hvis ikke at vi, som samfund giver arbejdsløse muligheden for at opkvalificere sig gennem kurser.

Desuden mener jeg, at denne anbefaling i stedet vil føre til en svækkelse af virksomhedernes konkurrenceevne, fordi de arbejdsløse ikke kan få den rette hjælp til at udvide deres kompetencer.  

Nedlæggelse af regionale arbejdsråd svækker beskæftigelsesindsatsen

Ved at nedlægge de regionale arbejdsmarkedsråd, mindskes den lokal indflydelse hos arbejdsgiverne og lønmodtagerne og beskæftigelsesindsatsen risikerer at bliver mindre effektiv.

Det skyldes, at de regionale arbejdsmarkedsråd blandt andet har fokus på at understøtte en effektiv, sammenhæng og beskæftigelsesindsats i og på tværs af kommunerne, samt er med til at overvåge kommunernes årlige beskæftigelsesplaner.

I stedet bliver processen nu mere kompleks og indsatsen mindre målrettet

De regionale arbejdsmarkedsråd er derfor en afgørende vagthund på beskæftigelsesindsatsområdet – og yderst nødvendig for beskæftigelsesindsatsen.

Forenklingen af beskæftigelsessystemet med nedlæggelse af arbejdsmarkedsrådene, fjernelsen af kurser og andre støtteordninger, står desuden i kontrast til ekspertgruppen mål om at skabe en mere værdig og effektiv beskæftigelsesindsats.

I stedet bliver processen nu mere kompleks og indsatsen mindre målrettet.

Nedlæggelse af arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesrådet vil svække den danske model

Udover forslag om afskaffelsen af arbejdsløses ret til opkvalificering og nedlæggelse af de regionale råd, bekymrer det mig rigtig meget, at det også foreslås at nedlægge Arbejdsmiljørådet og Beskæftigelsesrådet, som både er høringsorganer og der, hvor arbejdsmarkedsparter inddrages i potentiel kommende lovgivning.

I Arbejdsmiljørådet mødes arbejdsgiverne og lønmodtagerne i et samarbejde om udviklingen af et sundt og sikkert Arbejdsmiljø, og Beskæftigelsesrådet rådgiver og afgiver indstillinger til beskæftigelsesministeren på en lang række områder.

De to råd vil regeringen nedlægge, og hvem gavner det?

Begge råd er vigtige og centrale spillere for at sikre en politik, som virker efter hensigten og ikke bliver en modspiller.

De to råd vil regeringen nedlægge, og hvem gavner det?

Lad os skabe en værdig beskæftigelsesindsats, der ikke skaber begrænsninger men muligheder

Jeg mener, at det er afgørende, at vi sikrer en beskæftigelsesindsats, der virkelig hjælper de arbejdsløse med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og samtidig sikrer, at erhvervslivet får arbejdskraft med de rette kompetencer.

Derfor bør regeringen tage fagbevægelsens kritik alvorligt og overveje, hvordan de kan forbedre systemet uden at fjerne rådgivende råd, regionale samarbejde og støtteordninger.

Jeg vil anbefale regeringen at lytte til fagbevægelsens bekymringer

Lad os sammen arbejde for en beskæftigelsesindsats, der lever op til sit formål om større frihed, forenkling og værdighed – uden at gå på kompromis med de arbejdsløses muligheder for at opkvalificere sig, erhvervslivets behov for uddannet arbejdskraft, og stoppe med inddragelse af arbejdsmarkeds parter regionalt og nationalt.

Jeg ser ekspertgruppens anbefalinger som en modsætning til beskæftigelsesindsatsens formål, og derfor er det en ommer.

Jeg vil anbefale regeringen at lytte til fagbevægelsens bekymringer, og indgå i reelle drøftelser om den kommende beskæftigelsesindsats.

John Nielsen er forbundsformand for Serviceforbundet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er enig med skribenten.

Ide til ændring, som giver frihed og værdighed til den enkelte ledige: De ledige får ret til at udpege jobs og arbejdssteder, hvor de gerne vil arbejde, og Jobcentrene eller A-kasserne får til opgave at fremskaffe disse jobs / arbejdssteder inden for 6 uger....

Den danske model har spillet fallit. Flexicurity modellen er nu flex uden curity. Og det har fagbevægelsen vendt det blinde øje til, ja, måske ligefrem bidraget til.

Se nu Moderaterne. Nogle medarbejdere kritiserer arbejdsmiljøet, og hvad sker trods Arbejdstilsynet bakker op om kritikken? Jo medarbejderne fyres! Så kan DJØF måske forhandle en ekstra månedsløn hjem, mens de fyrede måske får svært ved at finde ansættelse igen. Også fordi fagbevægelsen accepterer et sladdersystem blandt arbejdsgivere i form af referencer.

Dette er sket igen og igen. Den danske model er en hyr-og-fyr model. Og den anvendes sjældent i sin oprindelige betydning, nemlig hvis der manglede ordrer. Nej, nu handler det om chefen kan li dig eller ej. Er du det mindste negativ over for chefen eller ikke bare klapper hælene sammen, eller du afviger fra chefens politiske holdninger, ja, så er du i højrisiko for en fyreseddel. Som man så hos Moderaterne. Og du kan i hvert fald være sikker på, at du får nul lønstigning ved næste forhandling.

Konsekvensen er, at du får en masse ansatte, der fedter for chefer og stikker hinanden. Solidariteten er væk, og det er frem med albuerne i de individuelle løntillæg, riften om den eftertragtede efteruddannelse osv.

Når folk så er blevet ledige, er de henvist til jobcentrenes rigide system. John Nielsen brokker sig over, at ekspertgruppen nu vil stoppe at man i sin ledighedsperiode ikke længere kan få uddannelse. Jamen, det har ledige akademikere længe ikke kunne få. Med FHs velsignelse. Bare det ikke rammer jeres medlemmer. I kaster jer over akademikere som glubske hyæner, frem for at samarbejde og i stedet sikre, at alle ansatte får gode arbejdsforhold. I har skabt et dem og os. Samtidig har I affundet jer med dårligere og dårligere løn- og arbejdsforhold. I dag er DK det land i Europa, bortset fra Rusland og Bulgarien, hvor Top1 snupper den største del af indkomstkagen. Har man hørt brok fra FH? Nej. Fagbosserne sidder jo selv og skummer fløden i Top1.

Omvendt gælder det folk, der må entrere jobcentrene. Det, som ekspertgruppen jo handler om. De har nu kommet med deres anbefalinger. 6 i alt. De lyder:
1) Få målgrupper og særregler
2) Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne
3) Værdigt sanktionssystem i balance
4) Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering
5) Mere plads til a-kasser og private leverandører
6) Styring efter resultater.

Det er i punkt 4, man gør op med de mange råd, og som John Nielsen hæfter sig ved. I dag er der 8 regionsråd, nogle med over 20 medlemmer, og med ca. 4 møder om året. Det er da i hvert fald ikke lykkedes fagbevægelsen i disse råd at gøre op med de ydmygende forhold, som mange ledige og syge har mødt på jobcentrene. Nå ja, måske har I slet ikke forsøgt. Nu har jeg søgt på medlemshonorar. For måske er det her skoen trykker. For der er jo intet til hinder for, at FH, AC og DA selv etablerer møder i egne lokaler og selv stiller et sekretariat til rådighed herfor. Hvorfor gør I ikke bare det, hvis det nu var så godt?

Mit fokus er på Ekspertgruppens punkt 3.

Jeg hæfter mig ved, at ledige og syge nu i årtier er blevet tvunget ud som gratis arbejdskraft i nyttejob, virksomhedspraktikker, arbejdsprøvninger osv., og alligevel har FH vendt det blinde øje til. Mellem 250.000-400.000 gange årligt er dette sket, når man tæller disse sammen (jf. jobindsats.dk), og det har svaret til op til godt 40.000 fuldtidsjob! Og hvad har FH gjort? Ingenting. I over 20 år.

Sikkerheden er skive for skive fjernet. Dagpengeperioden gik fra uden tidsbegrænsning, til 7 år, til 5, 4 og nu 2 år. Efterlønnen blev udhulet, kontanthjælpen blev halveret, og frem for tilbud om revalidering osv, så er det stort set ophørt og i stedet står det på tvangsarbejde. (Jeg mener at det gratis arbejde i sit omfang strider mod menneskerettighedernes artikel 4!). 40.000 fuldtidsjob og primært i den ufaglærte sektor. Ledige vrimler rundt i supermarkederne, når der skal sættes varer på hylder, og ingen bliver efterfølgende ansat. Hvad gør FH? Ingenting.

Syge tvinges ud i 5 årige ressourceforløb, hvor de tvinges i arbejdsprøvninger, der forværrer deres helbred. For unge under 40 år kan forløbet tilmed forlænges. Har FH krævet dette stoppet? Nej da.

Unge på kontanthjælp har fået halveret hjælpen, så de må klare sig for knapt 7.000 kr. før skat. Måske kan John Nielsen vise mig, hvordan man får et sådant budget til at gå op? Men hvad har FH gjort? Ingenting.

Så kan I påstå, at det ikke er jeres område. Vel er det! I brøster jer af den danske model, den såkaldte flexicurity model. Måske er ordet for langt. Så I kun når at se ordet flex. Men curity eller sikkerhed er en del af det. Og den har FH fuldstændig forsømt. Så himler du op om uddannelse under ledighed. Fint nok, jeg er sådan set enig i, at det kan være hensigtsmæssigt (også for akademikere), men hvordan skal I opnå medynk, når I selv har skåret den væk for akademikere, og er det nu også det væsentligste. For mange jobcenterramte, så handler det primært om afskaffelse af ydmygelsen og nedgørelse ved at blive tvunget til at arbejde gratis og ud i forhold, som folks helbred ikke kan holde til.

I kunne jo undre jer over, hvorfor folk tilknyttet jobcentrene har så markant ringe mentalt helbred. Det har I måske ikke opdaget? For jeres primære fokus synes at være på jeres stærke kernemedlemmer.

Faktisk dem, som sagtens ville klare sig uden FH. Jeres fokus er på dem, som har mindst brug for jer.

Antallet af fattige er også eksploderet de sidste 20 år, målt på antal relativt fattige. Men det prøvede I jo at komme sådan rent teknisk om ved gennem jeres deltagelse i Thornings ekspertgruppe om fattigdomsmål. Lars Andersen fra AE var medlem af ekspertgruppen, og AE styres jo af FH. De kom frem til, at der kun var 50.000 fattige i Danmark. Grotesk. Til sammenligning målte EU fattigdommen på, om man havde mindre end 60% af medianindkomsten, og derved var der ca. 8-900.000 fattige i DK. Hvad gjorde FH? Jo, de deltog i at usynliggøre fattigdommen i Danmark gennem tekniske finurligheder.

I gør heller intet ved at dagpengene udhules, og at det samme sker for folkepension og førtidspension. Reelt betyder det jo, at folk selv må spare mere op, hvilket jo går fra deres løn, så det er da en del af "lønpakken". I stedet synes flere af fagbosserne ligefrem at opfordre til skattelettelser, der selvfølgelig gavner dem selv, men hvad med deres medlemmer? Hvis det skal finansieres via offentlige forringelser?

I Tyskland taler man om, at folk må have dobbeltarbejde for at opretholde en levestandard. Herhjemme er der nok snarere tale om dobbelt arbejdshastighed. Reelt har I jo ikke engang sikret reallønnen, hvis man korrigerer for, hvor hurtigt folk nu skal arbejde. Arbejdstempoet er helt horribelt nu og med til at nedbryde folk og gør, at folk er nedslidte, før de når pensionsalderen. Livslønnen bliver dermed også udhulet.

Jeg synes, at alle jer fra FH, der har deltaget i regions- og beskæftigelsesrådene burde skamme jer. Tage 4 årlige møder, hvor I drøfter, hvordan I kunne gå så langt, at I accepterede, at folk blev tvunget ud som gratis arbejdskraft på jeres arbejdspladser. Hvordan det var med til at presse løn- og arbejdsforhold ud fra devisen hellere lavløn end nulløn. Dermed har I jo totalt udspillet jeres rolle. Og hvordan kunne I vende det blinde øje til, at jeres syge medlemmer blev tvunget ud i arbejdsprøvninger, der forværrede deres helbred? Og videre, hvordan kunne I vende det blinde øje til, at antallet af fattige steg og steg. For nyligt har Danmarks Statistik tilmed nedlagt opgørelsen. Hvorfor accepterer FH det? Danmarks Statistik er en styrelse under nu Digitaliserings- og ligestillingsministeriet. Og hver gang der kommer ny minister, ja, så ændres på statistikkerne. Nogle forsvinder, andre kommer til.

Statistik er magt, og helt afgørende for vores demokrati. Men FH accepterer, at vigtige statistikker inden for deres ansvarsområde forsvinder. Hvorfor? Så forsvinder formueopgørelser, så kommer de igen, så forsvinder fattigdomsopgørelser, og det er svært at vurdere indkomstudvikling for lavindkomster osv.

Der er næppe en eneste af jeres medlemmer, der oplever større tryghed i ansættelsen end for 20 år siden, og de fleste unge vil tilmed mene, at unge for 20 år siden var bedre stillet økonomisk i dag, når man ser på boligernes himmelflugt. Da jeg var barn kunne unge forældre på omkring 30 år købe hus i Gentofte for een indkomst og forsørge kone og 3 børn. Og der var ikke tale om karriereindkomst. Unge akademikere, faglærte og ufaglærte boede i samme område. Det kan ikke lade sig gøre i dag. Ikke engang for 2 akademikerlønninger. Hvorfor har FH ikke råbt op om udviklingen?

Hvad faen har FH lavet i 20 år? Eller 25 år? Det er svært at få øje på jeres landvindinger, jeres kampe. Faktisk synes det som om, at I med stille accept har vendt det blinde øje til, at alt det jeres forfædre har opbygget af gode løn- og arbejdsforhold, samt sikkerhedsnet i form af dagpenge og offentlige ydelser og pensioner, at de er blevet totalt udhulet.

På FHs hjemmeside ses formanden gå hånd i hånd med Støjberg: Skov og Støjberg står der. Vor Herre bevares.

I forsøger at tale til de unge, som om I er optaget af deres forhold. Vel er I ej. I er blot optaget af at få medlemmer til at betale for jeres biks. Men jeg forstår godt, hvis de unge melder fra. I havde samme sang for 10 og 20 år siden, om hvad I ikke ville gøre for de unge. Men gjorde I det. Nej. De unge har kun fået ringere vilkår. Det er atter blevet alles kamp mod alle, for vil du have et godt liv, bliver du nødt til at placere dig i overhalingsbanen. Være i Top10.

Vi er Europamestre i jobskifte. Og nogle gange fremgår det som om, at man ligefrem er stolt af det. Men det er især de unge, der skifter, og de gør det, fordi de håber, at deres løn- og arbejdsforhold bliver bedre hos nabovirksomheden. Vel, kan jobskifte give ny energi, men jobskifter på op nær en million årligt er sygt og ineffektivt, og vidner om en syg kultur. Og fagbevægelsen har medansvar for denne. Medansvar for at forholdene for mange af deres medlemmer er så dårlige, at de søger væk, - uden det giver ilt til systemet. Tværtimod. Blandt fagbosser forholder det sig ikke sådan. I sidder der i over 30 år. Man kan sige om fagbosser som man har sagt på politikere, I har aldrig haft et ærligt stykke arbejde. Jo fagbosser har engang. Men det er bare alt, alt for længe siden. Vel, jeg siger ikke, at I ikke arbejder. Men hvornår har I selv været på et jobcenter, eller talt med ledige og syge om deres forhold. Det er det, jeg mener. I er slet ikke der, hvor problemerne er. I snakker måske om dem, I sidder der i råd og drikker kaffe med jeres venner fra DA og taler om dem, I egentlig repræsenterer, men som I næppe aldrig drikker kaffe med.

Rockwoolfonden har det seneste års tid dokumenteret, at flere af de fattigreformer, der er gennemført med incitamenter til, at få ledige og syge i arbejde, ikke har opnået dette, tværtimod. Det har kun ført mere fattigdom med sig. Og som en forsker siger, det eneste der eventuelt kan være opnået (og bemærk 'eventuelt', for det er endnu ikke påvist), men det er, at de ansatte (altså ikke de ledige og syge) er blevet så angste for at ende i et jobcenter, at de klapper hælene sammen, løber lidt stærkere og affinder sig i mere. Altså, forholdene på jobcentrene påvirker ud over de ledige og syge, også de beskæftigede, og sagt med mine ord, så giver det en syg kultur. Desværre ser forskeren positivt på denne bieffekt. Denne manglende empati er i sig selv rystende. Men han kommer nok også for lidt ud at drikke kaffe med de berørte.

Riv pyramiderne ned. Det foreslår ekspertgruppen, man nu gør man med jobcentrene. god ide. Start forfra. Jeg er blot bekymret for, at den enkelte sagsbehandler får endnu mere magt over de stakkels ledige og syge. Og det mener jeg, FH bør kæmpe for ikke sker. Sagsbehandlere skal være til reel hjælp, og ikke til reel byrde for den ledige og syge.

Fagbevægelsen, såvel FH som AC har svigtet. Derfor burde man også her rive pyramiderne ned. Starte forfra. For I har svigtet så meget, at det næppe kan blive bedre med småjusteringer.

I må lytte til jeres medlemmer. Ikke kun dem, der klapper til stormøder. Ikke kun til jeres stærke medlemmer. Man skal kende en fagforening på, hvordan I tager jer af de 'svage' medlemmer. Eller hvordan I gør de 'svage' til 'stærke' medlemmer. Kun derved har fagbevægelsen en egentlig berettigelse. Jeres sparede tid i regions- og beskæftigelsesråd kan I jo fremover bruge på samtaler med jeres syge og ledige medlemmer og på at sikre bedre fyringsbetingelser, fx 1-2 års lønkompensation ved usaglig fyring, og stoppe referencesystemet ved ansættelser, der betyder, at folk først tør sige fra over for elendige arbejdsforhold den dag, de går på pension. Samtidig bør der gives klækkelige erstatninger, når en ansat rammes af arbejdsrelateret stress eller mentalt dårligt helbred, og bevisbyrden her bør være delt. Torben Skov skriver den 26.sept., at pensionsselskaberne vånder sig over et eksplosivt antal sager grundet det psykiske arbejdsmiljø. Ja, det stiger og stiger og stiger, uden der reelt tages initiativ til at få antallet nedbragt. Og med mine briller, er det totalt urimeligt, at regningen ender hos den skadelidte, altså hos FHs og ACs medlemmer, fremfor hos skadevolderen, altså hos arbejdsgiveren.