Det forlyder, at der meget snart startes op på de trepartsforhandlinger om integrationsgrunduddannelsen, IGU, som der blev aftalt ved Finansloven 2020. Her lægges der op til at udvide integrationsgrunduddannelsen (IGU+).

Den socialdemokratiske regering deler, sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, ambitionen om at udvide IGU-ordningen, så flere kan få en indgang til arbejdsmarkedet. Desværre taler virkeligheden ikke for at det er det rette tiltag for en succesfuld integration.

Og specielt ikke når udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker at løse integrationsudfordringerne ved at tale ind i rekrutteringsdagsordenen på social- og sundhedsområdet.

”Flygtningekvinder har generelt været svære at få ud på arbejdsmarkedet. Hvis IGU’en kan føre til, at flere kvinder får lagt grundstenen til f.eks. en SOSU-uddannelse, så har vi slået tre fluer med et smæk. Vi har fået en gruppe i gang, der traditionelt har været svær at få ud på arbejdsmarkedet. Vi har fået flere varme hænder. Og kvinderne kan gå ud ad døren hver morgen med et mål og en retning og vende tilbage som forbilleder for deres børn,” har Tesfaye tidligere sagt.

På overfladen lyder det både sympatisk og tiltalende, men vi mangler at se positive resultater på blandt andet social- og sundhedsområdet.

De mennesker vi taler om her, har mange udfordringer:  De taler meget dårligt dansk, deres faglige kvalifikationer er svage og de har svært ved at forstå forholdene på det danske arbejdsmarked.

Nogen bærer tilmed rundt på traumer fra det, de har oplevet i deres hjemland eller på flugten derfra.

Mere fokus på den enkelte

Jeg menerm at det er for uambitiøst at fortsætte ned ad IGU’ens vej og blot lave en udvidelse af målgruppen.

På integrationsområdet er “One Size Fits All” ikke løsningen, da mennesker står med meget forskellige udfordringer. Hvis integrationen skal lykkes bedre end den gør i dag, så er vi nødt til at tænke helt anderledes og helt ned på individniveau.

Derfor foreslår FOA et nyt redskab: JobIntegration.

Et individuelt forløb, med en individuel handleplan som kombineres med ansættelse samt faglig og sproglig uddannelse. Handleplanen skal udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og ressourcer.

Blot fordi man er indvandrerkvinde, er det ikke ensbetydende med at der ønskes et job inden for social- og sundhedsområdet.

Vi ved fra os selv, at vi motiveres bedre af det, vi gerne vil - og det gælder helt sikkert også de indvandrerkvinder, som vi gerne vil have ud på arbejdsmarkedet.

Derfor skal det nye JobIntegration lytte til den enkelte og skabe den vej, der giver mest motivation og dermed har den bedste succesrate.

Fokus på sprog

Udover ønsker til fag og branche, så skal der fokuseres endnu mere på den sproglige uddannelse. Det er et så vigtigt element i en succesfuld integration.

Bedre danskkundskaber er en klar forudsætning for at integrationen vil lykkes bedre end i dag. Derfor må der også kigges på de dansktilbud der er i dag, og om kvaliteten i tilbuddene er fyldestgørende.

Integration vil aldrig lykkes ved at overlade integrationen til den enkelte selv, men det vil lykkedes ved at lytte til den enkelte og skabe et individuelt forløb.