Annonce

Berlingske: Der er brug for en ny leder af Venstre

Opsigtsvækkende leder konkluderer, at Lars Løkke ”ikke kan genrejse det borgerlige projekt”
En opsigtsvækkende leder i Berlingske konkluderer, at ”der er brug for en ny mand eller kvinde på posten som Venstres formand.” 

Lederen, som bærer overskriften ”Løkke kan ikke genrejse det borgerlige projekt”, mener, at lederskiftet måske ikke skal finde sted lige nu, men ”i god tid inden næste valg”.

”Lars Løkke har bestemt ikke eneansvaret for det borgerlige kollaps, men han har et medansvar, og han har været leder af en regering, som simpelthen ikke fungerede. Han har sikret sit parti to markante valgsejre, ja, men han kan ikke genrejse det borgerlige projekt,” hedder det i lederen, der er forfattet af Amalie Lyhne.

Berlingske-lederen sætter også ord på hvilken type ny formand, Venstre bør vælge:

Det bør først og fremmest være en person med både troværdighed, visioner og folkelig gennemslagskraft

”Det bør først og fremmest være en person med både troværdighed, visioner og folkelig gennemslagskraft, og det bør være en person, som kan samle det delte Venstre og den delte borgerlige opposition: Venstres nye formand skal kunne formulere et positivt borgerligt projekt, som favner både liberale og konservative strømninger, og som værner om danske værdier og samtidig peger fremad,” hedder det i Berlingske-lederen.

Berlingske: ”Løkkes kniv i ryggen på det borgerlige samarbejde”

I lederen begræder Berlingske valgresultatet - og understreger, at "stategien konstant blev ændret - kulminerende med Løkkes kniv i ryggen på det borgerlige samarbejde.":

strategien konstant blev ændret – kulminerende med Løkkes kniv i ryggen på det borgerlige samarbejde

”(...) for Venstres vedkommende efter en mildt sagt tumultarisk valgkamp, hvor velfærdsmilliarderne rullede, og strategien konstant blev ændret – kulminerende med Løkkes kniv i ryggen på det borgerlige samarbejde.”

I lederen spørger Berlingske lige ud: ”Hvorfor skal man overhovedet stemme borgerligt?” Berlingske konstaterer derefter: ”Det spørgsmål er simpelthen blevet for vanskeligt at svar på, og det er de borgerlige partiers ansvar.” 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er da Løkkegård og Gade, som har sikret Venstre et godt EU valg, de havde et eller var det to, fik ringe valg i 2014, og gik to mandater frem, DF tabte jo også tre, så nogen skulle jo samle det op. På samme måde ved FT. valget. V fik elendigt valg sidst, 19,5%, havde 31% i 2001 under Fogh. Gik i 2015 fra 26,7 % til 19,5. Og fik kun magten , takket være DF. De 30 mandater blå stue tabte ialt denne gang, her gik/ fik V 9 mandater,og lidt til Pape også, det er jo ikke Løkkes skyld, hvor skulle de liberale blå ellers gå hen. De tabte 9 mandater i LA, dem tog Venstre retur.
Jeg tror det ulmer i V.