Nu havde Lars Løkke Rasmussen lige lovet at sætte højrefløjen stolen fra døren, og så bliver hans første handling som løsgænger at stemme sammen med Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti MOD Inger Støjbergs rigsretssag.
Det virker da også underligt, men logisk set kunne Løkkes beslutning ikke være anderledes.
Havde han stemt for en rigsret mod sin forhenværende integrationsminister, så ville det oplagte spørgsmål følge: Hvorfor ignorerede den jura-uddannede Lars Løkke som regeringschef Inger Støjbergs ulovligheder, mens de stod på?
Hvorfor ignorerede den jura-uddannede Lars Løkke som regeringschef Inger Støjbergs ulovligheder, mens de stod på?
Løkkes dilemma udstiller selvmodsigelsen i hans appel til teknokratisk midterpolitik, befriet for symboler og ideologi. For når en enmandsgruppe i Folketinget på den måde er tvunget til at afveje taktiske og strategiske hensyn, så virker det håbløst at forvente, at de store partier skulle undlade at gøre det samme.
Til gengæld er det interessant at bide mærke i Løkkes argumenter imod en rigsret. Her gennemhuller Løkke nemlig Jakob Ellemann-Jensens argumentation for at stemme for en rigsret.
Her er der tale om en taktisk position, betinget af Venstres splittelse og Ellemanns manglende styrke til at gå op imod Inger Støjbergs magtfulde jyske bagland.
Ellemann bedyrer nemlig, at han fortsat har tillid til Inger Støjberg, og at han udelukkende støtter rigsretten, så hun kan få lejlighed til at rense sit navn. Her er der tale om en taktisk position, betinget af Venstres splittelse og Ellemanns manglende styrke til at gå op imod Inger Støjbergs magtfulde jyske bagland.
Alt dette giver Løkke ikke noget for. I samklang med stort set alle andre iagttagere påpeger han, at man ikke som folketingsmedlem kan stemme for en rigsret uden samtidig at mene, at Inger Støjberg er det, man i lægmandstermer vil opfatte som skyldig.
Det er værd at bemærke, at trods hentydninger i modsat retning endte Løkke med at vælge det modsatte standpunkt af Ellemanns lige præcis der, hvor venstreformanden valgte sin endelige position. Havde den snu Løkke mon valgt anderledes, hvis Ellemann var gået imod rigsretten?
Det har ellers været en udbredt analyse, at Ellemann ville stå stærkere uden Løkke som den evige bagsædepassager. Herre i eget hus. Et, som af gruppeformand Karsten Lauritzen betegnes som noget af et håndværkertilbud.
Det har ellers været en udbredt analyse, at Ellemann ville stå stærkere uden Løkke som den evige bagsædepassager.
Problemet er bare, at Løkke har slået telt op lige uden for indkørslen, og at han kigger sultent på de markante dele af V-matriklen, som ifølge meningsmålingerne står til at skulle frasælges.
Ved at lægge sig på det modsatte synspunkt af Ellemanns har Løkke mulighed for at påminde de adskillige medlemmer af Venstres husholdning, der sidder i Folketinget takket være Løkkes valgfremgang om, at græsset kan være grønnere på den anden græsplæne.
Der er nemlig ingen, der med større troværdighed og pondus kan modsige Ellemann end Løkke. Ingen kender både Venstres og Ellemanns svagheder bedre end Løkke selv.
Det var slemt nok for venstreformanden, da Løkke var klummeskribent og udfordrede partilinjen. Nu er han en fri stemme, og den vælger Løkke at bruge til at modsige sin gamle partifælle, hvor det gør mest ondt.
Kommentarer
Løkke hævner sig på partiet, på nuværende formand og hvem der ellers kommer på hans vej af de gamle partifæller, for sådan er han. Støjberg spinner, så det vælter ned af siderne. Hun har som Trump helt sin egen virkelighed og den holder hun fast i uanset hvad fakta er som årsag til rigsret. Og Løkke burde have stoppet hende for længst, men det hindrede DFs mandater, for så havde han mistet magten. Den han ikke kan undvære. Jeg synes han mangler alm. anstændighed politisk. Jeg er ikke fan af Ellemann og slet ikke deres politik, men jeg synes Løkke er et r--hul i sin adfærd mod ham.
Helt enig. Lars Løkke er et r--hul.
Helt enig. Lars Løkke er et r--hul.
Næ - ikke specielt et røvhul. Han er bare venstre politiker , grisk, smålig , egoistisk og uden hæderlighed og moral.
Statsminister Mette Frederiksen ofrede fødevareministeren for at bevare sin egen troværdighed som statsleder. Jacob Ellemann ofrer en tidligere integrationsminister for at bevare sin troværdighed som udfordrer til statsministerposten. Tidligere statsminister Lars Løkke er ude for at søge politiske venner. Inger Støjberg og de ni der støtter hende i Venstre, er oplagte som medlemmer i Lars Løkkes Facebook-gruppen “Det nye Venstre”, hvis Lars’ projekt skal have blot lidt troværdighed. “De to nye venstrepartier” som kan få i alt op til 25 procent samlet af vælgerstemmerne, har kun en alvorlig udfordring? Nemlig Stephanie Lose! Hun vandt over Løkke og Dansk Folkeparti i spørgsmålet om nedlæggelsen af regioner. Lose var i stand til at lede Region Syd bedre end Løkke kunne lede hele Danmark. Venstre-folks tro på Stephanie Lose kan blive gamechangeren, der formår at Inger Støjberg bliver i Venstre, at Lars Løkke ikke får troværdighed hos “momentane frafaldne Venstre-folk.” Stephanie Lose er for Venstre, hvad coronavaccinen er for pandemien. Venstre-folk er dødtrætte, danskerne er dødtrætte! Ind imellem vaccineres verden og et virus forsvinder. I politik sker der ind imellem det samme. Poul Schlüter er et eksempel. Poul Nyryp Rasmussen et andet! Alle håber på den rigtige medicin! Kun fremtiden ved om den virker! I aftenens Besserwisser klogede besserne i, hvor Inger Støjberg ender i dansk politik? Der var divergerende ideer. Inger er vestjyde. Født og opvokset på en gård. Vant til medindflydelse fra barnsben. Vant til ikke at løbe af pladsen uanset stormvejr, regn, sne og slud. Venstre er et bredt parti med op og nedture i lighed med dansk landbrug. Inger er og bliver Venstre-pige! Hun har altid haft det lange perspektiv. Hvilket de især mangler i det radikale Venstre. Inger er i stand til at tænke langt længere end en Jacob Ellemann, der skal opfylde en gammel familiedrøm. Ingers perspektiv er Vestjylland, Jylland, Danmark. Hvad skal vi leve af? Hvordan behandler vi hinanden? Hvordan skal Danmark overleve på den lange bane? Inger Støjberg og Stephanie Lose er lavet af det samme stof. De har tiden foran sig i Venstre! Og kan stille og roligt sætte øjet på det lange perspektiv! Lars Løkkes utålmodighed skyldes tidens tand! Det har før ført til store sportslige resultater! I Tyskland huskes Angela Merkel! Men hun var jo også kvinde. De kan noget i disse år!