Dommen over Lars Løkkes hen over midten-projekt: “Temmelig utroværdigt”

Kommentatorer fælder hård dom over eks-Venstre-formandens politiske projekt
Foto: Venstre, Jens Astrup
Dommen over Lars Løkke Rasmussens hen over midten-projekt er hård blandt politiske kommentatorer.

1. januar meldte Lars Løkke sig ud af Venstre, som han ellers har været medlem af gennem mere end 40 år.

Udmeldelsen blev ledsaget med Løkke-kommentarer på Facebook om, at han ønsker et samarbejde hen over midten. I en opfølgende klumme i B.T. efterlyser Lars Løkke “et oprør fra midten”. Løkke flirter dermed åbenlyst med tanken om at danne et nyt parti.  

Altingets politiske redaktør, Erik Holstein, vurderer, at den tidligere Venstre-formands udmelding af Venstre mest af alt handler om, at Lars Løkke føler sig uretfærdigt behandlet af Venstre:

Det handler om en mand, der føler sig uretfærdigt behandlet af sit parti

"Uanset hvilken overbygning Lars Løkke Rasmussen de næste dage kommer oven på sit farvel til Venstre, handler det ikke så meget om politik. Det handler om en mand, der føler sig uretfærdigt behandlet af sit parti og ikke kan leve med at sidde på bagerste række,” vurderer Erik Holstein over for Altinget.

Løkke førte selv blokpolitik i ti år

Ender det med at Lars Løkke danner et nyt parti, vil han genoplive visionen om et samarbejde hen over midten i dansk politik, som han fremførte op til valget i juni 2019, vurderer Holstein. Han bedømmer hele Løkke-manøvren som “temmelig utroværdig”.

Det var først, da Løkke var ved at tabe valget i 2019, at han pludselig blev omvendt. Temmelig utroværdigt

”Det gav pote ved valget, men det er taktik og ikke politik. Det er ikke noget, der i længden kan holde et nyt parti kørende,” mener Holstein og fortsætter:

"Dertil kommer, at Løkke er en dårlig eksponent for et midtersamarbejde. Han var med i toppen af borgerlige regeringer, der førte blokpolitik i ti år. Det var først, da Løkke var ved at tabe valget i 2019, at han pludselig blev omvendt. Temmelig utroværdigt."

Gav Inger Støjberg frit spil

Politikens politiske kommentator, Kristian Madsen, er mindst lige så hård i sin bedømmelse af Løkkes hen over midten-projekt. Også han hæfter sig ved, at Lars Løkke i front for Venstre om nogen førte blokpolitik:

Hele Lars Løkke Rasmussens karriere er bygget på samarbejde med den højreblok, han nu vil sætte uden for døren

“Hele Lars Løkke Rasmussens karriere er bygget på samarbejde med den højreblok, han nu vil sætte uden for døren. Mens Støjberg skaffede stemmer til Løkkes projekt, kunne hun få lov at holde alle de kagefejringer af udlændingestramninger, hun ville,” understreger Kristian Madsen over for Politiken.

“Det er kun lige over to år siden, at Lars Løkke Rasmussens regering opfandt den øde ø Lindholm til kriminelle asylansøgere, og nu vil han gøre op med symbolpolitik. Han har aldrig i sin tid i regering lavet en finanslov hen over midten, men nu vil han bredt samarbejde,” fortsætter Kristian Madsen.

Han har aldrig i sin tid i regering lavet en finanslov hen over midten

Politikens politiske kommentator afviser ikke, at de politiske udfordringer, som Lars Løkke skitserer, kan finde støtte blandt vælgere, der er trætte af blokpolitikken. Men han stiller sig meget tvivlende overfor, om det lige netop er Lars Løkke, der er rette mand til at stå i spidsen for et hen over midten-projekt: 

“Men findes der andre end Lars Løkke Rasmussen, der efterspørger, at det netop er ham, der skal stille sig i spidsen for fremtiden?”

TV-interview med Bubber

"Jeg synes, at der er brug for samling på midten."

Sådan siger Lars Løkke i programmet 'Løkkefonden' på DK4, der gik i luften mandag aften. Lars Løkke bliver interviewet af TV-værten Bubber - alias Niels Christian Meyer, der også sidder i bestyrelsen for Løkkefonden, der netop er stiftet af Lars Løkke. Direktøren for fonden er Bubbers bror, Frederik Meyer.

Lars Løkke Rasmussen hævder i DK4-interviewet, at det vælter ind med henvendelser til ham i øjeblikket:

Jeg bliver væltet med henvendelser i øjeblikket

"Mit parti har valgt lidt en anden kurs, så nu tænkte jeg, at tiden er kommet til, at jeg skal stå i egen ret. Så må vi se, om der er andre, der synes, det er et interessant synspunkt. Det ved jeg, der er. Jeg bliver væltet med henvendelser i øjeblikket," siger Lars Løkke Rasmussen.

Løkker siger i interviewet, at han vil fortsætte i Folketinget som løsgænger, og at han nu er i gang med "at sparke døren ind igen":

"Det er så måske det, jeg prøver at gøre nu," siger Lars Løkke.

Opdateret kl. 14.15

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Han er træls og trættende både at se og høre på, begge dele gør at man slukker. Hvis det vælter så meget ind, som han påstår, så må han jo lave et nyt parti, og ud og stemme dørklokker. Det bliver som alt andet han rør ved , luftkasteller. Han er færdig i politik, det med folks øjne. Ellemann vil en mere liberal linje, og på sigt tror jeg godt det via ham kan samarbejdes over midten.

Navn på det nye parti: Det National-Liberale (hævner)Parti.
Formand LLR.
Næstformand Inger Støjberg.
Mål: At samle stemmer fra SF til NB inkl.
Politisk mål: At samle befolkningen om alt muligt og ingenting.

Nej, KOMPLET U T R O V Æ R D I G T!!!!!!

Glimrende, med lidt held vil det splitte Venstre og sætte de borgerlige uden for enhver indflydelsee i mange, mange år fremover.

Ja, du har ret . Løkke er træls at se og høre på, og kan kun opnå en ting, splitte venstre.

Den herre som tror han er uundverlig i dansk politik, jeg tror nu mest det er pengene han mangler.Lars løkke er da dybt utroværdig har kørt blok politik i al sin tid i folketinget,da det så brændte på vil han lige pludselig lave politik med Mette,godt det ikke blev til noget.Al den nedskæring han lavede godt hjulpet af dansk folkepati ,fik de lidt på udlændinge så gik de gladelig med til besparelse af den offentlige sektor,det bøder vi så for i dag hvor der var mangel på alt da coroaen kom,det var sparet væk.Hvor bliver de super sygehuse Løkke lovede da han var sundhedsminister og over betalte de private syghuse.håber ikke den mand får mere at sige i dansk politik,nu har han vist drænet kassen nok.

Der rammet du lige på kornet det er statskassen LLR.. ikke kan undvære ..

ATS i Politiken havde en sjov en, Ellemann sku have bedt Løkke tilbagelevere alt sit af venstre betalte tøj, fra slips til underbukser og jakkesæt. Løkkes svar: mit gæt. Det gør jeg gerne, jeg kan alligevel ikke være i det mere. :)). Hvis nogen hopper på hans p.t. seneste ide, så er de mere tossede end politiet tillader. :))

Stop dig selv Lars Løkke...:-(, og god tur til Færøerne...:-)

Lars Løkkes panik, startede sådan cirka 14 dage før
valget i 2019, hvor han opdagede, at han måske ikke
længere kunne vinde valget med partiet Venstre.
Ene mand startede han det, som han nu vil være bannerfører
for, et samarbejdende folketing, hen over den politiske
midte, i det politiske billede i Dansk politik.
Da Lars Løkke i 2010 ændrede retten til dagpenge, var der ikke
tale om et samarbejde hen over midten i Dansk politik.
Da Lars Løkke i 2011 de facto nedlagde efterlønnen, var det
ikke ved et samarbejde hen over midten i Dansk politik.
Det var de facto en hån imod venstrefløjen, og den danske
fagbevægelse, som i begge tilfælde skulle være en del af
genopretningen af den Danske økonomi, der var ingen invitation
til Helle Thorning, til en deltagelse, kun en hån til Helle
Thorning om, at hun kunne ordne alt på 12 minutter.
De 12 minutter var faktisk et forslag, som var fostret i hans
egen nedsatte ARBEJDSMARKED KOMMISION som udkom i efteråret 2009.

Annonce