Hendes partifælle, senator Bernie Sanders, var ikke forbavset: 

”Det bør ikke komme som en stor overraskelse for det Demokratiske Parti, som har ladt arbejderklassen i stikken, at arbejderklassen har forladt dem.”

Der er masser af andre årsager til nederlaget, og arbejderstemmer er langt fra nok til at vinde et valg.

Der skal meget mere til, og socialdemokratierne i Europa skal igen have fat i højtuddannede, som de var i stand til med ledere som Jens-Otto Krag, Olof Palme, François Mitterrand og Willy Brandt.

Men det er arbejderstemmer, der i USA har givet Donald Trump vind i sejlene, ligesom de nationalistiske partier i Europa kan takke arbejdervælgere for deres massive fremgang.

Det sker på bekostning af centrum-venstre og socialdemokraterne.

Minder den potentielle nedtur os ikke om noget?

I dag er virkeligheden, at socialdemokratiske partier med få undtagelser som i Storbritannien, Spanien og Danmark er reduceret til ordinære oppositionspartier eller juniorpartnere i koalitioner.

Ligesom det vil blive tilfældet om få måneder i Tyskland, når tyskerne går til valg efter koalitionsregeringens sammenbrud tidligere på måneden.

Efter at have ledet et misk-mask i form af en socialdemokratisk, grøn og liberal regering står Olaf Scholz’ socialdemokrater til 15 procent af stemmerne mod 25 procent ved det seneste valg.

Minder den potentielle nedtur os ikke om noget?

Fra lyserødt til sort

Sådan så det ikke ud, da Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister i 1990’erne. Der var socialdemokratiske regeringer i Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien.

EU-kommissionsformanden var den progressive franske socialdemokrat Jacques Delors.

Europa var lyserødt, men det varede ikke længe, og i dag kontrollerer de konservative EU-kommissionen, der er et politisk organ.

Det store flertal af regeringschefer i det Europæiske Råd tilhører højrefløjen, som også har et solidt flertal i EU-parlamentet.

Det var idealistisk – og naivt

De socialdemokratiske ledere i begyndelsen af 1990’erne troede på en verdenshandel uden toldmure og statsstøtte.

Det var idealistisk – og naivt.

For mens EU-kommissionen nidkært forfulgte ethvert tilløb til beskyttelse eller støtte til europæisk industri, hældte USA og de asiatiske lande i strid med alle regler milliarder i deres industrier, som udkonkurrerede europæerne.  

Rustbælter og privatisering

Resultatet var afindustrialisering, rustbælter, arbejdsløshed og fattigdom i store dele af Europa.

Imens talte socialdemokratiske regeringschefer som britiske Tony Blair og tyske Gerhard Schröder varmt om ’en tredje vej’ mellem den klassiske socialdemokratiske velfærdsstat og liberalistiske løsninger.

Socialdemokratiske regeringschefer privatiserede på livet løs – motorveje og strategiske virksomheder i Frankrig, skoler i Storbritannien og dele af sundhedsvæsenet andre steder.

Overalt raslede kvaliteten i den offentlige sektor ned. Vinderne var kapitalejerne, som kastede verden ud i en gigantisk krise ved det finansielle sammenbrud i 2008.

Europæiske socialdemokrater købte også ideen om åbne grænser – som ikke mindst blev promoveret af arbejdsgiverne

På det tidspunkt havde de europæiske socialdemokrater allerede sat en stor del af deres politiske kapital over styr, og det er gået nedad siden.

Forsøgene på at tage vinden ud af borgerlige sejl ved at overtage dele af deres politik er slået helt fejl.

Europæiske socialdemokrater købte også ideen om åbne grænser – som ikke mindst blev promoveret af arbejdsgiverne.

Resultatet blev en stort set ukontrolleret indvandring og overalt en katastrofal integrationspolitik eller mangel på samme.

De socialdemokratiske partier og de amerikanske demokrater betaler fortsat den politiske pris for naiviteten og frygten for at fremstå som snæversynede og egoistiske nationalister.

Demokrater: bliv som os

Tiden er inde til selvkritik for de amerikanske demokrater. Kamala Harris kaldte sit meget luftige økonomiske program for ’the opportunity program’. Det bestod blandt andet i at eftergive studerende en del af deres gæld.

Men der var intet til de millioner af unge, som klarer sig i et ’McDonalds’-job, eller som med en sulteløn er med til at holde et plejehjem eller et hospital i en lille provinsby i gang.

Kamala Harris’ forslag til asyl- og udlændingepolitik var lige så luftige som de europæiske socialdemokraters ideer på disse områder.

Og så var der tonen

I USA forstod Donald Trump at udfylde tomrummet. I Europa klarer Marine Le Pen, Georgia Meloni og tyskerne i Alternative für Deutschland den sag.

Og så var der tonen.

Barack Obamas seniorrådgiver, David Axelrod, udtalte på valgaftenen på CNN, at centrum-venstre ofte har en missionerende retorik: spis de rigtige ting, hold jer fra jagt og våben,og lad større børn selv bestemme kønsskifte.

Med andre ord: bliv som os, lyder det indirekte fra de højtuddannede, der i USA ligesom i Danmark og resten af Europa tegner de socialdemokratiske partier.

Stemte demokrater fra

Men de andre har ikke lyst til at ligne denne elite, konkluderede David Axelrod. Og de valgte den fra og stemte i stedet for på grimme Trump.

Og i det hele taget har demokraternes fascination af identitetspolitik skadet partiet, siger flere demokrater til New York Times-kommentatoren Maureen Dowd.

Sikkerhed og lov og orden beskytter de svageste i samfundet

Målinger viser, at de for eksempel var mere bekymrede for latinoers rettigheder end latinoerne selv, ligesom flertallet af sorte ifølge flere målinger ikke ser deres land som et racistisk helvede – og Trump havde solid fremgang blandt latinoer, sorte og unge kvinder.

Demokraterne lærte på den hårde måde, at mødre både kan bekymre sig om abortrettigheder og deres døtres ret til at færdes sikkert i det offentlige rum, skriver Maureen Dowd.

Grænser og sikkerhed

Og ja. Sikkerhed og lov og orden beskytter de svageste i samfundet, som Tony Blair udtrykte det som britisk Labour-premierminister for 25 år siden.

Det samme gør grænser, som gør det muligt at regulere indvandring.

Millioner af amerikanere, herunder indvandrere fra forskellige folkeslag, fravalgte et parti, der ikke har været i stand til at definere en klar politik på så fundamentale områder som kampen mod kriminalitet samt illegal indvandring.

Med deres mange nederlag lærer de det ’på den hårde måde’

Demokraterne kommer til at lære det, men det bliver ikke nemt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke just scoret point blandt sine udenlandske partifæller på hendes regeringers initiativer omkring indvandring og bandekriminalitet.

Den gode opskrift

Men det er ved at komme.

Med deres mange nederlag lærer de det ’på den hårde måde’.

Og de kunne også lade sig inspirere af den velfærdspolitik, der gav de danske socialdemokrater en stor valgsejr i 2022, ligesom de danske socialdemokrater ikke er faldet i identitetsfælden ved at give mindretalsgrupper særlige rettigheder.

Der er ikke råd til svigt, for vælgerne ser socialdemokraterne som garanter for velfærd og social retfærdighed

Centrum-venstre står for sociale fremskridt, tolerance og universalisme. Den opskrift har fungeret, og den er ikke forældet.

Socialdemokraterne taber derimod, når de sælger ud af velfærdspolitik.

Der er ikke råd til svigt, for vælgerne ser socialdemokraterne som garanter for velfærd og social retfærdighed.

Det er et godt udgangspunkt. Men vejen tilbage til tidligere tiders styrke bliver lang.