Hendes partifælle, senator Bernie Sanders, var ikke forbavset:
”Det bør ikke komme som en stor overraskelse for det Demokratiske Parti, som har ladt arbejderklassen i stikken, at arbejderklassen har forladt dem.”
Der er masser af andre årsager til nederlaget, og arbejderstemmer er langt fra nok til at vinde et valg.
Der skal meget mere til, og socialdemokratierne i Europa skal igen have fat i højtuddannede, som de var i stand til med ledere som Jens-Otto Krag, Olof Palme, François Mitterrand og Willy Brandt.
Men det er arbejderstemmer, der i USA har givet Donald Trump vind i sejlene, ligesom de nationalistiske partier i Europa kan takke arbejdervælgere for deres massive fremgang.
Det sker på bekostning af centrum-venstre og socialdemokraterne.
Minder den potentielle nedtur os ikke om noget?
I dag er virkeligheden, at socialdemokratiske partier med få undtagelser som i Storbritannien, Spanien og Danmark er reduceret til ordinære oppositionspartier eller juniorpartnere i koalitioner.
Ligesom det vil blive tilfældet om få måneder i Tyskland, når tyskerne går til valg efter koalitionsregeringens sammenbrud tidligere på måneden.
Efter at have ledet et misk-mask i form af en socialdemokratisk, grøn og liberal regering står Olaf Scholz’ socialdemokrater til 15 procent af stemmerne mod 25 procent ved det seneste valg.
Minder den potentielle nedtur os ikke om noget?
Sådan så det ikke ud, da Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister i 1990’erne. Der var socialdemokratiske regeringer i Tyskland, Frankrig, Italien og Storbritannien.
EU-kommissionsformanden var den progressive franske socialdemokrat Jacques Delors.
Europa var lyserødt, men det varede ikke længe, og i dag kontrollerer de konservative EU-kommissionen, der er et politisk organ.
Det store flertal af regeringschefer i det Europæiske Råd tilhører højrefløjen, som også har et solidt flertal i EU-parlamentet.
Det var idealistisk – og naivt
De socialdemokratiske ledere i begyndelsen af 1990’erne troede på en verdenshandel uden toldmure og statsstøtte.
Det var idealistisk – og naivt.
For mens EU-kommissionen nidkært forfulgte ethvert tilløb til beskyttelse eller støtte til europæisk industri, hældte USA og de asiatiske lande i strid med alle regler milliarder i deres industrier, som udkonkurrerede europæerne.
Resultatet var afindustrialisering, rustbælter, arbejdsløshed og fattigdom i store dele af Europa.
Imens talte socialdemokratiske regeringschefer som britiske Tony Blair og tyske Gerhard Schröder varmt om ’en tredje vej’ mellem den klassiske socialdemokratiske velfærdsstat og liberalistiske løsninger.
Socialdemokratiske regeringschefer privatiserede på livet løs – motorveje og strategiske virksomheder i Frankrig, skoler i Storbritannien og dele af sundhedsvæsenet andre steder.
Overalt raslede kvaliteten i den offentlige sektor ned. Vinderne var kapitalejerne, som kastede verden ud i en gigantisk krise ved det finansielle sammenbrud i 2008.
Europæiske socialdemokrater købte også ideen om åbne grænser – som ikke mindst blev promoveret af arbejdsgiverne
På det tidspunkt havde de europæiske socialdemokrater allerede sat en stor del af deres politiske kapital over styr, og det er gået nedad siden.
Forsøgene på at tage vinden ud af borgerlige sejl ved at overtage dele af deres politik er slået helt fejl.
Europæiske socialdemokrater købte også ideen om åbne grænser – som ikke mindst blev promoveret af arbejdsgiverne.
Resultatet blev en stort set ukontrolleret indvandring og overalt en katastrofal integrationspolitik eller mangel på samme.
De socialdemokratiske partier og de amerikanske demokrater betaler fortsat den politiske pris for naiviteten og frygten for at fremstå som snæversynede og egoistiske nationalister.
Tiden er inde til selvkritik for de amerikanske demokrater. Kamala Harris kaldte sit meget luftige økonomiske program for ’the opportunity program’. Det bestod blandt andet i at eftergive studerende en del af deres gæld.
Men der var intet til de millioner af unge, som klarer sig i et ’McDonalds’-job, eller som med en sulteløn er med til at holde et plejehjem eller et hospital i en lille provinsby i gang.
Kamala Harris’ forslag til asyl- og udlændingepolitik var lige så luftige som de europæiske socialdemokraters ideer på disse områder.
Og så var der tonen
I USA forstod Donald Trump at udfylde tomrummet. I Europa klarer Marine Le Pen, Georgia Meloni og tyskerne i Alternative für Deutschland den sag.
Og så var der tonen.
Barack Obamas seniorrådgiver, David Axelrod, udtalte på valgaftenen på CNN, at centrum-venstre ofte har en missionerende retorik: spis de rigtige ting, hold jer fra jagt og våben,og lad større børn selv bestemme kønsskifte.
Med andre ord: bliv som os, lyder det indirekte fra de højtuddannede, der i USA ligesom i Danmark og resten af Europa tegner de socialdemokratiske partier.
Men de andre har ikke lyst til at ligne denne elite, konkluderede David Axelrod. Og de valgte den fra og stemte i stedet for på grimme Trump.
Og i det hele taget har demokraternes fascination af identitetspolitik skadet partiet, siger flere demokrater til New York Times-kommentatoren Maureen Dowd.
Sikkerhed og lov og orden beskytter de svageste i samfundet
Målinger viser, at de for eksempel var mere bekymrede for latinoers rettigheder end latinoerne selv, ligesom flertallet af sorte ifølge flere målinger ikke ser deres land som et racistisk helvede – og Trump havde solid fremgang blandt latinoer, sorte og unge kvinder.
Demokraterne lærte på den hårde måde, at mødre både kan bekymre sig om abortrettigheder og deres døtres ret til at færdes sikkert i det offentlige rum, skriver Maureen Dowd.
Og ja. Sikkerhed og lov og orden beskytter de svageste i samfundet, som Tony Blair udtrykte det som britisk Labour-premierminister for 25 år siden.
Det samme gør grænser, som gør det muligt at regulere indvandring.
Millioner af amerikanere, herunder indvandrere fra forskellige folkeslag, fravalgte et parti, der ikke har været i stand til at definere en klar politik på så fundamentale områder som kampen mod kriminalitet samt illegal indvandring.
Med deres mange nederlag lærer de det ’på den hårde måde’
Demokraterne kommer til at lære det, men det bliver ikke nemt.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke just scoret point blandt sine udenlandske partifæller på hendes regeringers initiativer omkring indvandring og bandekriminalitet.
Men det er ved at komme.
Med deres mange nederlag lærer de det ’på den hårde måde’.
Og de kunne også lade sig inspirere af den velfærdspolitik, der gav de danske socialdemokrater en stor valgsejr i 2022, ligesom de danske socialdemokrater ikke er faldet i identitetsfælden ved at give mindretalsgrupper særlige rettigheder.
Der er ikke råd til svigt, for vælgerne ser socialdemokraterne som garanter for velfærd og social retfærdighed
Centrum-venstre står for sociale fremskridt, tolerance og universalisme. Den opskrift har fungeret, og den er ikke forældet.
Socialdemokraterne taber derimod, når de sælger ud af velfærdspolitik.
Der er ikke råd til svigt, for vælgerne ser socialdemokraterne som garanter for velfærd og social retfærdighed.
Det er et godt udgangspunkt. Men vejen tilbage til tidligere tiders styrke bliver lang.
Kommentarer
"I dag er virkeligheden, at socialdemokratiske partier med få undtagelser som i Storbritannien, Spanien og Danmark er reduceret til ordinære oppositionspartier eller juniorpartnere i koalitioner."
Jamen, de danske social-kammerater ER da reelt juniorpartnere i Løkkes klovne-regering!
Hvis ikke det havde været så forbandet vigtigt for Mette Frederiksen, at undgå den advokatundersøgelse, som Ellemann og Løkke truede med i 2022, havde vi i dag haft en socialdemokratisk regering, støttet af venstrefløjen.
"Centrum-venstre står for sociale fremskridt, tolerance og universalisme. Den opskrift har fungeret, og den er ikke forældet.
Socialdemokraterne taber derimod, når de sælger ud af velfærdspolitik.
Der er ikke råd til svigt, for vælgerne ser socialdemokraterne som garanter for velfærd og social retfærdighed."
Nej, Michael Seidelin, vælgerne HAR lært - på den hårde måde, endda - at social-kammeraterne først og fremmest, er garanter for egne velbetalte politikerjobs, og udsigt til ditto lobby-karrierer blandt vennerne fra Borgen.
Fanden tager som bekendt resten!
https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-fem-aar-har-s-og-v-lovet-aendre-dere...
https://tv2.dk/reel/2024-09-03-jeg-er-i-total-balance-med-mig-selv-63614...
Man må jo undre sig over at de vælgere, der ønsker mere velfærd, til folketingsvalg stemmer på de partier der vil afskaffe velfærden. Det så vi første gang i 1973 hvor Glistrup og hans asociale politik fik stemmer fra arbejderklassen (tidligere socialdemokrater). Man græmmes over nogle vælgeres manglende indsigt i hvilken slags politik der vil gavne dem og Danmark bedst, men at de i stedet for vælger at være deres egen "lykkes smed".
Det har altid været nemt at forudsige et valgresultat,
fordi vores hukommelse er ganske kort, men St. Bededag,
som ingen ved hvorfor vi havde den som en fridag, den huskes.
At sygeplejerskerne har fået en lønstigning, som det har fortjent,
den husker ingen når de skal svare på en meningsmåling.
At denne regering har skabt resultater som ingen havde drømt om,
huskes heller ikke. Politik er ikke for de sarte, men de som så
står i spidsen for at tage et ansvar, skal ikke tro de er noget.
Men Inger Støjberg kan få en skare af tåbelige vælgere til at
flokkes om hende fordi hun kan fortælle en løgn som var den en
sandhed. Hun fortæller, at det er den værende regering, der har
ansvaret for, at der bliver opsat Solceller på bestemte marker.
NEJ det er kommunerne som bestemmer hvor der skal være solceller
opstillet efter en ansøgning fra den enkelte grundejer.
Hun fortalte også, at Anders Fogh ikke ville være NATO
generalsekretær, det var godt nok Anders Fogh der bad hende om
at sige det, men hun vidste godt at det var en stor LØGN.
Hun fortalte også at unge piger var tvangsgifte med ældre mænd,
selv om hun godt vidste, at de var blevet gift ved et såkaldt
"Kongebrev" som de havde søgt på lovlig vis, hvorfor lyve om det.
Men de der vælger at stemme på det parti, ønsker ikke at hun skal
undskylde at hun har løjet, for så skal de indrømme, at de er blevet narret.