Der er flere vigtige elementer, som er essentielle at tage højde for, før der kan skabes et bæredygtigt pensionssystem for fremtiden.

Og pensionsdebatten fylder ikke kun på Christiansborg, den fylder også hos FOA og blandt FOAs medlemmer. Særligt den ulighed der opstår i pensionisttilværelsen, bør adresses og ikke mindst findes solidariske løsninger på.

Størstedelen af FOAs medlemmer trækker sig faktisk tilbage, før de opnår folkepensionsalderen på 67 år

Ulighed i pensionisttilværelsen 

I FOA har vi længe kaldt på politisk handling og råbt op om de konsekvenser Velfærdsforliget fra 2006 har for FOAs medlemmer. Det er rigtig svært for FOAs medlemmernes helbred at følge med den stigende pensionsalder.

Og størstedelen af FOAs medlemmer trækker sig faktisk tilbage, før de opnår folkepensionsalderen på 67 år.

• Seks år før folkepensionsalderen er 30 procent enten gået på pension/tidlig tilbagetrækning
• Tre år før folkepensionsalderen er 59 procent enten gået på pension/tidlig tilbagetrækning
• Ved folkepensionsalderen er 94 procent gået på pension

For FOAs medlemmer er der klart et behov for tidlig tilbagetrækning og ordninger dertil

Akademikere har flere år på pension 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, (AE) kom i oktober 2024 kommet med en ny analyse, der viser, at akademikere i gennemsnit har længere tid på pension end ufaglærte.

AE er også tidligere kommet med en anden analyse, der netop viser uligheden blandt de forskellige uddannelsesgrupper.

Særligt akademikerne har råd til selvpensionering, her kan hver femte akademiker trække sig tilbage for egne midler, mens det kun gør sig gældende for hver tiende faglærte.

Der er altså vidt forskellige tilbagetrækningsmønstre alt efter uddannelsesbaggrund, branche og formue. For FOAs medlemmer er der klart et behov for tidlig tilbagetrækning og ordninger dertil.

Men det betyder også, at der er et behov for en mere solidarisk udligningsmodel på tværs af pensionsselskaber, så uligheden i pensionisttilværelsen ikke øges yderligere.

Netop fordi koncentrationen af førtids- og seniorpensioner er koncentreret i ganske få pensionsselskaber, og her er FOAs pensionsselskab PenSam et af dem.

Faggrupperne  har oftere en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de i større omfang har sociale og sundhedsmæssige udfordringer

Den sociale slagside ved førtids- og seniorpension  

Siden 2019 er udviklingen i antallet af tilkendte førtids- og seniorpensioner steget med over 170 procent i PenSam.

Her er der særligt en meget bekymrende stigning blandt medlemmer i alderen 40-49 år, hvor der alene det seneste år har været en stigning på 67 procent.

Den hyppigste årsag til førtidspension blandt de 40-49 årige skyldes psykiske lidelser, og for medlemmer fra 60 år og op er den hyppigste årsag fysisk nedslidning.

PenSams medlemmer udgør otte procent af alle, der indbetaler til en arbejdsmarkedspension, men til sammenligning er PenSams andel, af dem der modtager førtidspension, helt oppe på 14 procent.

PenSam har i samarbejdet med analysebureauet Kraka fået udarbejdet en rapport, som beskriver de her problematikker, og som også tegner et billede af, hvilke parametre PenSams (nye) medlemmer skiller sig ud på.

Og det er eksempelvis at faggrupperne oftere har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de i større omfang har sociale og sundhedsmæssige udfordringer, og dermed har de oftest også i langt højere grad stået udenfor arbejdsmarkedet.

Der er ikke nødvendigvis krav om uddannelse, koncentrationen af ufaglærte er altså større end mange andre pensionsselskaber. Hver fjerde af alle nye medlemmer har anden etnisk herkomst og hvert 12. nye medlem har et opholdsgrundlag.

Samtidig ses det også, at der er et større optag af medlemmer i en sen alder, og hvor de er nedslidte fra andre brancher, og dermed guides over i de brancher FOA repræsenterer, da der er massiv mangel på arbejdskraft.

Der skal indføres en solidarisk udligningsmodel blandt pensionsselskaberne på tværs

Indfør en solidarisk udligningsmodel

Det øger så risikoen markant for at flere af PenSams medlemmer får tilkendt til førtids- eller seniorpension.

Ovenstående udvikling har økonomiske konsekvenser for medlemmerne i PenSam. De risikerer at få reduceret deres pensionsudbetaling med over 10.000 kroner årligt.

Hver gang et medlem får tilkendt førtids- eller seniorpension, udbetaler PenSam løbende ydelser og præmiefritagelse frem til medlemmets pensionering - og ved førtidspension også engangsydelse på 100.000 kroner.

Det betyder ganske enkelt, at der er øgede udgifter til finansieringen af forsikringsdækninger i PenSam, og dermed vil der være mindre indbetaling til pensionsopsparingen.

Derfor peger FOA, PenSam og analysebureauet Kraka på, at der skal indføres en solidarisk udligningsmodel blandt pensionsselskaberne på tværs.