Dan Jørgensen: Grundlovsdag er en socialdemokratisk festdag

Grundlovsdag er ikke bare noget de borgerlige fejrer. Det er sandelig også en festdag for Socialdemokratiet.
Erik Henningsens billede 'En Agitator' fra 1899 portrætterer arbejdere, der mødes.
Det første friluftsmøde Socialdemokratiet holdt var et Grundlovsmøde. Det var 5. juni 1872 – præcis en måned efter ”Slaget på Fælleden”. Begivenhederne hang sammen.

Forhistorien er at Socialdemokratiet (som dengang kaldte sig Den internationale Arbejderforening for Danmark) i starten af maj 1872 havde indkaldt til et møde på Nørre Fælled i København. Man ville holde mandtal over arbejderne i København og benyttede en murerstrejke som anledning. Det syntes myndighederne bestemt ikke var nogen god ide. De var bange for, hvad der mon kunne ske, hvis arbejderne fik for meget magt og ligefrem begyndte at kræve rettigheder.

Derfor blev mødet forbudt og Socialdemokratiets tre stiftere Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff blevet fængslet. Både mødeforbuddet og fængslingen blev af Socialdemokratiet set som klart grundlovsstridigt. Derfor markerede partiet Grundlovens festdag d. 5. juni. Og benyttede lejligheden til at protestere mod det justitsmord partiets ledere netop havde været udsat for.

Mødet fandt sted ved Den slesvigske sten i Dyrehaven nord for København – og båndet til Sønderjylland (Slesvig) var ikke nogen tilfældighed. Både Pio og Brix var veteraner fra krigen i 1864, og Geleff var sønderjyde fra Bredebro. Sønderjylland var blevet afstået efter den tabte krig – hvilket nødvendiggjorde en ny grundlov. Den blev vedtaget 28. juli 1866 og betød store indskrænkninger for den almindelige valgret og øget magt til datidens elite – godsejerne.

Grundlovsdag var en kampdag

Når socialdemokraterne i 1872 fejrede Grundlovsdag 5. juni var det faktisk ikke den gældende grundlov de fejrede (det skulle jo så have været 28. juli) men derimod mindet om den mere demokratiske grundlov fra 1849 og ønsket om en ny grundlov.

Denne skulle indeholde lige og fri valgret for alle danske borgere – også kvinder og dem med små indkomster.

Forfatningskampen er tiden 1866-1901 ofte blevet kaldt, fordi det altoverskyggende stridspunkt i dansk politik var fortolkningen af den gældende forfatning (selvom vi bedre kan lide udtrykket Grundlov) og ønsket om en ny.

En grundlov med socialdemokratiske aftryk

Socialdemokratiets insisteren på at sociale og demokratiske fremskridt skulle hænge sammen var partiets kendetegn i samtidens politiske strid. Det endte godt – Danmark fik en ny Grundlov 5. juni 1915, hvor blandt andre kvinder og borgere uden fast ejendom fik valgret.

Det var ikke udelukkende på grund af Socialdemokratiet – men det var en årtier gammel socialdemokratisk mærkesag, der nu var bragt til sejr. Og selvfølgelig skulle det fejres! Socialdemokratiet afholdt en stor folkefest i Søndermarken på Frederiksberg.

Det var de socialdemokratiske kvinder, der havde valgt at fejre dagen sammen med hele befolkningen, og ikke som et arrangement udelukkende for kvinder. For som de socialdemokratiske kvinder skrev, så ville de fejre det, ”der nu er forundt danske kvinder: at kunne stille sig side om side med deres mandlige klassefæller i den politiske kamp”.

Genforeningen gav genlyd

Allerede fem år senere kunne to vigtige resultater af den fælles kamp sikres, nemlig genforeningen med Sønderjylland og indførelsen af forholdstalsvalgmåden – den valgmetode som forebygger stemmespild bedst.

Genforeningen med Sønderjylland skete på baggrund af folkenes selvbestemmelsesret, princippet om at landegrænser ikke skal trækkes imod befolkningens ønsker. Det betød, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark, men også – kontroversielt – at de tysksindede områder i Slesvig ikke blev indlemmet i Danmark. Man skulle ville og vælge Danmark.

Selvom beslutningen var kontroversiel stod Socialdemokratiet fast på den – der skulle ikke føres eventyrpolitik i Slesvig – det ville bare føre til endnu flere katastrofer i det så hårdt prøvede grænseland.

Genforeningen med Sønderjylland krævede en revision af Grundloven, som vi heldigvis fik. Men der var stadig mange reformer, vi havde god brug for. Blandt andet det skævt sammensatte Landsting, som med sin høje valgretsalder på 35 år og sin kringlede valgmetode var ikke repræsentativt og forsinkede nødvendige reformer.

Staunings grundlovsforslag faldt

Socialdemokratiet ønskede en reform af Grundloven – men det var svært at få de borgerlige partier med. I 1939 blokerede Venstre.

I 1953 var der dog en Venstre-statsminister nemlig Erik Eriksen, og han greb chancen for at blive ”grundlovsfader”. Det kunne vi socialdemokrater sagtens unde ham – loven var jo et fremskridt, der afskaffede Landstinget, gav Grønland rettigheder og åbnede for, at vi med tiden kunne få Margrethe II som dronning. Der var nok at fejre – og det har Socialdemokratiet gjort siden.

Ja, Socialdemokratiet har altid helhjertet fejret den første junigrundlov fra 1849. Lige så længe vi har haft mulighed for det, har vi socialdemokrater holdt Grundlovsmøder og deltaget i fejringen af det demokratiske fremskridt i Danmark. Både ved dens 100-års- og 150-årsjubilæum var der socialdemokratiske statsministre i Danmark, og Hans Hedtoft og Poul Nyrup Rasmussen lagde store kræfter i, at hele Danmark skulle kende til – og fejre – den demokratiske Grundlov.

Nu har vi – på 170-årsdagen for den første Grundlov – for første gang folketingsvalg på Grundlovsdag. Lad os håbe, at danskerne fejrer dagen ved at vælge Mette Frederiksen som statsminister.


Kommentarer fra Facebook