Danmark er raslet ned ad klimarangliste

Tænketank giver regeringens politik ansvaret for, at Danmark på bare to år er raslet ned ad international klimarangliste
I 2015 glædede energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) sig over, at Danmark var det land i verden, der fik topkarakter på den anerkendt internationale rangliste for grøn omstilling.

Men siden da er Danmark raslet ned ad den selvsamme rangliste. På to år er Danmark faldet fra en 4. til en 17.-plads. Og tænketanken er ikke sen til at placere ansvaret hos den danske regering:

”Eksperter kritiserer, at den nuværende regering annullerede planerne for en udfasning af kul såvel som de eksisterende reduktionsmål efter at have overtaget regeringsmagten, hvilket resulterer i en relativt lav præstation i forhold til klimapolitikken,” skriver forfatterne bag ranglisten .

Venstre-regeringen besluttede i 2015 at droppe den tidligere regerings mål om at reducere CO2-udslippet med 40 procent i 2020 i forhold til 1990, og også målet udfase kul inden 2030. Regeringen har dog senere erklæret, at den vil genindføre målet om at udfase kul.

Regeringen forventes torsdag at præsentere et nyt udspil, der skal udbygge den vedvarende energi i Danmark.

Lilleholt roste dansk topplacering
Det er tænketanken Germanwatch, der i samarbejde med en række grønne organisationer i Climate Action Network hvert år op til FN’s klimatopmøde offentliggør en rangliste over, hvor godt de enkelte lande klarer sig.

Ranglisten bygger på fire parametre – CO2-udledning, brugen af vedvarende energi, energieffektivitet samt landenes klimapolitik. Og mens Danmark klarer sig pænt i forhold til de tre første, så giver en række eksperter altså lave karakterer til den danske klimapolitik.

Tilbage i november 2015 lå Danmark på en fjerdeplads på ’Climate Change Performance Index’. Da de tre første pladser på listen ikke er besat af nogen lande, så betød en 4.-plads, at Danmark var det land i verden, som klarede sig bedst.

Og det fik energi- of klimaminister Lars Christian Lilleholt til at glæde sig: ”Jeg glæder mig over, at tænketanken Germanwatch og klima-NGO’er fra mere end 30 lande for tredje år i træk udpeger Danmark som det land i verden, der gør mest for at håndtere klimaudfordringen. Det bekræfter, at vi er godt i gang med vores langsigtede målsætning mod et samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler i 2050”, sagde Lilleholt i 2015 i en pressemeddelelse.

Allerede dengang advarede tænketanken om, at Danmarks placering handlede om tidligere tiders resultater, og at regeringen risikerede at sætte førerpositionen over styr: ”I forhold til sidste år har Danmark ikke desto mindre tabt terræn. Afstanden til Sverige og Storbritannien er blevet mindre, og nogle iagttagere mener, at Danmark med sin nye regering er i fare for at miste sin førerposition,” lød advarslen dengang.

Overhalet af nordiske nabolande
På ’Climate Change Performance Index’ i 2016 var Danmark da også blevet overhalet af både Sverige og Storbritannien, og faldet fra 4.- til 13.-pladsen. I rapporten stod der, at

”Den drivende faktor for Danmark er tilbageslag er vurderingen af klimapolitikken. Landet har lidt store tab på dette område, hvilket har rykket ned til en bundplacering inden for den politiske kategori. Eksperter kritiserede, at den nye regering ikke længere støtter aktivt op bag mange af landets tidligere målsætninger.”

I 2017 tog Danmark så et yderligere dyk med fire pladser, og er nu på en 17.-plads. Danmark klarer sig forsat godt når det kommer til andelen af vedvarende energi og energieffektivitet. Derimod trækker klimapolitikken ned i forhold til Danmarks placering.

I alt indgår 56 lande i klimaindekset. De tre første pladser på listen står fortsat ubesat, så der er 13 lande som klarer sig bedre end Danmark på indekset.


Kommentarer fra Facebook