Regeringen løftede søndag en del af sløret for det energiudspil, der forventes at blive præsenteret torsdag. Regeringen vil opføre en ny havvindmøllepark, som skal producere 800 megawatt strøm. Det svarer til strømforbruget for 800.000 danske husstande.

Mens regeringen ikke overraskende er glade for udspillet, så er både oppositionen og miljøorganisationer tilsvarende forventeligt mindre begejstrede. Herfra lyder det, at regeringens planer er et skridt i den rigtige retning, men alt for lidt til at opfylde målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i år 2050.

Genial formulering: "Som verden ikke har set endnu". Det er spin og betyder: Der er besluttet nogle der er større. Og de er færdige før regeringens. Men da de ikke er bygget endnu har verden ikke set dem. Når man skal snakke sig grøn https://t.co/TMobJiyJfa #dkpol #dkgreen
— Jens Joel (@Jens_Joel) 23. april 2018

Det er langt fra første gang, at regeringen kommer i modvind på klima- og energiområdet. Her er fem af de tiltag, som har udløst størst kritik af regeringen:

1. Droppede mål om 40 procents CO2-reduktion
Som en af sine første udmeldinger valgte den nytiltrådte energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt at aflyse den tidligere regeringens klimamål om, at Danmarks CO2-udslip skal reduceres med mindst 40 procent i 2020 i forhold 1990.

”Det med 40 procent CO2-reduktion er ikke vores politik. Det vil være rigtig dyrt for det danske samfund at nå den målsætning, og derfor indgår det ikke i vores overvejelser. Vi synes, at hvis vi når 37 procent, så er det rigtig fint,” lød det i august 2015 fra den nyligt tiltrådte minister.

I februar 2017 meldte regeringen ud, at den heller ikke vil fastsætte et nationalt CO2-mål for 2030, sådan som oppositionen ellers ønskede.

2. Ville aflyse ”grimme” kystnære vindmøller
Regeringen ville i 2016 aflyse opstillingen af 350 megawatt (MW) nye, kystnære vindmøller. Det skulle finansiere regeringens forslag om at afskaffe CO2-afgiften.

Regeringens forsalg kom på trods af, at opgaven med at opstille de kystnære vindmøller allerede var sendt i udbud og vundet af svenske Vattenfald – endda til en pris langt under det, regeringen havde regnet med. Derudover mente Lars Christian Lilleholt også, at de kystnære vindmøller var ”grimme”.

I efteråret 2016 blev et bredt flertal i Folketinget enige om at afskaffe PSO-afgiften. Men samtidig lykkedes det oppositionen at få presse regeringen til at bevare de kystnære vindmøller.

3. Massive nedskæringer på grøn forskning
Regeringen har gennemført store nedskæringer på det grønne forskningsområde. Blandt andet på Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), som er en pulje der kan søges til at udvikle ny grøn teknologi på energiområdet.

Men allerede i forbindelse med finansloven for 2016 blev der gennemført store nedskæringer på EUDP-puljen og dermed på forskningen i nye energiløsninger. Puljen blev mere end halveret, fra 406 millioner kroner til 187 millioner kroner. I 2017 lagde regeringen også op til at skære i puljen, men resultatet blev, at den blev øget til omkring 300 millioner kroner.

Nedskæringerne er ekstra penible al den stund, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med klimakonferencen i Paris i 2015 lovede USA’s daværende præsident Barak Obama at øge de offentlige midler til forskning i grønne energiløsninger.

4. Halverer udbygningen af sol- og vindenergi
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i september 2017 en ny aftale om støtte til solceller og landvindmøller i 2018 og 2019. Aftalen vil ifølge regeringen betyde en udbygning af sol- og vindenergi på 190 megawatt (MW) over to år, altså et gennemsnit på 95 MW om året.

Men det er en stor nedgang i forhold til tidligere år, viser tal fra Ingeniøren. Fra 2012 til 2016 var den gennemsnitlige udbygning af sol- og landvindenergi på 267 MW om året, ifølge tal fra Vindmølleindustrien. Alene udbygningen af landvind udgjorde 215 MW om året.

Aftalen blev derfor også mødt med hård kritik fra oppositionen, som stod udenfor, og fra en række interesseorganisationer inden for det grønne område. "Både med hensyn til volumen og testmøller er det et skuffende resultat. Vi ser ind i et par år med væsentlig lavere udbygning, end vi har været vant til,” udtalte Vestas’ kommunikationsdirektør Morten Dyrholm.

5. Nægter at kæmpe for højest mulige energimål i EU
Danmark har længe markedsført sig som et foregangsland på det grønne område. Men også den position kan være truet. Lars Christian Lilleholt meldte før påske ud, at regeringen ikke har tænkt sig at kæmpe for Europa-Parlamentets forslag om, at 35 procent af unionens energi i 2030 skal komme fra vedvarende energikilder.

I stedet meddelte Lilleholt, at regeringen som udgangspunkt kun vil arbejde for, at målet hæves fra de nuværende 27 procent til 30 procent. Det udløste kritik af regeringen, både fra oppositionen og fra dele af dansk erhvervsliv, som også ønsker et højere EU-mål. Det vil nemlig øge efterspørgslen efter vedvarende energiløsninger, hvor danske virksomheder er blandt de førende på det europæiske marked.

”Jo højere europæiske ambitioner, jo bedre grundlag for vækst og arbejdspladser i den danske energisektor, herunder ikke mindst vindindustrien, der udgør hovedparten af den danske energieksport,” udtalte souschef i Vindmølleindustrien, Camilla Holbech, til Altinget.dk.