S: Regeringens klimapolitik er dårligt købmandskab

Interview: Regeringens aflysning af planlagte vindmølleparker skader vores troværdighed over for erhvervslivet og betyder farvel til tusindvis af arbejdspladser lyder det fra socialdemokraternes klimaordfører Jens Joel, der kalder regeringens planer ”historisk ringe timing”.
Regeringen siger ikke ret meget om den grønne omstilling. Og når den endelig siger noget, så handler det om nedskæringer og skaber usikkerhed blandt de virksomheder, som er en vigtig brik i vores grønne omstilling. Sådan opsummerer socialdemokraternes klima- og energiordfører Jens Joel regeringens politik på det grønne område.

Da regeringen i sidste uge fremlagde sin 2025-plan, den såkaldte Helhedsplan, var det meget få linjer, der blev ofret på det grønne område, herunder Danmarks fortsatte begrænsning af CO2-udsplippet og udbygningen af vedvarende energi. Det har vakt undren blandt både politikere, interesseorganisationer og hos erhvervslivet, at regeringen ikke har indarbejdet den grønne omstilling i helhedsplanen.

Af 2025-planen fremgår det blot, at Venstre vil afskaffe PSO-afgiften, der i dag bruges til at betale for den grønne omstilling. Det er derfor uklart, hvordan den grønne omstilling fremover skal finansieres. Desuden meldte regeringen før sommer ud, at den ønsker at sløjfet opførelsen af kystnære vindmøller, som skal sikre Danmark i alt 350 megawatt vedvarende energi.

Dermed lægger regeringen op til at bryde med energiforliget fra 2012, som Venstre ellers selv er en del af.

Skaber usikkerhed for erhvervslivet
Men aflysningen af de planlagte vindmøller og de manglende visioner for fremtiden kan få store konsekvenser for Danmark. For når politikkerne løber fra aftaler, så skaber det usikkerhed hos erhvervslivet om, hvorvidt Danmark også i fremtiden vil være et attraktivt investeringsland, lyder kritikken nu fra mange sider.

”Det koster rigtig meget for klimaet, men det koster også rigtig meget i kroner og øre. Det gør det for de virksomheder, som har brugt penge, investeret og givet bud på vindmølleparker i tillid til, at de aftaler, der er indgået, vil blive overholdt. Men det gør det også for Danmark, fordi vi sætter en troværdighed over styr, som vi har opbygget gennem 30 år med bredde energiforlig. Det betyder, at færre vil byde på at bygge eksempelvis nye vindmølleparker, hvilket gør den grønne omstilling dyrere”, lyder det fra Jens Joel.

Når tilliden først er væk, kan det være svært at vinde den tilbage, mener Jens Joel. ”Det er lidt ligesom med fastkurspolitikken. Man kan ikke lige bryde med den og justere sin valuta en gang hvert fjerde år, for så mister man jo hele den troværdighed, som er opbygget”.

Børsen kunne i fredags fortælle, at en række centrale aktører på det grønne område har droppet eller overvejer at droppe investeringer i Danmark som konsekvens af regeringens beslutning om de kystnære vindmøller. ”Det er meget store og dyre projekter, og så går det ikke, at politikkerne løber fra aftaler”, lød det fra investeringsdirektør i pensionsselskabet PFA, Henrik Nøhr Poulsen.

Også en række andre selskaber har meldt ud, at usikkerheden om de grønne ambitioner får konsekvenser for Danmark som investeringsland. Hofor har trukket sit bud på havvindmølleparken Krigers Flak tilbage, fransk-canadiske Boralex vil droppe investeringer i Danmark, hvis aftalen om de kystnære vindmøller droppes, og også svenske Vattenfall overvejer Danmark som investeringsland.

Fra brancheorganisationen Vindmølleindustrien lød det som reaktion på 2025-planen, at regeringen ved ”at aflyse udbuddet vil sende meget dårligt signal til investorerne og sætter Danmarks førerposition på spil.”

Historisk ringe timing
Den socialdemokratiske ordfører undrer sig især over, at regeringen udmeldinger kommer mindre end et år efter, at verdens ledere med Paris-aftalen forsikrede hinanden om, at der skal skrues op for den grønne omstilling:

”Det er historisk ringe timing. Vi har lige haft Paris-aftalen, hvor hele verden har skrevet under på, at vi skal efterspørge flere grønne løsninger. Så det er jo nu, at vi for alvor skal høste frugterne af, at vi har brugt 30-40 år på at udvikle en førerposition inden for det grønne område. Men hvis vi stopper op og går baglæns, på et tidspunkt hvor resten af verden begynder at bruge penge, så risikerer vi at have betalt dyre lærepenge, uden senere at indkassere gevinsten. Det er jo virkelig dårligt købmandskab”.

Han giver ikke meget for regeringens forsikringer om, at Danmark selv efter aflysningen af de kystnære vindmøller fortsat vil være et foregangsland på det grønne område:

”Det der med at være et foregangsland er en flydende størrelse. Vi er et foregangsland, men det er jo ikke så mange kilometer foran de andre, at vi bare kan lægge os over i hængekøjen og vente i ti år, mens de andre kører derudaf. Som i alle andre kapløb, så skal man stadig trykke på speederen, selvom man starter i pole-position”, lyder det fra Jens Joel.

Grøn vækst i blå kedeldragter
Regeringens beslutning om at drosle ned for de grønne ambitioner betyder også farvel til arbejdspladser. Vindmølleindustriens Jan Hylleberg udtalte i sidste uge, at alene aflysningen af de kystnære vindmøller kan koste 6.000 arbejdspladser.

Gode vellønnede arbejdspladser, ikke bare til folk med lange uddannelser, men faktisk primært til metalarbejdere og 3F’ere på fabriksgulvet. Og så er det arbejdspladser, som ligger fordelt ud over hele landet, altså lige præcis den form for arbejdspladser, vi meget gerne vil have flere af”, l

”Det er jo fremtidige industriarbejdspladser, der er på spil her. Man kan sige, at den grønne vækst skabes af blå kedeldragter. Gode vellønnede arbejdspladser, der ikke kun er til folk med lange uddannelser, men faktisk primært til metalarbejdere og 3F’ere på fabriksgulvet. Og så er det arbejdspladser, som ligger fordelt ud over hele landet, altså lige præcis den form for arbejdspladser, vi meget gerne vil have flere af”, lyder det fra Jens Joel.

Regeringen har begrundet aflysningen af de kystnære møller med, at det vil gøre det billigere at afskaffe PSO-afgiften, som i dag bruges til at finansiere den grønne omstilling. Men ønsket om at ville afskaffe PSO-afgiften fritager ikke regeringen for at finde penge til de kystnære møller, mener Jens Joel:

”Det er jo regeringen, som vil fjerne PSO-afgiften. Så kan den ikke først bryde med en aftale og bagefter komme og gøre det til vores problem, at der ikke er penge til at betale for de kystnære møller. Vi er åbne over for at se på, om vi kan finansiere den grønne omstilling klogere end over PSO’en. Men vi vil ikke være med til at skære ned på den grønne omstilling, og vi vil derfor holde regeringen fast på, at den må finde pengene andre steder, hvis regeringen fortsat vil leve op til den aftale, vi har indgået”, slutter Jens Joel.

Den endelige beslutning om, hvad der skal ske med de kystnære møller og med PSO-afgiften, skal hen over efteråret diskuteres som et led forhandlingerne om 2025-planen.


Kommentarer fra Facebook