Annonce

Den borgerlige idékrise giver plads til højreekstreme synspunkter

Manglende politiske svar fra de borgerlige svækker mulighed for at finde fælles løsninger på samfundets udfordringer. Det skriver forhenværende byrådsmedlem.
Foto: Peter Mcnally
Louise Lindskrog, politisk udviklingsrådgiver og fhv. byrådsmedlem (S) i Aarhus
Vores sundhedsvæsen står overfor massive udfordringer. Antallet af ældre stiger og stiger, vi står midt i en rekrutteringskrise, og på nogle plejehjem er der alvorlige udfordringer med kulturen, som vi så med dokumentaren fra plejehjemmet Nørremarken.

På trods af at vi netop har været igennem en valgkamp, udestår de borgerlige svar på de store udfordringer totalt.

Ekstremt synspunkt

Dét politiske tomrum gav i valgkampen plads til et ekstremt synspunkt, fra Nye Borgerlige tidligere konsulent Rasmus Ulstrup Larsen, som afslører noget af det grimmeste idégods højrefløjen rummer.

Hans bud var simpelthen at udfordringerne i sundhedsvæsnet skyldes, at det er underklassen, der arbejder der. Og at mennesker der tilhører en lavere social klasse har personlige mangler som: ’mangel på karakter, disciplin, moral, empati og samvittighed’.

At sidestille dét at være et ordentligt menneske med at komme fra en højere social klasse er ikke kun usympatisk.

Når der ikke formuleres borgerlige svar på tidens store udfordringer, står de forfejlede og ekstreme svar i kø.

Rasmus Ulstrup Larsen blotlægger et forkvaklet menneskesyn og en ideologisk utilstrækkelighed, som illustrerer den idékrise det borgerlige Danmark står i.

At sidestille dét at være et ordentligt menneske med at komme fra en højere social klasse er ikke kun usympatisk. Det er også ufatteligt dumt.

Problemet er nedskæringer

Problemet i ældreplejen er ikke de ansattes sociale klasse – problemet er, at de borgerlige har brugt årtier på at skære ned på det.

Tallene taler sit eget tydelige sprog: Under den sidste borgerlige regering fra 2015 til 2019 blev det offentlige forbrug kun løftet med 8 milliarder kroner, mens det demografiske træk var på cirka 12,5 milliarder kroner.

Så nu følger pengene med, når vi bliver flere ældre – og mere til.

Det er altså reelt en besparelse på 4,5 milliarder kroner på velfærden. Den massive nedskæringspolitik har sat sig i kvaliteten af vores velfærd.

Det har den afgåede Socialdemokratiske regering været i fuld gang med at rette op på. I de seneste fire økonomiaftaler med kommunerne er kommunernes økonomi blevet løftet med i alt 5,9 milliarder kroner.

Det er ti gange så meget som under Løkke. Så nu følger pengene med, når vi bliver flere ældre – og mere til. Det er helt afgørende for værdig ældrepleje. Det er klart, at der skal mere end penge til, før vi får den ældrepleje, vi ønsker.

Det kræver bedre uddannelser, et opgør mængden af bureaukrati og mere retfærdige løn- og arbejdsvilkår for velfærdssamfundets fortropper.

De borgerliges idékrise svækker vores mulighed for at finde fælles løsninger på samfundets udfordringer

Men at sparke nedad og påstå, at det er underklassen, der er skyld i tidens store strukturelle udfordringer, er et udtryk for ideologisk utilstrækkelighed, og det er symptomatisk for den totale mangel på borgerlige svar, der præger dansk politik.  

De borgerliges idékrise svækker vores mulighed for at finde fælles løsninger på samfundets udfordringer, og den giver plads til ekstreme svar fra den yderste højrefløj.

Embedsmand i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Fhv. politisk udviklingsrådgiver og byrådsmedlem for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

ER der andet at sige end at Rasmus Ulstrup Larsen usædvanlig usympatisk

Rasmus Ulstrup Larsen - tror du skal satse på ikke at få behov for hjælp når du bliver ældre - ikke fordi personalet i ældreplejen bærer nag - men fordi de husker godt
.

Jeg er ellers ikke en af dem, som lever i en boble, og kun lytter til ligesindede, men ind imellem støder jeg alligevel på holdninger og udsagn så rablende gale, at jeg næsten ikke kan tro, de er gengivet på en korrekt og fair måde.
Dette er en af de gange, og jeg må bare konstatere, at det her virkelig er dette besynderlige menneskes opfattelse og ikke et fejlcitat eller bare et kikset forsøg på satire. Og det er jo næsten det mest utrolige her.

politisk udviklingsrådgiver, spindoktorer, medierådgivere, lobbyister, økonomiske donationer, SoMe fake-news og meget meget andet påvirkning. Dem var der ingen af før i tiden. Da var politik noget, som blev udviklet af politikere. I dag bliver demokratiet undergravet fra alle sider og politikere minder mere og mere om marionetdukker.

The American way. Og resultatet er heller ikke udeblevet. Vi skal tilbage til demokratiets rødder ligesom vi skal tilbage til naturens rødder som vi er en del. Men det bliver nok umulig. For nyt bliver altid betragtet som en forbedring. Mens et skridt tilbage betragtes som afvikling. Vi er alle blevet taget som gidsler af et ustyrligt og utæmmeligt monster, som vi ikke kan slippe væk fra da den er en selvforstærkende "mekanisme". Og snart får vi kunstig intelligens, som der arbejdes hårdt på at komme først med, da teknologien betragtes som nøgle teknologi for fremtiden. Den kommer først med den nøgle kommer til at bestemme over Verden. Siges det. Så ingen vil komme for sent til det næste teknologiske monster. Og hvad skal vi dog med det? Holde op med at tænke?

Men det monster vi har skabt gør udviklingen ustoppelig og kræver hele tiden mere og mere. Indtil til kollaps før eller siden.

Husk at købe godt med langtid frysetørret mad før det er udsolgt.

Rasmus Ulstrup Larsen. Hold da helt kæft et menneskesyn. Adolf Hitler har fået en overmand. Hvem havde troet det. Men det er det syge og forstyrrede menneske samfundet har udviklet med opdragelse uden grænser og empati.

Før, dvs. før 2003 da Venstres Anders Fogh Rasmussen begyndte at nedbryde velfærdsstaten, var Danmark et høj effektivt og særdeles velfungerende samfund. Blandt de aller bedste i verden. Drevet af almindelige mennesker. Ikke for pengenes eller magtens skyld, men for at gøre kernearbejdet bedst muligt. Så kom new new public management og privatisering indført af det blå hold, som Rasmus Ulstrup Larsen er en del af. Og siden er samfundet bare blevet systematisk mere og mere ødelagt af magt forstyrrede og hæmningsløse mennesker med et menneskesyn fra helvede.

Et lignende eksempel har vi her https://piopio.dk/vu-formand-om-folkepensionister-man-bare-sidder-og-cas...

Men hvordan man kan have et så hadefuldt menneskesyn som Rasmus Ulstrup Larsen er mig komplet uforståelig og chokerende. Men på en måde burde det ikke overraske med det skjulte nazi parti Nye Borgerlige og de karikaturer der huserer rundt der. I starten var man nød til at ekskludere adskillige mennesker med rabiate højreorienterede holdninger.

Er der nogen, som har spurgt Pia Kjærsgaard, hvad hun som tidligere SOSU medarbejder synes om Rasmus Ulstrup Larsen kommentar om hendes tidligere kollegaer?

Rasmus Ulstrup Larsen mener det hele ikke kan løses ved bare at bruge flere penge på ældreplejen. En ældrepleje der, ligesom sygehusvæsenet, er blevet økonomisk rundbaberet i 20 år. Men her er økonomer helt uening. Hvilket siger sig selv. For Rasmus Ulstrup Larsen's holdninger er ren ideologiske med privatisering for øje og ikke et velfungerende offentligt system.

https://arbejderen.dk/indland/forsker-krisen-paa-sygehusene-har-rod-i-de...

Et skræmmende menneskesyn. Særligt blandt dele af ungdommen kører det mere og mere af sporet. En egoistisk generation, som har fået det hele serviceret på første klasse med Mor og Far som tjenere, der altid står klar.