Det bør ikke være livsfarligt at gå på arbejde

Det har kæmpe store konsekvenser for det danske arbejdsmarked med alle disse besparelser. Siden 2012 har der været over 230 dødsulykker.
Der blev i april lavet en bred aftale i folketinget med alle partier udtagen Enhedslisten, aftalen tilfører arbejdstilsynet 460 mio. kr. frem til 2022. Men det er slet ikke nok til at rette op på alle de besparelser, som der tidligere har været på arbejdstilsynet.

Vi ser alene denne aftale som et første skridt

Tilbage i april udtalte socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen om aftalen ”Vi ser alene denne aftale som et første skridt, og vi mener der er behov for at gøre mere for at få genoprettet arbejdsmiljøindsatsen, hvilket vi vil arbejde for sker efter valget”, jeg er meget enig i at denne aftale kun er første skridt på vejen.

Fatale konsekvenser 

Tallene viser da også at siden 2007 er en tredjedel af pengene til arbejdstilsynet forsvundet. I 2007 fik arbejdstilsynet 545,8 millioner om året, hvilket er beskåret til blot 353,8 millioner om året i 2019. Besparelserne har betydet at arbejdstilsynet har været nødt til at sige farvel til hver fjerde medarbejder.

Det har kæmpe store konsekvenser for det danske arbejdsmarked med alle disse besparelser. Siden 2012 har der været over 230 dødsulykker på det danske arbejdsmarked, mens der i 2017 i gennemsnit var en amputation per arbejdsdag.

Siden 2012 har der været over 230 dødsulykker

Ud over de kæmpe store menneskelige konsekvenser for den enkelte dansker, er det også meget dyrt for det danske samfund. Årligt er der ca. 42.000 danskere som er sygemeldt i længere eller kortere tid.

Vi har brug for en 10 års plan

Min opfordring til regeringen er, at de skal stille sig i spidsen for, at folketinget bliver meget mere ambitiøse på arbejdsmiljøområdet, det er ikke nok med en plan for de næste 3 år.

Jeg mener at der er behov for en plan for de næste 10 år, hvor politikerne sikre arbejdstilsynets økonomi, så der kan blive lavet en langsigtet løsning på arbejdsmiljøområdet.

2019 er af fagbevægelsen udnævnt til arbejdsmiljø år, hvor de vil sætte alt ind på at skabe fokus på et bedre arbejdsmiljø. Men fagbevægelsens indsats kan ikke stå alene, der må og skal komme mere politisk fokus på et bedre arbejdsmiljø.

Nedskæringerne har kostet mange erfarne medarbejdere

Arbejdstilsynet gav på landsplan i fjor virksomhederne 27 procent færre påbud, forbud og andre reaktioner i forhold til 2014. Arbejdstilsynets egne opgørelser viser, at virksomhederne i kommuner som Norddjurs og Silkeborg har fået langt færre anmeldelser i forhold til tidligere (64 procent i Norddjurs og 60 procent færre i Silkeborg).

Ifølge Jan Toft Rasmussen fra Dansk Metal passer faldet i tilsynsreaktioner med besparelserne på Arbejdstilsynet og afspejler ressourcerne og prioriteringen af indsatsen. Nedskæringerne har kostet mange erfarne medarbejdere. Der er færre af de erfarne medarbejdere tilbage, det vil sige dem som har nemmere at se, hvor der skal gives påbud.

Alle har ret til et godt arbejdsmiljø

Samtidig giver det også en skævvridning i hvor arbejdstilsynet kommer på besøg, da der grundet besparelser er væsentlig færre udkørselssteder i dag (fra 35 til 8). Den lange transporttid gør at nogle landsdele ikke bliver besøgt lige så meget som de gjorde tidligere.

Jeg mener ikke at vi som samfund har råd til at spare på arbejdsmiljøet, alle har ret til et sikkert og godt arbejdsmiljø, lige meget hvor i landet man bor.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Rasmus Rasmussen er smed og byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Esbjerg.


Kommentarer fra Facebook