Fjenden er ikke den lokale herremand, men ’bureaukraterne i Bruxelles’ med skrappe miljøkrav, ukrainske landmænd, hvis billige industrikyllinger fylder op i kølediske, og fødevareindustrien, som betaler landmænd usle priser for deres varer med det resultat, at store kategorier af landmænd i flere europæiske lande hører til de socialt dårligst stillede grupper.

Det er nogle af de frustrationer, landmænd på gigantiske traktorer giver udtryk for i disse dage, hvor de i bogstavelig forstand har omringet Paris. Deres spanske kolleger mobiliserer også, og det samme sker i Belgien. For få uger siden kom turen til Tyskland med store demonstrationer i flere byer, og i Holland blev et nyt ’bondeparti’ repræsenteret i parlamentet ved valget i slutningen af 2023, hvor det yderste højre løb af med sejren.

Ganske vist er landbrugsstøtten den største post på EU-budgettet. Men pengene bliver ulige fordelt, lyder det især fra de mindre familiebrug, der er ved at lide en stille død i områder, hvor skoler, hospitaler og offentligt støttet kulturliv lider under nedskæringer.

“Vi bliver glemt,” står der på de franske landmænds skilte.

Miljøforkæmpere er skurke

Politisk er det allerede nu muligt at drage visse konklusioner. En ny meningsmåling onsdag i Frankrig gjorde for første gang Marine Le Pen, lederen af det højreradikale parti Rassemblement National, til landets mest populære politiker, og overalt i Europa hægter det yderste højre sig på oprøret fra landet, hvor de i forvejen står stærkt.

Miljøpartierne bliver udråbt som de store skurke.

Deres modstand mod brugen af pesticider som glyphosat – som er meget højt i Danmark – og miljøbevægelsernes kamp mod store vandreservoirer vil ifølge landbrugets organisationer få alvorlige konsekvenser for udbytte og dermed kaste endnu flere landmænd ud i fattigdom. Men hvad med biodiversiteten og klimaomstillingen, lyder spørgsmålet fra den anden side.

Centrum-venstre svigtede

Frihandelsaftaler som Mercosur med Argentina, Brasilien og to andre sydamerikanske lande giver fri adgang til EU for soja behandlet med sprøjtemidler, der er forbudt i EU, lyder et af landmændenes argumenter. Nu lover præsident Emmanuel Macron, at Frankrig vil blokere for denne aftale på EU-topmødet i Bruxelles torsdag efter flere års endnu ikke afsluttede forhandlinger.

Resultatet er affolkning af store dele af landet

Det industrielle landbrug har løbet de mindre brug over ende, lyder det i den franske debat fra det franske socialistpartis præsidentkandidat i 2007, tidligere miljøminister Ségolène Royal. Intet blev gjort, heller ikke fra centrum-venstres side, for at hjælpe de mindre brug til en modernisering og omstilling, som gjorde det muligt for dem at overleve med en produktion baseret på kvalitet og bæredygtighed.

Landdistrikter affolkes

Resultatet er affolkning af store dele af landet, mens velstanden og dynamikken er koncentreret i få regionale metropoler og langs kysterne. Resten af landet, det, den kendte politolog og succesforfatter Jéròme Fourquet kalder ’bagdørs-Frankrig’, er i stigende grad præget af tomme landsbyer og nedslidte provinsbyer.

I disse dage og måneder formår en koalition af konservative landbrugsorganisationer, traditionelle borgerlige partier i den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, det yderste højre og industrilobbyen at skabe en fortælling om, at ’Den europæiske grønne pagt’ fra 2019 er skyld i de mindre landmænds problemer.

Centrum-venstre har spillet sig selv af banen i landdistrikterne overalt i Europa

Det på trods af, at pagtens beskedne intentioner om genopretning af ødelagte økosystemer og en – endnu mere beskeden – indsats mod brug af sprøjtemidler endnu ikke er trådt i kraft. Og EU-Kommissionen er i dens arbejdsprogram fra oktober sidste år i hastig retræte fra hidtidige ambitioner om en offensiv klimapolitik og fremme af et bæredygtigt landbrug.

Får ikke modspil

De konservative kræfter har ikke fået modspil.

Centrum-venstre har spillet sig selv af banen i landdistrikterne overalt i Europa. De grønne partier anses – med rette eller urette – ofte for at være demagogiske og urealistiske, og det samme gælder for det yderste venstre. Lad os lige minde om, at 25 procent af europæerne stadig lever på landet.

Det var i disse områder, Marine Le Pens parti oplevede en eksplosiv fremgang ved parlamentsvalget i 2022, og det samme mønster gør sig gældende i Tyskland, dele af Italien, Holland og Belgien, hvor resterne af de gamle borgerlige partier halser efter dem, som det også risikerer at ske i Europa-Parlamentet efter valget i juni.