Det mest forgældede folk i verden

Det tog danskerne blot syv år at forgælde sig i det omfang af privat gæld, som tog amerikanerne halvtreds år at opbygge. Gælden vil tynge dansk økonomi i årevis.
Fra midten af halvfemserne og frem til 2009 sendte rekordlave renter og opfindsomme låneformer den vestlige verden ud i en forbrugsrus på kredit, og danskerne var blandt de mest flittige låntagere, der storshoppede på klods.

De danske husholdningers gæld i forhold til den disponible indkomst er oppe på 267 procent, hvilket gør danskerne til det mest forgældede folk i verden. Fra 1995 til 2009 voksede danskernes gæld med 124,7 procentpoint – 1.614 mia. kr. – og en normal dansk husholdning skylder nu to-tre gange, hvad den tjener på et helt år efter skat. Det viser tal fra Eurostat og Nationalbanken.

Gælden hænger som en møllesten om halsen på dansk økonomi, hvor afbetalingen trænger sig på, og tvinger væksten i slæbegear i årevis. Det er vanskeligt at få privatforbruget i omdrejninger, når man skylder millioner til banken.

Gælden tynger privatforbruget

Den Internationale Valutafond (IMF) kiggede sidste år på sammenhængen mellem husholdningernes gæld og økonomiske kriser i en længere rapport ’Dealing With Household Debt’:

”When households accumulate more debt during a boom, the subsequent bust features a more severe contraction in economic activity (…) The declines in household consumption and real GDP are substantially larger, unemployment rises more, and the reduction in economic activity persists for at least five years”.

Undersøgelsen bygger på tal fra en lang række af verdens mest udviklede økonomier over de seneste 30 år. Efter et krak på boligmarkedet forsinker en stor privat gæld ifølge IMF et opsving, fordi husholdningerne i de efterfølgende år barberer ned på gælden og sænker forbruget. Den økonomiske usikkerhed, der følger under en lavkonjunktur, betyder også at borgerne sparer mere op, da gældsbyrden gør dem sårbare overfor rentestigninger, pludselige merudgifter eller perioder med ledighed – særligt hvis ens dagpenge måske forsvinder. Når en husholdning skylder to-tre gange, hvad den tjener på et helt år, skal der ikke dumpe mange ekstraregninger i postkassen, før budgettet falder fra hinanden: ”Consumption may be further depressed following shocks in the presence of uncertainty, given the need for precautionary saving”.

Boligejere skærer ned

Husejere, der er teknisk insolvente, er en særlig udfordring for væksten. IMF henviser til amerikanske studier, der viser, at husejere, der er teknisk insolvente, bruger 30 procent mindre på ejendomsforbedring og vedligehold. I april skønnede seniorøkonom fra BRFkredit, Mikkel Høegh, overfor Berlingske, at omkring 150.000 husejere er insolvente. IMF skriver at:

”Homeowners with debt overhang may invest little in their property. They may, for example, forgo investments that improve the net present value of their homes, such as home improvements and maintenance expenditures. This effect could be large”.

Det mest forgældede folk i verden

Danskerne er suverænt det mest forgældede folk i verden. Fra 1995 til det foreløbige højdepunkt i 2009 steg gælden fra at udgøre 144 procent af den disponible indkomst til 268 procent. Et hop på 124 procentpoint på femten år. Danskerne skylder 2.369 mia. kroner væk. Det højeste beløb siden Nationalbanken startede statistikken i 1991.

Hos vores naboer er billedet et helt andet: I Tyskland faldt husholdningernes gæld over samme årrække med 1,6 procentpoint. I Sverige var stigningen 57 procentpoint. Og blandt eurozones lande som helhed var det gennemsnitlige gældsniveau 98,7 procent sidste år.

Danskernes hungren efter kredit – og markedets villighed til at åbne for sluserne – er i alle henseender historisk, og uanset hvilke lande vi sammenligner os med, er den massive gældssætning bemærkelsesværdig.

Syv år i himlen

Der findes ikke tal for gældens relative størrelse fra hverken Eurostat, Danmarks Statistik eller Nationalbanken fra før 1995, men Federal Reserve Bank i USA opgør de amerikanske husholdningers gæld i forhold til den disponible indkomst tilbage fra 1949.

I 1957 skyldte de amerikanske husholdninger, hvad der svarede til 50 procent af deres disponible indkomst. Det relative styrkeforhold mellem gæld og indkomst lå nogenlunde stabilt frem til 80’erne, hvorefter gælden voksede år for år.

Fra 1957 til 2007 – en periode på 50 år – voksede amerikanernes gæld med 79 procentpoint.

Under forbrugsfesten fra 2001 til 2008 steg danskernes gæld fra at udgøre 180 procent af den disponible indkomst til 261 procent – et hop på 81 procentpoint. Tal fra Nationalbanken viser, at husholdningernes gæld – i kroner og øre - voksede fra 1.079 mia. kr. i 2001 til 2.223 mia. kr. i 2008, hvilket er mere end en fordobling.

Amerikanerne brugte med andre ord 50 år på at forgælde sig i det samme omfang, som danskerne gjorde på blot syv år. Forude venter Den Store Afbetaling.

 

Dette er første del af et blogindlæg oprindelig bragt på den uafhængige blog 90mandater.dk. Anden del vil blive bragt på tirsdag. Det oprindelige indlæg kan læses i sin helhed her.

Magnus Barsøe (f.1981). Uddannet cand.merc fra Handelshøjskolen i København (CBS) og City University of Hong Kong. Har været formand for Frit Forum Roskilde og haft en række tillidsposter i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Var senioranalytiker i tænketanken Cevea fra 2009-2011. Redaktør på den uafhængige politiske blog 90mandater.dk.


Kommentarer fra Facebook