Det politiske ikon, der blev større end sit eget parti?

Ny biografi giver en god indgang til Christmas Møller og hans politiske liv, som bør være kendt af enhver med interesse for den politiske Danmarkshistorie.
Foto: Wikicommons
John Christmas Møller (1894-1948) står med en særlig stråleglans blandt konservative. Og er en vigtig parentes i den politiske Danmarkshistorie. En ny biografi åbner hans drama- og konfliktfyldte politiske liv for nutiden.

Svor ved graven

I januar 1919 stod den 25-årige John Christmas Møller ved sin ven og mentor Aage Kiddes (1888-1918) grav. Han var død af den spanske syge, pandemien der hærgede 1918-20. Christmas Møller var også blevet smittet, havde været til stede ved sin mentors dødsleje, men overlevede.

Ved Kiddes grav svor Christmas Møller at fortsætte deres fælles politiske linje

Aage Kidde var nyvalgt folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Han havde været formand for Konservativ Ungdom og leder af Studenterforeningens Konservative – en akademisk forening der havde en betydelig meningsdannende gennemslagskraft i samtiden. Christmas Møller overtog begge poster. Ved Kiddes grav svor Christmas Møller at fortsætte deres fælles politiske linje. I 1920 blev han folketingsmedlem.

Mytologisk partiejer

Igennem 1920erne og 30erne satte Christmas Møller sig tungt på indflydelsen i Det Konservative Folkeparti. Partiet blev moderniseret. Løftet afgivet ved graven var blevet holdt. Sådan lyder myten i hvert fald. Og det mytologiske omkring Christmas Møller er påfaldende.

Det mytologiske omkring Christmas Møller er påfaldende

Næsten alle partikonservative peger på ham som forbillede (på trods af at han blev ekskluderet af partiet, genindmeldt og derpå selvudmeldt), Dansk Folkeparti bruger ham i deres kampagner (på trods af at han var republikaner og den symbolske modpol til DF’s Sydslesvigpolitik). Af ikke-borgerlige bliver han tit hevet frem som den, ja netop mytologiske, ”anstændige borgerlige”. Selvfølgelig trænger han til en aktuel bog. En sådan har Mette Møller skrevet.

Personen forud for politikken

Der er tale om en selvudgivelse på eget forlag – og det kan undre, for bogen er velskrevet og vedkommende. Den har så afgjort fortjent en større distribution, for den tilbyder en aktuel indførelse i Christmas Møllers politiske liv. Det er velkomment, for selvom der foreligger meget grundig litteratur om ham (især fra 1990erne), så er der i mellemtiden sket meget i synet på den politiske Danmarkshistorie.

De politiske bevæggrunde kan overskygges af det personlige drama

Mette Møller har valgt biografien som form, og det har sine fordele. Den portrætterede bliver en genkendelig person. Det har dog også sine ulemper. Personen kan komme til at overskygge dybereliggende tendenser i samtiden. De politiske bevæggrunde kan overskygges af det personlige drama.

Var der et mål?

Den største anke der kan indvendes mod bogen, er at den ikke tegner et samlet billede af Christmas Møllers politiske mål. Læseren får præsenteret det kendte synspunkt om moderniseringen af Det Konservative Folkeparti og udviklingen af det som ”partiet for mellemstanden”. Christmas Møller omtalte det konsekvent som ”Folkepartiet”.

Men det står ikke tydeligt for læseren om der var et større idépolitisk mål for Christmas Møller

Vi følger forsøget på at blive oppositionsleder i 1930erne, nederlaget ved grundlovsafstemningen i 1939, deltagelsen i samlingsregeringen i 1940, rejsen til Storbritannien og agitationen i BBC. Hjemkomsten som udenrigsminister i 1945, genindmeldelse i Det Konservative Folkeparti, valgnederlag og efterfølgende brud med partiet på baggrund af Sydslesvigpolitikken.

Det er loyalt og korrekt formidlet i biografien – men det står ikke tydeligt for læseren om der var et større idépolitisk eller politisk-strukturelt mål for Christmas Møller.

Brugt politiker

Det er i det hele taget et problem ved at beskæftige sig med Christmas Møller. Han kan bruges (og bliver brugt) af mange politiske interessenter. Og deri ligger meget af interessen for ham.

Hans modernitet og engagement er iøjefaldende

Han var selv ganske tvetydig (og bevidst provokerende) om sit konservative tilhørsforhold. Han fortalte åbent at hans politiske forbillede (ud over Kidde) var venstremanden J.C. Christensen, at han godt kunne have været radikal, havde det ikke været for forsvarspolitikken, samt at efter Anden Verdenskrig var ”vi alle blevet socialister”. Det gør forklaringerne på det konservative sindelag lange og snørklede – og åbner muligheden for at mange andre end netop konservative kan byde ind på Christmas Møllers politiske arv.

Hans modernitet og engagement er iøjefaldende, og med hans ikoniske status har vi med sikkerhed ikke set det sidste til brugen af Christmas Møller. Mette Møllers biografi kan fint tjene som en indgang til Christmas Møller og hans politiske liv, som bør være kendt af enhver med interesse for den politiske Danmarkshistorie.

’John Christmas Møller – Politik forud for alt’ skrevet af Mette Møller. Udgivet på det forlaget Møllers Kontor 2019. 714 sider

Martin E.O. Grunz er historisk konsulent og politisk rådgiver for Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook