Det skal kunne betale sig at arbejde

Vi skal have et skattesystem, som beskatter arv, bolig og arbejdsfrie indkomster og i mindre grad reelt arbejde. Det er smart for samfundsøkonomien og bekæmper økonomisk ulighed. Løsningen er ikke at sænke overførselsindkomsterne og skabe økonomisk utryghed, men at beskatte arbejdsfri gevinster og sænke skatten for de lavest lønnede.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor mine forældre er stået op hver morgen for at tage på arbejde. Min mor som offentligt ansat pædagog og min far i det danske sundhedsvæsen. De har knoklet hårdt for deres penge og betalt deres skat. Derfor synes jeg, det er rivende uretfærdigt, at alt for mange danskere i dag kan se pengene rulle ind på deres konto – helt uden at røre en finger.

Nu tænker du sikkert, at jeg vil argumentere for, at vi skal sænke ydelserne for dem, som ikke er i arbejde, men der må jeg skuffe. Jeg snakker nemlig om de arbejdsfrie gevinster, og dem som tjener kassen på, at andre har tjent pengene for dem. Jeg vil opfordre til, at vi indretter et skattesystem, som baseres på skat på arv, bolig og arbejdsfrie indkomster og i mindre grad på reelt arbejde. Det er både smart for samfundsøkonomien og bekæmper den økonomiske ulighed.

Lad os se på den nuværende arvebeskatning: I dag er der en flad skat på arv, som overstiger 268.900 kr. Skatten er på 15 pct., uanset hvor meget arven overgår det skattefrie beløb. Hvordan er det rimeligt, at vi beskatter penge, som man ikke selv har tjent, med 15 pct., mens folk, som går på arbejde, skal kvittere med knap halvdelen af deres indkomst?

I dag er der en flad skat på arv, som overstiger 268.900 kr. Skatten er på 15 pct., uanset hvor meget arven overgår det skattefrie beløb. Hvordan er det rimeligt, at vi beskatter penge, som man ikke selv har tjent, med 15 pct., mens folk, som går på arbejde, skal kvittere med knap halvdelen af deres indkomst?

LA og Venstre er dybt uenige
Jeg ved, at LA og Venstre er rygende uenige. Deres svar på, hvordan det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark, er, at vi skal sænke de offentlige ydelser. Men det er en ond spiral, som får store sociale og økonomiske konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Ved at sænke ydelserne lægger vi et pres på det generelle lønniveau i Danmark. Vi kommer til at slå hul i bunden af de danske lønninger, fordi arbejdsgiverne får mulighed for at sænke lønnen til et lavere niveau, uden at lønnen bliver lavere end f.eks. kontanthjælpen.

I Danmark har vi et af de højeste eksportniveauer nogensinde, men vores vækst er stadig ikke på himmelflugt. Det skyldes, at befolkningen er utryg ved at bruge penge. Det hæmmer indlandsefterspørgslen, og det er skadeligt for væksten.

Hvis man sænker skatten på arbejde for de lavest lønnede, ryger de ekstra penge direkte ud i samfundet. Hvis man til gengæld sænker skatten på formuer og høje indkomster, ryger pengene enten ud af landet i form af dyre rejser, ellers ryger de direkte ind på opsparinger. Det er ikke gavnligt for samfundet.

For fremtiden skal det kunne betale sig at arbejde i Danmark. Derfor skal vi beskatte arbejdsfrie gevinster og lette skatten for almindelige lønmodtagere.

 

Nilly Taheri (f. 1993) er jurastuderende og næstformand i DSU København City.

Indlægget er oprindeligt bragt 10. november 2014 i Jyllands-Posten.

Nilly Taheri er stud.jur. på Københavns Universitet, tidl. formand for DSU København og er pt. bosat i New York.


Kommentarer fra Facebook