SVM-regeringen er nu klar med en ny plan, som skal rette op på dårligt vandmiljø og manglende dyreliv i Danmarks søer, vandløb og kystnære vande.

Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

”Det skal være slut med uklart vand. Vi skal have bundplanter, smådyr og fisk tilbage i vores vandmiljø, og det lancerer vi nu en plan for med konkrete indsatser i hele Danmark,” lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet.

Der er afsat cirka 5,7 milliarder kroner til Vandområdeplan 3. Penge kommer både fra finansloven og EU.  

Få fisk i Vejle Fjord

Vandområdeplan 3 skal blandt andet genslyng 450 kilometer vandløb(mange åer er igennem tiden blevet rettet kunstigt ud) og fjerne cirka 750 spærringer, så fisk kan svømme frit og får bedre mulighed for at gyde og yngle.

Der var kun én fisk

Derudover skal 41 søer renses og landbrugsjord omdannes til skov eller vådområder, således at kvælstofudledningen bliver mindre.

”Vandmiljøet er under voldsomt pres herhjemme, og udviklingen i vandmiljøets tilstand har stået stille for længe. Jeg tror, vi var mange, som blev bekymrede, da vi for nylig så optagelser i medierne fra Vejle Kommune, som det i løbet af 70 timers fotooptagelse fra bunden af Vejle Fjord kun lykkedes at finde én skrubbe,” siger miljøministeren og fortsætter:

”Der var kun én fisk. Det er skræmmende, når havbunden ligner en ørken, og at vi år efter år hører om iltsvind, fiskedød og arter, der er i fare for helt at forsvinde.”

Eksperter: For lidt og for sent

Vandområdeplan 3 imponerer dog ikke alle.  

”Utilstrækkelig og for sen,” sådan beskriver Stiig Markager, professor på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, regeringens plan over for DR.

Han påpeger, at den planlagte reducering på 10.400 ton kvælstof årligt er for lidt. Det skal være op på 20.000 ton årligt reduktion, hvis det skal gøre en markant forskel, mener Stiig Markager.

Han bakkes op af Martin Søndergaard, der er seniorforsker på Institut for Sø-økologi på Aarhus Universitet. Han påpeger over for DR, at planen er et skridt i den rigtige retning, men at det er for sent, hvis Danmark skal gøre sig håb om at leve op til EU’s Vandrammedirektiv fra år 2000, som skal sikre god vandkvalitet i 2027.

Frivillige aftaler bekymrer

Den landbrugsjord, som ifølge den nye plan skal omdannes til vådområder, skal omdannes ved hjælp af frivillige aftaler med lodsejerne, som derefter bliver kompenseret.

regeringen vælger nu igen at basere indsatserne på frivillighed på trods af, at det er sidste udkald for at nå i mål

Men ifølge Greenpeace bør regeringen tage skrappere midler i brug. Her henviser man til tidligere ineffektive forsøg på at nedbringe udledning af næringsstoffer og pesticider nær drikkevandsboringer.

”Vi så med BNBO’erne(udledning af næringsstoffer og pesticider nær drikkevandsboringer, red.), at frivilligheden ikke er vejen frem, hvis man skal sikre miljøet, men regeringen vælger nu igen at basere indsatserne på frivillighed på trods af, at det er sidste udkald for at nå i mål,” siger kampagneleder Kristine Clement til fagbladet Ingeniøren.

Hos SF deler man bekymringen fra Greenpeace. På det sociale medie Twitter skriver partiets klimaordfører, Signe Munk således.

”Jeg er også alvorligt bekymret for, at de frivillige aftaler med landbruget langt fra er nok til at få sænket de store mængder kvælstof, der skaber åndenød i vores vandmiljø. SF vil have mere fart på krav til at levere!”