Tilvalgsordning
Vi stemmer om at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Retsforbeholdet er et af de danske EU-forbehold, som vi fik med Edinburgh-aftalen i 1993, efter vi havde stemt nej til Maastricht-traktaten i 1992. Retsforbeholdet betyder, at vi står uden for EU's retlige samarbejde. Med en tilvalgsordning bliver det op til Folketinget at vurdere fra sag til sag, om Danmark skal være med i de fælles EU-regler. Vi er altså kun med, hvis der er flertal i Folketinget. Storbritannien og Irland har i dag også en tilvalgsordning.

22 retsakter
Ud over, at vi skal stemme om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, har forligspartierne (S, V, SF, RV og K) også sendt 22 såkaldte retsakter til folkeafstemning. Det er områder, hvor Danmark lige nu står uden for EU-samarbejdet, men hvor forligspartierne allerede nu ønsker, at vi skal være med. Vi vil her gennemgå de mest betydningsfulde af retsakterne.

Europol
Den mest omtalte retsakt handler om det europæiske partisamarbejde Europol. Især ja-partierne lægger meget vægt på, at det bliver en folkeafstemning for eller imod Europol. Det europæiske politisamarbejde skal sikre, at politiet i de forskellige medlemslande kan samarbejde og udveksle oplysninger i efterforskninger. Det kan særligt bruges, når der er tale om kriminalitet, der foregår på tværs af grænserne – for eksempel opklaring af økonomisk kriminalitet eller pædofiliringe på nettet. Danmark er med i Europol i dag, men vi vil snart ryge ud på grund af retsforbeholdet.

Kriminalitetsbekæmpelse
Udover medlemskab af Europol, skal vi også stemme om to andre retsakter, forligspartierne mener kan hjælpe med at bekæmpe kriminalitet. Dels skal vi stemme om en europæisk efterforskningskendelse, der betyder, at dansk politi kan bede politiet i et andet medlemsland om at indsamle oplysninger, dansk politi skal bruge til en efterforskning. Det kan for eksempel være afhøring af vidner eller indsamling af fingeraftryk, som dansk politi skal bruge.
Samtidig skal vi også stemme om den europæiske beskyttelsesordre, der betyder, at et polititilhold, der er vedtaget i Danmark også giver beskyttelse, hvis man rejser i andre medlemslande.

Samtidig vedtager vi retsakter om minimumsstrafferammer for menneskehandel, seksuelt misbrug af børn, cybercrime, markedsmisbrug og falskmøntneri. Danmark overholder dog allerede kravene til minimumsstrafferammer, så der bliver ikke nogen praktisk ændring for Danmark.

Familieområdet
Forligspartierne vil også tilvælge en række fælles regler på det familieretlige område. Blandt andet betyder det, at arvesager i Danmark skal afgøres efter dansk ret, selvom afdøde også havde værdier i andre EU-lande, og at myndighederne skal samarbejde, når ægtefæller fra to EU-lande bliver skilt. Det bliver også lettere at indkræve ægtefællebidrag fra borgere i andre EU-lande.

Handelsområdet
Vi skal stemme om en lang række retsakter inden for handels- og civilretsområdet. Især skal det være lettere at inddrive gæld på tværs af EU-lande. Det gælder blandt andet ved konkurs, ved krav på under 2000 euro og hvis en leverandør mangler at betale. Fagbevægelsen lægger særligt vægt på, at det bliver lettere at inddrive gæld, fordi det er vigtigt i kampen mod social dumping.

Parallelaftaler
De partier, der anbefaler et nej – særligt Dansk Folkeparti – har talt varmt for, at Danmark i stedet for at vedtage de 22 retsakter indgår såkaldte parallelaftaler med EU, for eksempel om Europol. Det er dog usikkert, om EU ønsker at indgå en sådan parallelaftale med Danmark, hvis vi vælger at holde fast i retsforbeholdet. En parallelaftale skal godkendes både hos Kommissionen, i ministerrådet og i EU-parlamentet. En parallelaftale er en langsommelig proces, der forventes at tage 5-6 år, hvis EU er villig til at indgå sådan en aftale. I mellemtiden vil Danmark stå uden for alle de retsakter, vi skal stemme om. Samtidig vil det betyde, at det bliver EU, der bestemmer om Danmark kommer med.

Vi håber, at denne beskrivelse har givet dig et bedre overblik over, hvad vi skal stemme om den 3. december. Hvis du vil have mere information om de enkelte retsakter, kan vi anbefale justitsministeriets hjemmeside om afstemningen, www.3december.dk, der beskriver hver af de 22 retsakter.