☰
☰
Annonce
DF-ordfører vil redde socialdemokratisk kulturarv
Antallet af klassiske røde postkasser er i frit fald, men de er alt for gode til bare at smide ud, mener Dansk Folkeparti
Den helt ikoniske farve af rød - postkasserød - er gennem tiden brugt til alt fra gummistøvler, læbestift og sommerkjoler.
Men kigger man sig om i det danske landskab, bliver det sværere og sværere at få øje på den røde postkasse.
Det mener kulturordfører for Dansk Folkeparti, Mikkel Bjørn, er ærgerligt ifølge Reporterne på radiokanalen 24syv.
Langt færre postkasser i dag
I slutningen af 2024 vil der ifølge PostNords plan være 1500 postkasser tilbage i Danmark. I 2016 var der 7.000 til sammenligning ifølge TV2.
Mikkel Bjørn understreger over for 24syv, at den karakteristiske røde postkasse er en del af den danske kulturarv:
“Jeg synes da, at de røde postkasser, som har en så stor national og karakteristisk værdi, der ville det være ærgerligt, hvis ikke vi havde omtanke for, at det er en del af vores kulturarv”.
Han mener, at postkasserne bør gemmes og bevares til eftertiden frem for at blive smidt ud:
“Derfor giver det ikke mening bare at skrotte dem, hvis der står mennesker klar til at ville overtage dem,” siger Mikkel Bjørn til 24syv.
Louis Pio opfandt postkassen
Hvad Mikkel Bjørn ikke nævner er, at det er Louis Pio, som har designet den knaldrøde postkasse.
Socialdemokratiets stifter Louis Pio arbejdede som funktionær ved postvæsenet og har altså tilmed fået idéen til den røde, danske postkasse.
I dag er den røde postkasse blevet et symbol på noget større, mener chefredaktør på Netavisen Pio, Niels Jespersen:
Postvæsenet er for mange danskere et skattet symbol
“Postvæsenet er for mange danskere et skattet symbol på den velfærdsstat, vi har, som har løst mange opgaver til manges tilfredshed”.
Postkassen blev indført i midten af 1800-tallet. Louis Pio var inspireret af Danmarks historie, da han designede postkassen, forklarer Niels Jespersen.
“De røde farver er fra Oldenborgerne, vores forhenværende fyrstehus.”
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
Selvfølgelig skal de ikke alle bare smides i metalcontaineren. Men vi behøver måske heler ikke ligefrem gemme dem allesammen, for der er godt nok lavet mange af dem gennem tiderne.
“Postvæsenet VAR for mange danskere et skattet symbol på den velfærdsstat, vi har, som har løst mange opgaver til manges tilfredshed” - FTFY.
Jeg håber virkelig ikke velfærdsstaten går samme vej som postvæsenet, for i så fald ser det sgu sort ud for os danskere. Jeg husker dengang da 99,5% af alle breve nåede frem til modtageren dagen efter at det blev afsendt, og det kostede kun en (1) krone pr. brev. I dag er det helt almindeligt at skulle vente op til 2 uger på at få et brev, på trods af at det nu koster 25 kr.
Og så skal vi ikke glemme, at postvæsenet i 'gamle dage' havde fingeren på pulsen med hvordan det stod til hos de mange ældre der boede langt ude på landet. Det var den gang hvor postbudet ringede på, når posten skulle afleveres. Den dimension forsvandt, desværre, med besparelser og øget konkurrence
.
Ja, i stedet fik postbuddet et stempelur, så cheferne kunne se, hvornår han havde været der, og så han ikke blev fristet til lige at tage en kop kaffe med fru Olsen, inden han kørte videre.
Det er rigtigt at posten på landet i "de gode gamle dage" kom ind til næsten alle husstande, mest fordi alle på landet holdt avis, som blev omdelt af postvæsenet alle hverdage (om søndagen blev avisen bragt ud af børn) men posten ringede ikke på, for på landet havde man ikke ringeklokke, man gik som regel ind af bagindgangen og bankede på døren til køkkenet, for det var der man opholdt sig, hvis der var nogen hjemme, var der ikke det blev posten lagt på køkkenbordet, stuen blev kun brugt om søndagen. Yderdøre på landet var som regel ikke låst om dagen.
Det var også dengang posten bragte aldersrente (senere folkepension) som kontanter ud til de "gamle. Det samme gjaldt afregning for levering af slagtesvin alle kvæg til slagteriet. Den gang kunne postbuddet medtage mange tusinde kroner på sin rute uden at blive overfaldet af "tyvepak", sådan er det desværre ikke mere.
Konkurrencen til postvæsenet startede for ca. 30 år siden da private firmaer fik tilladelse til at hente og bringe breve og pakker ud for de større firmaer uden modydelse om at bringe breve ud til "Anne i kæret", det skulle det offentlige postvæsen stadig tage sig af samtidig med at de mistede de kunder de tjente de fleste penge på.
Man må jo virkelig sige at et af Dansk folkepartis "helt store unge håb", Mikkel Bjørn Sørensen, har taget fat i et af de helt store problemer for den danske befolkning, fjernelse af de røde postkasser, som Post nord er i gang med at fjerne fordi danskerne er holdt op mad at sende breve, de bruger mail og SMS.
Hvis det går ham så meget på, kan han sikkert få et par postkasser leveret på sin bopæl mod betaling af transport, så kan han jo få dem opstillet ved sin bopæl.
Mikkel Bjørn er erklæret National Konservativ - ekskluderet fra konservativ ungdom da han ikke mente at moderpartiet var stramme nok på udlændingeområdet - Meldte sig ind i Nye borgerlige - skred fra partiet da Lars Boje Mathiesen kom til -
Har det standpunkt at en borgerlig styret regering ikke skal tildele “ venstreorienterede “ organisationer som Red Barnet en eneste krone i støtte fra finansloven - Så giver det jo ligesom mening at han nu befinder sig hos DF -der i sin tid krævede at Sigurd Barret ( ham med Sigurdsbjørnetime ) blev tilgodeset i finansloven -
Og nu er det så den Røde postkasse der skal “ politisk “ fokus på - Suk !!!!
Sjovt at du kalder "Red Barnet" venstreorienteret, når generelsekretæren får millioner i "non-profit" løn af støttemidler, der er indsamlet uden om vores andres skatte- og afgiftssystem. Var det 7 eller 9 værelser generalsekretærens seneste millionvilla i Valby havde? Hun har to. En til 6.415.000 kroner og en anden til 16.650.000 kroner. Den slags hedder ikke "venstreorienteret". I Rusland hedder den slags "silovikier". I Danmark siger man vist kystbanesocialist. Godhedsindustriens elite er kun taktisk venstreorienterede på den professionelle scene. Mikkel Bjørn er en proletar sammenlignet med jordbesidderne og kapitalejerne Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper. Tror endda også at Morten Messerschmidt bor til leje.
Messeschmidt til leje ? Så vidt jeg ved bor han i Charlottenlund hvor han har købt hus sammen med sin kæreste Dot - I det kvarter plejer boligerne at koste kassen - Såååå -
Lejer……tjaaaa, Messerschmidt bor i Charlottenlund, på Fredensvej i et hus til 20 mill, men det er vist Dot der står som ejer!
Korrekt ! Lidt faktatjek fra min side fortæller at Dot står som eneejer på skødet til ejendommen - Så kan man jo altid diskutere om det er et lejeforhold når det sker samboende med en kæreste -
Når jeg kigger i Tingbogen er det en person ved navn Alexander, der står anført som ejer af den bolig, hvor MM har bopæl.
Opdatering: Alexander har offentlig venneliste på Facebook og er hverken venner med Morten eller Dot. Hvem vil lade nogen bo gratis i sin bolig i Charlottenlund, som man ikke vil godkende på Facebook?
Så mangler vi blot at redde den røde danske malkeko!
Rød Dansk Malkerace er opstået ved krydsning mellem hjemlige og importerede dyr. Der forekom altid røde dyr blandt det meget fåtalige spraglede "Økvæg" på øerne øst for Lillebælt, men det røde farveslag blev først enerådende efter en kraftig indkrydsning med 3 forskellige slesvigske kvægracer – alle røde. Der var dels tale om det nu uddøde midtslesvigske kvæg, det store, ligeledes sidenhen uddøde, Ballum kvæg og det mindre, men godt malkende, Angler kvæg.
Der førtes en del kreaturer af disse racer til København, hvor de hovedsagelig opstaldedes i brændevinsbrænderier og bryggerier, hvor dyrene fededes op med masken, hvilket også gav god mælk. Nogle af dyrene har givetvis også fundet vej til bøndernes stalde, og indkrydsningen i økvæget må sikkert have forbedret dette. Den bevidste avl med de røde køer startede – ifølge traditionen – netop da en sådan slesvigsk kvægdrift omkring 1840 passerede Ryslinge. En rød ko kælvede ud for smedens hus, og da kalven ikke kunne vinde med, fik han den. Denne røde tyrekalv blev sidenhen stamfar til en berømt slægt af røde køer, og i sidste halvdel af det 19. århundrede opstod der tilsvarende stammer andre steder på øerne. Den røde malkeko slog dog først for alvor igennem i det 20. århundrede.
Storhedstiden
I 1878, hvor navnet Rød Dansk Malkerace blev indført, havde avlsarbejdet resulteret i ensartede mellemrøde malkekøer på omkring 550 kg kropsvægt (en vægt som omkring 2000 nåede op på omkring 700 kg. Kroppen havde et dybt, rummeligt midtstykke med jævn, stærk ryg og stort, veludviklet yver. Produktionsevnen var meget høj, med en årsproduktion pr. ko som omkring 1950 nåede ca. 4.000 kg mælk og 180 kg smør, idet enkelte køer kunne give helt op til 600 kg smør årligt. På den tid var 70% af alle danske køer af denne race, med ca. 95% på øerne, lidt mindre i Jylland.[2] RDM var Danmarks førende malkekvægrace i perioden 1930-60, men udgjorde omkring 2010 kun 9% af kvægbestanden.
Berømte avlsdyr
Stamfaderen, tyr, født 1885
Kristoffer IV, ko, født 1899
Højager Nakke, tyr, født 1925
Guldberg, ko, født 1929
Højvig, tyr, født 1938
Desværre er der ingen med navnet Louis Pio, men den røde danske malkeko står bag langt mere socialdemokratisk kulturarv end socialdemokrater aner!
Den røde farve derimod ved vi med bestemthed stammer fra Ryslinge, hvor en rød ko kælvede ud for smedens hus, og da kalven ikke kunne vinde med, fik han den. Denne røde tyrekalv blev sidenhen stamfar til en berømt slægt af røde køer.
Og måske den røde ko-race udsender færre bøvser CO2 og prutter mindre C02.
Ellers er også den klassiske røde ko i frit fald, eller er de alt for gode til bare at smide ud!
I øvrigt udvandrede Louis Pio til USA i 1977.
Men hvad skete med den røde ko?
Opblanding fra Amerika.
Racen blev fra omkring 1970 stærkt opblandet med amerikansk og canadisk brunkvæg, og i dag er der kun ca. 150 rene dyr tilbage.
Den røde postkasse og den røde ko fik den samme skæbne!
Techgiganterne fra USA smadrede dansk kulturarv!
Pio udvandrede til USA i 1977 ?, han er født i 1841 og ville så have været 136 år gammel, det må være din spøg ligesom det meste af det andet VRØVL du skriver.
Den er god nok. Pio blev brugt af daværende præsident Jimmy Carter som yndlingseksempel på, at gode indvandrere kunne blive på arbejdsmarkedet i en høj alder: "Why should we have an Arne Pension here in the States, when mr. Pio has proved, that even a 136 year old doesn't want to retire.
PS. Pio blev meget apropos postbud i Baltimore, hvor han i mange år havde sin egen rute. Men han savnede de røde postkasser hele livet i USA
Den er god nok. Pio blev brugt af daværende præsident Jimmy Carter som yndlingseksempel på, at gode indvandrere kunne blive på arbejdsmarkedet i en høj alder: "Why should we have an Arne Pension here in the States, when mr. Pio has proved, that even a 136 year old man doesn't want to retire."