Da Sylvia Pio - datter af arbejderbevægelsens grundlægger Louis Pio - døde i 1932, bad adelsfamilien Knuth om at måtte låne materialet om hende af Arbejdermuseet for at kunne gøre boet op. Sylvia Pio var nemlig gift med den danske greve, Eggert Knuth, i 10 år i starten af 1900-tallet.

Men nu, 90 år senere, er materialet stadig ikke blevet leveret tilbage af Knuth-familien “trods utallige henvendelser”, som direktøren for Arbejdermuseet skriver på Facebook: 

“Det er væsentlig kulturarv, som Sylvia Pio ønskede skulle være offentligt tilgængeligt. Derfor endnu en opfordring til Christoffer Knuth og Marcus Knuth om sammen med Arbejdermuseet at bidrage til, at det ønske kan blive indfriet,” lyder det fra direktør Søren Bak-Jensen.

 

Marcus Knuth, der er politisk ordfører for De Konservative, lader over for Netavisen Pio forstå, at han ikke kender noget til sagen. Han ønsker derfor ikke at udtale sig nærmere, men henviser i stedet til sin storebror, Christoffer Knuth.

Marcus Knuth, der er politisk ordfører for De Konservative, lader over for Netavisen Pio forstå, at han ikke kender noget til sagen

Bemærkelsesværdig kvindeskikkelse i arbejderbevægelsens historie

Sylvia Pio var en af de mest bemærkelsesværdige kvindeskikkelser i arbejderbevægelsens historie. Og hendes usædvanlige livsbane trækker - ifølge Søren Bak-Jensen - tråde helt frem til i dag.

Kort før sin død afleverede Sylvia Pio materiale til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv med henblik på, at det kunne være tilgængeligt for forskning i bevægelsens historie.

Materialet dækkede over Sylvia Pios korrespondance med ledere af arbejderbevægelsen i Danmark og udlandet samt materiale fra hendes far, Louis Pio.

Blandt andet en sølvopsats givet til Louis Pio af socialdemokratiske kvinder for hans indsats for kvinders rettigheder.

Usikkerhed om materialets eksistens 

Ud fra arkivets dokumenter i sagen lader det til, at Knuthenborg ikke har levet op til den aftale, som udlånet skete på. Og der er aldrig kommet en forklaring på hvorfor, lyder det fra direktør Søren Bak-Jensen over for Politiken i november 2019.

Lensgreve Christoffer Knuth - storebror til Marcus Knuth - nævner over for Politiken, at han faktisk ikke rigtig ved, om materialet - i form af en bog - findes endnu.

“Hvis den stadig eksisterer, er vi rigtig glade for, at den er her i den nærmeste familie med Louis Pio,” siger Christoffer Knuth, der ikke kender meget til arbejderbevægelsens forespørgsler om at få klenodiet retur, til Politiken og fortsætter: 

“Jeg ved godt, at nogen snakkede om det på et tidspunkt, men vi er virkelig ude på niende decimal i min viden om Knuthenborg.”

Arbejdermuseet åben for dialog

Arbejdermuseet har ikke modtaget noget svar fra Knuth-familien som opfølgning på Politikens artikel fra november 2019, skriver direktør Søren Bak-Jensen i en mail til Netavisen Pio.

Museets primære interesse omkring materialet er, at det bliver bevaret for eftertiden, og at det i tråd med Sylvia Pios ønske bliver gjort tilgængeligt for offentligheden.

Ifølge Søren Bak-Jensen er der nemlig tale om historiske kilder, der kan være af stor værdi for forskningen i en meget markant periode af danmarkshistorien. Og det er historiske genstande, der gennem formidling kan inspirere mennesker i dag til at engagere sig i, hvordan samfundet skal udvikle sig.

I hvert fald er vi fra Arbejdermuseets side åbne for dialog

“Vi er meget åbne for at finde en måde, hvorpå dette kan ske (At materialet kan blive offentligt tilgængeligt, red.), samtidig med at Knuth-familiens helt forståelige veneration for Sylvia Pios ejendele også respekteres. I forhold til Pio's breve er arkivfaglig registrering og digitalisering måske en vej frem. I hvert fald er vi fra Arbejdermuseets side åbne for dialog (med Knuth-familien omkring det, red.),” skriver Arbejdermuseets direktør, Søren Bak-Jensen, i sit mail-svar til Netavisen Pio.

Netavisen Pio arbejder på at indhente kommentarer fra Christoffer Knuth.

Opdateret med kommentarer fra direktør Søren Bak-Jensen klokken 15.20.