I ly af weekenden, almindelig morgensløvhed og uden for de fleste journalisters bevågenhed sneg der sig lørdag den 14. oktober klokken 8.01 en nyhedsmail ind i min indbakke fra innovationsminister Sophie Løhde (V). ’Digitaliseringsklar lovgivning skal frigive ressourcer til kernevelfærd’, lød titlen.

I første omgang springer to ting i øjnene. For det første det mildt sagt pudsige tidspunkt for udgivelsen. Og for det andet henvisningen til det, der efterhånden må være regeringens yndlingsbegreb, nemlig ’kernevelfærd’. Begrebet mere end indikerer, at vi har noget eksisterende velfærd, der er overflødigt.

I den borgerlige lejr er man simpelthen i gang med at prime – italesætte – kommende velfærdsnedskæringer, selvom det eneste eksempel på overflødig velfærd, innovationsministeren mig bekendt hidtil har fremturet med, er udlån af bageforme fra vores folkebiblioteker. Men lad nu det ligge.

Regeringsudspil uden perspektiv
For bag titlen på regeringens udspil gemmer der sig en proces, der kan få store og ganske vidtrækkende konsekvenser for vores velfærdssamfund. Især når digitalisering og kernevelfærd knyttes sammen.

Med udspillet vil regeringen sikre, at ny lovgivning kan understøttes digitalt. På den måde vil man med innovationsministerens egne ord kunne ’frigøre millioner af timer, som kan bruges på kernevelfærd i stedet for administration’. Jeg er ikke i tvivl om, at der er masser af potentiale for god og lettilgængelig service i digitaliseringen af den offentlige sektor. Men regeringens udspil er blottet for visioner om, hvordan velfærden i digitaliseringens æra skal indrettes og sikres med for eksempel retfærdighed og retssikkerhed. Og det emmer i hele sit koncept i den grad af, at digitaliseringen er en spareøvelse.

I HK er vi hen over foråret blevet rådgivet af et såkaldt 'advisory board', hvor landets fremmeste eksperter i digitaliseringsspørgsmål repræsenterende såvel offentlige som private virksomheder har givet deres bud på digitaliserings faldgruber og muligheder.

Blandt eksperternes forudsigelser kan nævnes, at borgerne i takt med den stigende digitalisering vil have større og større brug for en personlig kontakt med den offentlige myndighed. Det er mennesker af kød og blod, der kan forklare borgerne baggrunden for de beslutninger, de modtager via digital sagsbehandling. Og det er netop, når man som borger får en forklaring, at man også accepterer en given beslutning. Dermed får den offentlige service en høj grad af legitimitet.

Medarbejdere skaber tillid til systemet
Automatiserede processer og objektive data tilvejebragt digitalt er kun i sjældne tilfælde tilstrækkelige for at beskrive borgerens samlede situation.

En retfærdig forvaltning behandler alle lige, men tager samtidig hensyn til den enkelte. I mange tilfælde vil den retfærdige løsning forudsætte, at borgeren har direkte kontakt til en medarbejder.

Og i endnu flere tilfælde kan det være en forudsætning for at bevare borgerens tillid til det offentlige, som seniorkonsulent i Rambøll, Søren Skaarup, formulerer det.

Grib den digitale dagsorden!
Regeringens udspil til ny og omfattende digitalisering er med fraværet af perspektiv for den fremtidige service til borgerne mest af alt en simpel spareøvelse. I den sammenhæng vil det klæde centrum-venstre ikke at overlade den digitale dagsorden til de borgerlige. For det handler ikke bare om teknik. Det handler om, at borgerne også i en ny digital verden skal have tillid til, at retssikkerhed og retfærdighed er bærende søjler for velfærdssamfundet.

Det handler til syvende og sidst om velfærdens fortsatte legitimitet.

Bodil Otto er formand for HK Kommunal.

 

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.