Efterkommere er mere kriminelle end indvandrere

Børn af indvandrere er langt oftere kriminelle end deres forældre, viser nye tal.
Foto: Kim Matthäi Leland
Jo længere tid indvandrere og deres efterkommere har været i Danmark, jo bedre skulle de blive integreret og begynde at ligne det samfund, der omgiver dem.

Det burde man i hvert fald tro.

Men en opgørelse fra Danmark Statistik viser, at børn af såkaldt ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end deres forældre, som indvandrede til Danmark.

Det skriver Berlingske.

De er samtidig også markant mere kriminelle sammenlignet med mænd af etnisk dansk oprindelse.

Dobbelt så meget kriminalitet som resten

Hvis man sætter hele den mandlige befolkning fra 15 til 79 år i Danmark til indeks 100 og renser for socioøkonomisk status samt alder, har mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande et kriminalitetsindeks på 237.

Det betyder i runde tal, at efterkommere begår mere end dobbelt så meget kriminalitet som den samlede befolkning.

Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande ligger på indeks 126 – og begår altså lidt mere kriminalitet end den samlede befolkning. Samtlige mænd med dansk oprindelse ligger til sammenligning på blot 95 – og begår altså lidt mindre kriminalitet end den samlede mandlige befolkning.

Efterkommere fra Mellemøsten i top

Der er markant forskel på kriminaliteten, alt efter hvor efterkommerne kommer fra. Mandlige libanesiske efterkommere, hvoraf en del er efterkommere af statsløse palæstinensere, har med 382 det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte lande, viser tal fra Danmarks Statistik.

Mandlige efterkommere med oprindelse i Somalia, Syrien og Marokko har alle indeks, der  ligger over 300.

Den laveste kriminalitet har mandlige indvandrere med oprindelse i Indien, Spanien, Kina, Norge og USA. Deres indeks ligger mellem 57 og 62 procent under gennemsnittet for alle mænd.

Unge er de mest kriminelle

Det er især unge mennesker, der begår kriminalitet i Danmark. Og langt størstedelen af kriminaliteten begås blandt 15-29-årige i Danmark af personer med dansk oprindelse.

Gruppen stod for 76 procent af dommene i 2016 for en lovovertrædelse af enten straffeloven eller en særlov. 12 procent af dommene blev tildelt ikke-vestlige efterkommere og otte procent ikke-vestlige indvandrere, mens de vestlige indvandrere og efterkommere blev tildelt de sidste knap fire procent af dommene i 2016.

I 2018 havde 87 procent af Danmarks befolkning alene dansk oprindelse, seks procent var ikke-vestlige indvandrere, mens blot 2,6 procent var efterkommere af ikke-vestlige indvandrere.

Fakta: Danskere, indvandrere eller efterkommere

Ifølge Danmarks Statistik opgøres etnicitet i tre grupper:

  • Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger.

  • Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger.

  • Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Kilde: Danmarks Statistik

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Og hvordan vil regeringen så reagere på ovennævnte alarmerende tal?
V i l regeringen overhovedet reagere?
Næppe, hvis jeg skal dømme ud fra erfaringen. Mens græsset gror, voldtages horsemor og hendes døtre, og sønnerne bliver røvet og ydmyget.

Så er det ud af landet - hele familien - hvis forældrene ikke kan opdrage deres yngel ordentligt...

Socialdemokraterne giver dem vel nærmere mere i offentlige ydelse!
Som Mette Frederiksen plejer!

Bedøm mit nøgenbillede - http://photo531357.e17.club

Annonce