Det mener journalist og forfatter Lars Olsen, som opfordrer medierne til at kalde en spade for en spade og tale om de problemer, der er.

Bør diskutere åbent

I Holbæk Kommune er kriminelle bander i krig med hinanden. Som konsekvens indførte politiet visitationszoner i store dele af Holbæk, der varede indtil den 11. april.  

I Odense har otte kriminelle familier kostet kommunekassen en kvart milliard siden 2009. 

Og en rapport fra februar udgivet af Jødisk Samfund viser en stigende antisemitisme, som også rammer jødiske børn.

Spørger man Lars Olsen, er der masser af problemer med integration i dagens Danmark, men han fremhæver de nævnte tre eksempler, som hændelser, der viser, at integrationen stadig er et problem den dag i dag.

For man kan ikke komme udenom, at indvandring spiller en rolle i eksemplerne, mener Lars Olsen.

“Hvis man snakker om problemerne, så snakker man om dem som kriminalitetsproblemer. Men det handler også om, at det har været svært gennem generationer at integrere en del af dem, som er kommet hertil fra Mellemøsten og Afrika. Det har simpelthen vist sig at være sværere, end man troede. Og det synes jeg, man bør diskutere åbent,” udtaler han til Netavisen Pio.

Lars Olsen har i mange år deltaget i debatter om venstrefløjen og skrevet en række bøger om integration og det danske klassesamfund.

Moderne berøringsangst  

Lars Olsen tegner et billede af, at der i 1980’erne og 1990’erne var en udpræget grad af berøringsangst for at tale integration, som blev sprængt i stykker efter Anders Fogh Rasmussen (V) vandt valget i 2001 med støtte fra Dansk Folkeparti.

Herefter satte integrationsdebatten dagsordenen i mange år.  

“Jeg ønsker mig egentlig ikke tilbage til den debat, hvor vi næsten ikke kunne tale om andet. Men jeg synes, at når man har nogle store problemer, så må man sætte navn og adresse på dem,” siger Lars Olsen.

Han peger på to drivkræfter, som hovedårsag til, at vi i dag har berøringsangst for at tale om integrationsproblemer.    

“Den ene er de borgerlige kræfter. Her tænker jeg ikke på Inger Støjberg og Dansk Folkeparti. Jeg tænker på mainstream borgerlighed. Det vil sige arbejdsgivere, erhvervsorganisationer og nogle af de borgerlige politikere,” siger Lars Olsen og tilføjer:

“De har fået interesse i at få mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Det er selvfølgelig med den bagtanke, at de kan trykke lønningerne.” 

Derudover har strømninger fra amerikansk politik også påvirket dansk politik, vurderer Lars Olsen: 

“Den anden er, at identitetspolitik med for eksempel Black Lives Matter spiller en rolle. Det er det, jeg kalder en mondæn anti-racisme. Den er kendetegnet ved, at store dele af erhvervslivet har købt den. Det samme gælder for rigtig mange i toppen af medieverdenen. Det er anti-racisme, som trives i de bedre kredse i samfundet.”

Hvis man kigger på det politiske landskab, så er det med partier som Socialdemokratiet, DF og Danmarksdemokraterne svært at forestille sig en regering, som ikke på en eller anden måde støtter en stram udlændingepolitik. Kunne man ikke tænke, at grunden til, at der ikke er så meget fokus på emnet, er, fordi politikken står fast?

 "Det tror jeg også spiller ind. Da Mette Frederiksen lagde kursen om på området, blev der skabt en form for enighed om den politik. Men oplevelsen i den socialdemokratiske del af regeringen er, at de står lidt alene tilbage, som dem, der holder fast i den stramme udlændingepolitik,” siger Lars Olsen og peger på, at især Moderaterne og erhvervslivet presser på for at liberalisere området.

“De er ikke for alvor kommet igennem med det. Det skyldes i høj grad, at Socialdemokratiet holder fast på trods af den manglende debat, og det pres der er," siger Lars Olsen og tilføjer: 

I et demokrati skal vi tale om de problemer, der er

"Derudover vil jeg sige, at i et demokrati skal vi tale om de problemer, der er. Og tingene skal ikke fejes ind under gulvtæppet. Det synes jeg, at de bliver i for høj grad lige nu." 

Mediernes afstand til almindelige mennesker 

Adspurgt om, hvad han frygter sker, hvis der ikke kommer fokus på integrationsproblemer, svarer Lars Olsen:

"Jeg tror ikke, at der sker de store realpolitiske liberaliseringer af udlændingepolitikken. Måske kan der ske lidt i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Men det, jeg i højere grad tror sker, er at folk synes, der bliver en afstand mellem det, som står i aviserne og det, de hører i TV og så det, de oplever i deres egen verden og dagligdag,” siger Lars Olsen.

Og det er i sidste ende et problem for demokratiet, mener han: 

“Det er ikke sundt, for det skaber mistillid til de demokratiske mekanismer i samfundet." 

Lars Olsen retter i den forbindelse en opfordring til de danske medier: 

"Jeg synes især, at medierne burde tale mere åbent om det. Mit indtryk er, at i den socialdemokratiske del af regeringen er der et ønske om at kalde en spade for en spade og at tale åbent om de her ting. Og derfor går både Mette Frederiksen, Kaare Dybvad, Peter Hummelgaard og Frederik Vad af og til ud med nogle ret håndfaste budskaber.”

Han understreger, at der er en lang liste af punkter, hvor Socialdemokratiet kan gøre det bedre.  “Men lige her synes jeg faktisk, at de gør det, de bør. Jeg synes, at det er lidt savnet i Venstre, men forhåbentlig vil Troels Lund lægge en anden linje end Ellemann," mener Lars Olsen.