Den seneste tid har vi set en række eksempler på en retorik inden for integrationsdebatten, der blandt andet antyder at bestemte grupper målrettet arbejder for at undergrave det danske samfund.

Eksemplerne begrænser sig ikke til kommentarfelterne på sociale medier, men kan ses blandt fremtrædende repræsentanter inden for politik og meningsdannelse, og hvor det før var noget man primært hørte fra højrefløjen, er det nu at finde på det brede politiske spektrum.

Vi oplever en stigende strøm af flygtninge og indvandrere, der søger mod Europa. Det er en reel problemstilling, både for os som samfund og for dem, der søger hertil – god integration tager tid og kræver ressourcer.

Samtidig står vi overfor at mangle arbejdskraft i fremtiden, hvilket gør en vellykket integrationsproces endnu vigtigere.

EU’s nye Migration og Asylpagt

Parlamentet i EU har netop godkendt en ny pagt om migration og asyl.

Den er lavet for at sikre både en mere solidarisk fordeling af dem, der skal blive, en mere sikker vej til Europa for dem der rejser, en hurtigere sagsbehandling og et hurtigere og mere effektivt kriseberedskab.

I Danmark er vi ikke omfattet af EU’s regler om asyl

EU-landene kan hver især vælge om de vil modtage asylansøgere, bidrage finansielt eller yde operationel støtte.

I Danmark er vi ikke omfattet af EU’s regler om asyl, da vi har vores retsforbehold, og dermed ikke er forpligtet til at indgå i aftalen.

Som et lille land med en høj økonomisk omfordeling kan det være fornuftigt, at vi selv tilrettelægger modtagelse og integration i et tempo, der er realistisk for både os der bor her, og dem der kommer til.

Med en høj grad af selvbestemmelse følger også større krav til, at vi aktivt tager stilling til, hvordan vi tilrettelægger vores integration, og hvilke værdier og menneskesyn den er baseret på.

Skræmmebilleder skader integrationen 

Uanset hvor mange vi vælger at tage imod i fremtiden, har vi allerede en stor andel af borgere i Danmark, der har anden etnisk baggrund end dansk.

De bor, arbejder og deltager på daglig basis i det danske samfund, og det er vigtigt, at vi aktivt bliver ved med at understøtte deres muligheder for at gøre netop det. Det går generelt bedre med integrationen af udlændinge i Danmark.

I 2012 introducerede den daværende SRSF-regering et integrationsbarometer for at måle fremskridt inden for ni specifikke integrationsmålsætninger i Danmark.

Dataene viser også en positiv tendens

Siden offentliggørelsen har barometeret vist en positiv udvikling i seks af disse målsætninger, som dækker områderne arbejde, uddannelse, selvbestemmelse, og kriminalitet.

Den mest markante forbedring har fundet sted inden for uddannelse, hvor andelen af 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, som er opvokset i Danmark og har opnået en videregående uddannelse, er steget betydeligt.

Fra 2012 til 2021 er denne andel steget fra 26 procent til 41 procent.

Mindre kriminalitet

På kriminalitetsområdet er der observeret en nedgang i antallet af unge mænd med ikke-vestlig oprindelse, der har begået kriminalitet.

Dataene viser også en positiv tendens i form af færre unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse over eget liv.

Samlet set indikerer resultaterne fra integrationsbarometret en overordnet positiv udvikling inden for de fleste af de opstillede målsætninger siden 2012.

Det er en udvikling vi bør værne om og understøtte.

Krisesituationer puster til den menneskelige trang til at rykke sammen

Når man ser på klimakrisens hastige udvikling, krige der eskalerer og magtbalancer, der forskubbes, er det svært ikke at blive bekymret for fremtiden og vores velfærdssamfund i Danmark.

Historisk set ved vi, at krisesituationer puster til den menneskelige trang til at rykke sammen og passe på sine nærmeste.

Vi skal huske vores værdier

Det er langt hen ad vejen et godt instinkt, men når tendensen når samfundsniveau kan det blive rigtig farligt, og resultere i dem-og-os tænkning, hvor man – for at kunne forholde sig til alt det skræmmende – begynder at projicere dårlige egenskaber og intentioner ind i andre befolkningsgrupper.

Netop i situationer hvor man som gruppe – eller her, som nation – kan føle sig presset eller truet, er det ekstra vigtigt at tale pænt og ordentligt om hinanden.

Ordentlighed kan komme nemt i fredstid

Danmark har historisk set formået at rumme mange forskellige befolkningsgrupper, og det er med til at gøre os til dem, vi er i dag.

Hvis vi vil bevare et stærkt velfærdssamfund, skal vi huske de værdier, det er bygget på. Her er fællesskab, tillid og ordentlighed stærke komponenter.

Og hvor ordentlighed kan komme nemt i fredstid, kræver det en ekstra opmærksomhed at fastholde den, når krisen banker på.

Det bør vi gøre en indsats for at huske.