Annonce

Ellemann indkalder forstærkning: Henter Gade tilbage til dansk politik

Tidligere forsvarsminister Søren Gade stiller igen op til Folketinget.
Foto: Venstre
Søren Gade (V), formand for Folketinget
Venstres medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade vil tilbage til Christiansborg.

Han vil nemlig stille op til næste folketingsvalg. Det skriver Venstre i en pressemeddelelse.

Venstre har i de sidste år sagt farvel til en lang række af partiets store profiler og stemmeslugere, blandt andet Lars Løkke Rasmussen, Inger Støjberg, Marcus Knuth, Britt Bager, Karsten Lauritzen og flere andre. På den baggrund er Søren Gades retur godt nyt for partiet.

Venstre understreger i pressemeddelelsen, at det er partiformand Jakob Ellemann-Jensen, der har overtalt Søren Gade til at vende tilbage til dansk politik.

 ”Jakob har bedt mig komme hjem, og det har jeg sagt ja til. Venstre har været igennem en svær periode, men nu er vi ude på den anden side. Venstre er på vej frem med Jakob i spidsen, og nu skal alt sættes ind på et godt valg, så vi kan sikre, at det er Jakob, der bliver ny statsminister i Danmark”, siger Søren Gade.

Hvor i landet Søren Gade bliver opstillet, er endnu ikke besluttet.

"Jeg ved oprigtigt ikke hvor jeg bliver opstillet. Partiet og Jakob har ytret ønske om, at det bliver i enten den Midt- og Vestjyske storkreds eller i den Syd- og Sønderjyske storkreds," skriver Søren Gade på Facebook.

Søren Gade har tidligere været opstillet i Holstebrokredsen i Vestjylland og i Aalborg Vestkredsen i Nordjylland.

Trådte tilbage efter jægerbogssag

Det er anden gang, at Søren Gade melder comeback til i Folketinget.

Han blev første gang valgt i 2001 og sad i Folketinget frem til 2010. I 2004 blev han forsvarsminister.

Han forlod Folketinget i 2010 efter en sag om lækage og kritik af hans rolle i den såkaldte jægerbogsag, hvorefter han blev direktør i Landbrug & Fødevarer.

Han vendte tilbage til Christiansborg igen i 2015, men stoppede igen, da han i 2019 blev valgt til Europa-Parlamentet.

59-årige Søren Gade er en af de helt store stemmeslugere i dansk politik. Ved det seneste valg til Europa-Parlament fik han over 200.000 personlige stemmer. Ved folketingsvalget i 2015 fik han næsten 30.000 personlige stemmer.

Søren Gade, der er tidligere major i forsvaret, er desuden kommitteret for Hjemmeværnet. En post som han er udpeget til af den socialdemokratiske regering.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jamen Gade er da flink og rar, men han kan jo ikke leve på renommeret. Husk lige det var ham der spillede en grum rolle mod Kr. Jensen i Venstre, men hvis Ellemann ikke selv har karismaen, så må han jo hente forstærkning. Dog tror jeg Mette F bliver svær at slå. Jeg tror, der udskrives valg d. 4 eller 6/10 til afholdelse 4 uger efter. Så har hun fået styr på sine reformer og udspil og valgoplæg.

Jeg håber og krydser alt hvad krydses kan, jeg tror du har ret.

Russerne indkalder også forstærkning, når de er trængt.

Mette eller frihed.

Frihed! for hvvem?

Annonce