Er der en alternativ vej tilbage for Uffe?

Status for Alternativet: Ingen indflydelse, farvel til profiler, dårlige meningsmålinger og færre medlemmer. Udfordringerne tårner sig op for Uffes parti
Foto: Colourbox
Der var ikke nogen nævneværdig forskel på Venstre og Socialdemokratiet, og derfor valgte Alternativets formand Uffe Elbæk i stedet at pege på sig selv som statsminister.

Ingen af de to partier tog klimakrisen alvorligt og derfor var der brug for Uffes lederskab, lød det igen og igen fra Alternativet.

Udmledingen skulle have skabt ny dynamik og medvind i målingerne, men udover at folketingsvalget endte med, at partiet tabte halvdelen af deres mandater og endte med en folketingsgruppe på fem, så faldt mandaterne også sådan ud, at Alternativet ikke sidder med de afgørende stemmer på Christiansborg.

Partiet er - med en lidt slidt metafor - endt helt ude på et sidespor.

"Mangler den brede folkelige fortælling"

Siden Folketingsvalget har der været stille om Alternativet. Uffe Elbæk valgte at trække sig hurtigt fra regeringsforhandlingerne og afskar dermed sit parti for at få indflydelse på det forståelsespapir, som Socialdemokratiet, de radikale, SF og Enhedslisten indgik.

Den buldrende stilhed er nærmest udelukkende blevet brudt ved at fremtrædende medlemmerne har valgt at forlade deres poster, senest det tidligere folketingsmedlem Anders Stjernholm.

 


Tidligere på måneden var det partiets spidskandidater på Fyn, Stine Bardeleben Helles, der tog afsked. Hun forklarede til Fyens Stiftstidende at hun havde mistet troen på partiet og dermed ville melde sig ud:

”Det har været en meget svær beslutning at træffe, men jeg er i tvivl om, hvorvidt partiet er i stand til at skabe den brede folkelige fortælling, der både kan flytte den politiske debat og det danske samfund. Det er ikke nok bare at sige, at vi vil være grønnere end de andre partier.”

En tredje af de partiets store profiler, den tidligere gruppeformand René Gade, har ligeledes meldt sig ud af partiet.

Marginalt mere populær end Paludan

De mange dårlige sager og negative historier klæber selvfølgelig til partiet og betyder at vælgerne holder sig på afstand. I meningsmålingerne siden valget har partiet ligget og balanceret lige omkring spærregrænsen på to procent.

Og en måling af partilederne på forskellige parametre, som B.T. bragte forleden, viste at Uffe Elbæk i dag er den af partilederne på Christiansborg, som vælgerne mindst bryder sig om. På en skala fra 1-6, scorede Uffe Elbæk 3,6 og klarer sig kun marginalt bedre end Stram Kurs’ leder Rasmus Paludan, når det kommer til at være den mest tillidsvækkende, visionære eller snedige politiske leder i vælgernes

Også antallet af medlemmer daler. Kilder tæt på Alternativet vurderer at medlemstallet i dag er faldet til omkring 8.500, et stykke fra højdepunktet på de 11.000, dengang hvor det hele var ”helt crazy”. Og at man i øvrigt forventer, at der vil være færre, når partiet offentliggør sit medlemstal på landsmødet i foråret.

Slut med ultimative krav

Siden valget har der i den offentlige debat været ekstrem fokus på klimapolitikken – noget som ellers er mærkesagen for Alternativet.

Hvor klimakrisen før valget krævede Uffe i statsministerstolen, så har Alternativet taget bestik af mandatfordelingen. Derfor er Uffes ultimative krav blevet vekslet til en ambition om at levere radikale, men konstruktive bidrag til den klimalov, som skal vedtages inden jul.

Men partiet har endnu ikke formået at byde sig selv ind i de politiske diskussioner om f.eks. klimapolitikken og andre område, hvor partiet har en stor fællesmængde med regeringen og støttepartierne.

I partiet oplever man det ikke som en modvilje fra regeringen, men den modvilje kommer til gengæld fra støttepartierne som ikke har lyst til at dele rampelyset med Alternativet. Pladsen omkring bordet er trang.

Alternativet skal konsolideres

Man behøver ikke at være politisk ekspert for at konstatere, at Alternativet står i en rigtig svær situation, som kan risikere at bryde helt sammen.

En evaluering af valgkampen, mundede ud i en udtalelse som udpeger en række politiske sigtelinjer, som de forskellige led i organisationen. Som en del af den evaluering har folketingsgruppen måtte erkende at partiets kommunikation og indsats på Christiansborg skal fokuseres. Man kan ikke dække alle udvalg og derfor skal kampene vælges med omhu.

Og så skal der fokus på organisationen. Alternativet har på få år lykkedes med at opbygge en vidtforgrenet landsdækkende partiorganisation op, med storkredse, lokalforeninger og bestyrelser op.

Og selv om ideen var at bygge et parti og en bevægelse op, efter nogle helt andre principper end dem som er fremherskende i de andre, med politikudvikling fra bunden, åbenhed og inddragelse, så har virkeligheden vist, at et parti – selvom det hedder Alternativet - også har brug for styring.

Derfor skal den store organisation nu konsolideres og strømlines, det skal være mere klart hvem der bestemmer.

Den store udfordring er blot, at selv om organisationsudvikling og processer helt sikkert er vigtigt, så er det også vigtigt at der fortsat bliver diskuteret politik og det er helt afgørende at der bliver sparket noget gejst ind i Alternativets partisoldater, inden det kommunalvalg som kommer i 2021, løber af stablen.

Et valg som vil vise om det er lykkedes Uffe Elbæk at finde tilbage på vejen.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook