Torsten Gejl bliver hos Fock

”Jeg bliver i Alternativet,” siger Torsten Gejl - han udgør nu partiets eneste mandat i Folketinget

Torsten Gejl bliver i Alternativet. Dermed har Alternativet et eneste mandat tilbage på Christiansborg.

Mandag meddelte fire medlemmer af Alternativets folketingsgruppe - partiets stifter Uffe Elbæk, partiets hidtidige politiske ordfører Rasmus Nordqvist, Susanne Zimmer og Sikandar Siddique - at de forlader Alternativets folketingsgruppe for i stedet at blive løsgængere.

De fire forlod Alternativet, fordi de ikke længere kunne se sig selv i partiet efter at Josephine Fock er blevet valgt til ny leder. Tilbage i folketingsgruppen var alene Torsten Gejl. Han har nu efter konsultation med sin storkreds , Østjyllands Storkreds, besluttet, at fortsætte i det ellers nødstedte parti.  

Siden mandag har der været usikkerhed om, om Torsten Gejl ville blive i Alternativet - eller om han ville følge Uffe Elbæk & Co. ud af partiet og efterlade Alternativet med nul mandater i Folketinget.

Østjyllands Storkreds har i hele forløbet omkring valg af formand bakket op om Josephine Fock som ny leder

Østjyllands Storkreds har i hele forløbet omkring valg af formand bakket op om Josephine Fock som ny leder af Alternativet efter Uffe Elbæk, som gik af som formand 1. februar.

“Og det er mig” 

“Alternativet beholder sit mandat på Christiansborg – og det er mig,” skriver Gejl i et opslag på sin Facebook-gruppe.

Torsten Gejl skriver videre:

Jeg bliver i Alternativet, fordi det er en stærk, kreativ og aktivistisk bevægelse

“Jeg bliver i Alternativet, fordi jeg helt ind i hjertet tror på, at der er brug for os.

Jeg bliver i Alternativet, fordi jeg oplever, at vores politik gør en forskel.

Jeg bliver i Alternativet, fordi det er en stærk, kreativ og aktivistisk bevægelse.”

placeholder

I et nyhedsbrev til Alternativets medlemmer betegner Alternativets nye partileder, Josephine Fock, Torsten Gejls udmelding som “en rigtig god nyhed”:

“Men her er en rigtig god nyhed: Torsten Gejl har i dag meddelt, at han bliver i Folketinget for Alternativet. Han er derfor nu gruppeforperson og vores politiske ordfører på Christiansborg.

Det er jeg simpelthen så glad for

Det er jeg simpelthen så glad for. Torsten var også med til at stifte partiet, og for mig er han Alternativet. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til alt det politiske arbejde, som vi skal lave sammen. Det er rigtig stærkt for partiet at have Torsten som vores repræsentant på Christiansborg.”

 

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Respekt for Torsten Gejl. Han har forstået at Alternativets eksistensberettigelse ligger i at være en medlemsstyret bevægelse. Fortsat god kamp :)

Annonce