Annonce

Erfaringer fra Gellerupparken : Nedrivning kræver tryghed

”Aftalen om hårde ghetto-områder og almene boliger mangler en trygheds-garanti,” mener formanden for Brabrand Boligforening
Aftalen om højst 40 procent almene boliger i de hårdest ramte ghetto-områder i 2030, som i maj blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF, mangler en trygheds-garanti for de beboere, hvis boliger skal rives ned.

Det mener formanden for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen.

Den store århusianske boligforening har i samarbejde med Århus Kommune lavet deres egen plan, der netop skal bekæmpe ghetto-dannelse i Gellerupparken og Toveshøj. Et væsentligt element i den såkaldte Helhedsplan er nedrivning af fem boligblokke med omkring 300 familieboliger. Nedrivningen er gennemført og de første byggerier, der opføres på de ledige arealer er ved at være færdige. Det drejer sig om et kollegiebyggeri og et stort kontorbyggeri, der skal huse en del af Århus Kommunes administration.

Et væsentligt element i den såkaldte Helhedsplan er nedrivning af fem boligblokke

Det indgår også i planen, at der i området skal bygges institutioner, et badeland og sportsfaciliteter. Masser af privat boligbyggeri og måske også et hotel og en skole.

Halvdelen valgte Gellerup til

Så i Århus har man allerede konkrete erfaringer med nedrivning af almene boliger som led i ghetto-bekæmpelse. Keld Albrechtsen anbefaler, at man i forbindelse med nedrivninger i andre ghetto-områder giver de berørte beboere en trygheds-garanti:

”En meget stor forskel mellem Helhedsplanen og ghetto-pakken er, at vi har en såkaldt tryghedsgaranti for beboerne i forbindelse med flytningerne. De beboere, der skulle flytte fra en lejlighed i Gjellerup/Toveshøj, kunne få en tilsvarende lejlighed i deres egen bebyggelse - eller ude i byen. Halvdelen valgte en lejlighed ude i byen – mens den anden halvdel valgte at blive boende. Vores plan går ud på at styrke kvarteret med de nuværende beboere – og de nye, der kommer til,” siger Keld Albrechtsen til Netavisen Pio.

Han mener det er en klar fejl, at Christiansborg med ghetto-pakken ikke har sikret beboerne en tilsvarende valgmulighed.

Forelagt den kritik, siger den socialdemokratiske boligordfører, Kaare Dybvad, at kommunerne har mulighed for at tilrettelægge genhusning efter Århus-modellen:

”Kommunerne har mulighed for at tilrettelægge genhusningen a la Århus-modellen – selv om det ikke står direkte i lovgivningen. Kommunerne må godt give flere muligheder end det, der ligger i lovpakken. En kommune har altid mulighed for at give genhusningsmuligheder andre steder, hvis der lokalt kan laves aftaler om det. Kommunerne har masser af værktøjer. Men det er under alle omstændigheder enormt vigtigt, at erfaringerne fra Århus inspirerer andre kommuner,” siger Kaare Dybvad til Netavisen Pio.

Beboerdemokratiet bør bestemme

Albrechtsen mener, at det med ghetto-pakken kan ende med udviklingsplaner for et hårdt ghetto-område, som det lokale beboerdemokrati ikke nødvendigvis er tilhængere af:

”Det er min mening meget uheldigt. For det kan skabe en trist og deprimerende stemning i boligkvarteret, hvis der ikke er opbakning til en udviklingsplan.”

Kaare Dybvad er helt enig i, at det som udgangspunkt må være beboerdemokratiet, der skal bestemme:

”Det er klart, at det som udgangspunkt må være beboerdemokratiet, der bestemmer, hvordan en udviklingsplan skal se ud. Enten i den enkelte afdeling – eller også på organisationsniveauet. At man dér beslutter. Det er logisk, og det er den bedste måde at gøre det på. Erfaringen viser, at der er ikke noget til hinder for, at folk kan beslutte at nedrive boliger. Det har man gjort i Albrechtsens egen afdeling, det har man gjort i Taastrupgård, det har man gjort i Askerød i Greve, på Motallavej i Korsør. Der er masser af steder, hvor man lokalt har vedtaget at rive ned. Som udgangspunkt – det er jeg helt enig med ham i – vil det altid være bedst, at det vedtages i afdelingen eller på organisationsniveauet – altså hele boligselskabet.”

Formanden for Brabrand Beboerforening mener i øvrigt, at regeringen og aftalepartierne har urealistiske forestillinger om, hvor lang tid det tager at udvikle et boligkvarter fra et hårdt ghetto-område til et velfungerende bolig-socialt område:

EL: Urealistisk tidsramme

”Vi har allerede været i gang i ti år. Vi begyndte at rive ned for fem år siden. Nu skal vi så tilføre området alt det nye: Institutioner, kulturcentrum, badeland, sportshal, hotel og skole og en lang række private boliger. I sidste ende regner vi med en fordobling af indbyggertallet. Men før alt dét er på plads går der nemt ti år mere. Så fra start til slut vil Helhedsplanen tage omkring 20 år at gennemføre,” understreger Albrechtsen.

Her henviser beboerforeningsformanden til, at den politiske aftale på Christiansborg opererer med at afmonteringen af de hårdeste ghetto-områder skal være endeligt bragt på plads i 2030. Altså om kun godt 11 år.

S-boligordfører Kaare Dybvad mener derimod at tidsrammen er realistisk – i det store og hele:

Så jeg synes det lyder voldsomt, hvis ikke 11 år skulle være nok

”Altså udviklingsplanen for Vejleåparken, som er ret omfattende, blev gennemført på 7-8 år. Man formåede at ændre afgørende på et relativt belastet område gennem fysiske forbedringer og sociale indsatser. Så jeg synes det lyder voldsomt, hvis ikke 11 år skulle være nok. Det kan være Keld Albrechtsen får ret, når vi taler om nogen af de allerstørste områder. Det vil jo heller ikke være sådan, at vi stopper udviklingsplanen for det største område, Vollsmose i Odense, hvis den ikke er færdig lige præcis i 2030. Indsatsen skal selvfølgelig fortsætte, hvis man ikke er helt færdige.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce