Podcast: Ghettoudspil overskrider grænsen for galskab

Forleden udkom regeringens ghettoudspil, der skal gøre op med de ofte omtalte parallelsamfund. Men et spørgsmål melder sig. Hvor ender regningen?
De pågældende parallelsamfund befinder sig nemlig tit i landets almene boligbyggerier. Udspillet vækker dog ikke udbredt jubel hos dem i den almene sektor, der skal finansiere gildet. Hør med, når Pio Podcast dykker ned i detaljerne.

Til at sætte ord på situationen har vi sammensat et sandt ekspertpanel bestående af Kaare Dybvad, boligordfører for Socialdemokratiet, Bent Madsen, administrerende direktør i Boligselskabernes Landsorganisation samt Ulrik Brock Hoffmeyer, administrerende direktør i BO-VEST.

10’erne bliver det årti efter 30’erne, hvor der bliver bygget færrest almene boliger

Færre almene boliger forhøjer uligheden
Kaare Dybvad ser både gode og dårlige ting ved udspillet. Opgøret med parallelsamfundene er en nødvendighed, som også Socialdemokratiet har haft fokus på. Han er dog ikke enig i regeringens opfattelse af, at de almene boligområder er kimen til parallelsamfund, og henviser i stedet til de mange velfungerende almene boligområder:

”Det er en enorm gevinst for Danmark, at vi har en almen sektor som er så attraktiv, at en stor del af den danske befolkning bor i den i løbet af et livsforløb”.

Dog er den stigende ulighed i landet med til at ændre på dette billede. På Vesterbro og i Gentofte er der eksempelvis kun henholdsvis 3 og 4 procents alment boligbyggeri. En tendens der nemt kan forklares, hvis man ser på stilstanden i byggeriet de sidste par år. Kaare Dybvad fortsætter:

”10’erne bliver det årti efter 30’erne, hvor der bliver bygget færrest almene boliger”. En negativ rekord der skal gøres op med, for at vi kan få skabt et mere blandet land.

Det er samfundsskabt, så det er en samfundsopgave

Grænsen er nået
Derudover er der rent praktisk mange ting, der ikke hænger sammen. Regningen på de 12,3 milliarder kroner som lejerne kan forvente at få ind af brevsprækken, er for eksempel alt for høj.

Til det siger Ulrik Brock Hoffmeyer: ”Der er en grænse for galskaben, og den grænse er langt, langt overskredet med de 12,3 milliarder. Det må være en samfundsopgave at betale for det her. Det er samfundsskabt, så det er en samfundsopgave”.

Specielt fordi at den almene sektor - som han forklarer - de sidst år allerede har vist stor solidaritet ved at bruge mange penge på de boligsociale indsatser.

Hvis vi får rykket børnene, så får vi brudt den sociale arv

Sproglig stigmatisering
Hele retorikken om områderne begejstrer ikke BL’s administrerende direktør, Bent Madsen, der ikke giver meget for udtrykket ’ghetto’. Han anbefaler i stedet, at man ser mere nuanceret på områderne. BL’s fokuserer eksempelvis på, hvordan områdets børn klarer sig i skolen: ”Vi kigger på matematikkarakterer, danskkarakterer, og hvorfor gør vi det?” Spørger han retorisk: ”Fordi, at hvis vi får rykket børnene, så får vi brudt den sociale arv”.

For der er faktisk rigtig mange positive historier fra områderne. Eksempelvis er antallet af 20-årige med en studentereksamen fra områderne steget fra 22 procent i 2009, til 38 procent i dag. Og selvom Bent Madsen anerkender, at der stadig er meget at arbejde med, både i forhold til beskæftigelse, skolegang og kriminalitet, så har han også ”svært ved at være rigtig pessimistisk”.


Kommentarer fra Facebook