Fagforening får ny mand i styrehuset

Dansk Jernbaneformand har valgt Preben S. Pedersen som ny formand.
Foto: Simon Bauer/Dansk Jernbaneforbund
Forbundsformand Preben S. Pedersen fra Dansk Jernbaneforbund.
Fagforeningen for medarbejderne på skinnerne, Dansk Jernbaneforbund, har onsdag på en ekstraordinær kongres i Odense valgt lokomotivfører Preben S. Pedersen som ny forbundsformand.

Gode løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne er den nye formands mærkesag.

"Dansk Jernbaneforbund har i snart 125 år kæmpet for gode løn- og arbejdsvilkår ved jernbanen i Danmark. Den kamp er fortsat det helt centrale omdrejningspunkt for Dansk Jernbaneforbunds virke," siger den nyvalgte formand i en pressemeddelelse.

At den grønne omstilling er in, er heller ikke gået Jernbaneforbundets nye frontmand forbi:

"Jernbanen vil også i fremtiden spille en central rolle i vores moderne samfund – blandt andet som en væsentlig brik i den grønne omstilling. Jeg ser frem til fortsat at give Dansk Jernbaneforbund en fremtrædende og konstruktiv rolle heri."

Vi skal følge med tiden og med den teknologiske udvikling. Det har altid været vores kendemærke og det vil det også være det i fremtiden."

Preben S. Pedersen erstatter Henrik Horup, der i marts valgte at forlade sine formandspost, efter 10 år i spidsen for forbundet.

Preben S. Pedersen var indtil da næstformand og som ny næstformand er lokomotivfører Ebbe L. L. Drögemüller valgt.

Dansk Jernbaneforbund har cirka 5.000 medlemmer som er togførere, lokomotivførere, metrostewards, stationsbetjente, letbaneførere samt bane- og elektropersonale.

 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Kommentar:

Stort tillykke Preben...

Hils Lisbeth..

Ina og Erling Drews..

Annonce