Fasar er langt fra alene - kriminelle på førtidspension forarger

Den sorte svane

Fasar er langt fra alene - kriminelle på førtidspension forarger

146 rocker- og bandemedlemmer modtog i 2023 senior- eller førtidspension. Det svarer til 11,2 procent af alle bandemedlemmer - Minister: “Voldsomme tal”

Fasar Abrar Raja, tidligere Bandidos-rocker
Billedtekst

Fasar Abrar Raja, tidligere Bandidos-rocker

Foto: TV 2

146 rocker- og bandemedlemmer modtog i 2023 senior- eller førtidspension.

Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne:

“NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet, red.) har oplyst, at det skønnes, at 146 personer, som pr. 1. februar 2024 var registrerede i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED) som rocker- eller bandemedlemmer, modtog senior- eller førtidspension i 2023.”

Den Sorte Svane

Justitsministeren understreger, at det kræver en ressourcekrævende manuel gennemgang af et større antal personer at finde frem til, hvor mange bandemedlemmer, der modtager senior- og førtidspension.

Men i lyset af TV 2-dokumentaren ‘Den sorte svane’, der, ifølge Hummelgaard, “har belyst, hvordan nogle rockere og bandemedlemmer modtager førtidspension, imens de begår alvorlig og samfundsundergravende kriminalitet”, har ministeren alligevel bedt Rigspolitiet om at skaffe tal på bordet.

Justitsministeren henviser her blandt andet til, at den tidligere rocker, Fasar Abrar Raja, i ‘Den Sorte Svane’ selv oplyser, at han modtager førtidspension. Også den fremtrædende Bandidos-rocker Jimmy Skjoldborg oplyser i TV 2-dokumentaren, at han modtager førtidspension.

På et tidspunkt siger Skjoldborg i tv-dokumentarens skjulte optagelser således:

“Jeg har fået min førtidspension, og jeg gider ikke at lave noget, der ikke interesserer mig.”

Justitsministeren oplyser i et andet svar til folketingsmedlem Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne, at der i juni i år var registreret 1.305 personer som rockere og bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED).

Det betyder, at 11,2 procent af landets rockere og bandemedlemmer modtog enten førtidspension eller seniorpension i 2023.

NSK oplyser videre, at 691 rockere og bandemedlemmer i perioden 1. maj 2023 til og med april 2024 modtog sociale ydelser i minimum én måned.

Minister: Voldsomme tal

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er chokeret over tallene:

Jeg synes, det er ret voldsomme tal

“Jeg synes, det er ret voldsomme tal. Jeg bliver provokeret af, at man på den ene side kan være på førtidspension, og på den anden side kan bedrive kriminel virksomhed i det her land. Førtidspensionen er et sikkerhedsnet for dem, der slet ikke kan arbejde mere og ikke noget, man kan snyde sig til,” siger hun til Ekstra Bladet.

Ane Halsboe-Jørgensen vil nu dykke nærmere ned i tallene for og tjekke, om der bliver snydt med ydelserne. Og om der er regler, der skal skærpes.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ny certificeringsordning