Fagbevægelsen foreslår, at inflationsramte lønmodtagere, der har langt til jobbet, kompenseres for ekstra udgifter til transporten, og også, at folk på dagpenge for et tillæg til dagpengene.

Socialdemokratiet fremlægger et tryghedsudspil. Mens Enhedslisten stiller krav om redningspakke til sundhedsvæsenet senest tre måneder efter valget.

Energisektoren i Danmark skønnes at tjene 30 milliarder i år 

Energisektoren i Danmark skønnes at have en profit på 30 mia. kr. i år, hvilket er markant over deres normale indtjening.

Det viser en analyse, som konsulenthuset HBS Economics har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Selvom de stigende priser rammer de fleste hårdt, så er der virksomheder, der står til at levere ekstraordinært store overskud i år. Det drejer sig ikke mindst om energisektoren i Danmark, som forventes at have et samlet skattepligtigt overskud på 30 mia. kr.

Det er ca. 42 pct. mere end sektorens gennemsnitlige indtjening i 2019 og 2020.

”Jeg forventer, at den kommende regering følger EU-rådets beslutning om at indføre en skat på høje profitter og fører dem direkte tilbage til dem, der er hårdt ramt af inflationen,” siger FH-formand, Lizette Risgaard.

De ekstraordinært høje profitter er en tendens, der præger hele energimarkedet i EU, og på den baggrund har EU-rådet netop vedtageten planfor at føre noget af indtjeningen tilbage til de hårdest ramte husholdninger. En plan, som de danske politikere bør følge.

”Det her skal stå øverst på den kommende regerings dosmerseddel. Der er hårdt brug for flere hjælpepakker, og derfor bør vi følge EU-rådets beslutning og indføre et solidaritetsbidrag for virksomheder med meget høj indtjening. Det er både nødvendigt og retfærdigt,” siger Lizette Risgaard.

Hun påpeger, at alle valgløfter om hjælp bør gå hånd i hånd med forslag til finansiering. I en tid, hvor rigtig mange partier gerne vil hjælpe trængte danskere, er det derfor helt oplagt at beskatte de overnormale profitter:

”Her er faktisk en oplagt måde at skaffe virkelig mange penge på. Penge, der kan bruges til at hjælpe borgerne med deres regninger. Og hvor man samtidig henter pengene et sted, hvor det gør mindst ondt,” siger Lizette Risgaard og fortsætter:

“Vi skal huske, at det er på grund af krigens rædsler, at disse virksomheder har fået ekstraordinære indtægter, og jeg mener helt bestemt, at det er oplagt, at de må bidrage lidt ekstra til fællesskabet i denne særdeles ekstraordinære situation.”

“Deres meget større indtjening bør komme mange flere til gode, så det eneste rigtige er at indføre et solidaritetsbidrag. De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs, det er nu engang den måde, vi står stærkest som samfund.”

Fagbevægelsen mener, at skatten på overnormale profitter skal rulles bredt ud.

Den skal ikke kun ramme producenter af fossil energi, men også andre sektorer som for eksempel de selskaber, som handler med strøm.

Hvis hele energisektoren omfattes, vil en skat på 30 pct. af det ekstraordinære overskud indbringe 1,1 mia. kr.

”Vi står i en usædvanlig situation, hvor mange borgere uforskyldt har brug for hjælp. Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at dette solidaritetsbidrag udvides til at gælde flere virksomheder, der oplever en ekstraordinær fremgang i denne tid. Det vil være en solidarisk løsning på en historisk krise, og jeg forventer sådan set, at virksomheder med meget høj indtjening kan se fornuften i at understøtte samfundet i en svær tid,” understreger Lizette Risgaard.

Provenuet kan endda blive endnu højere, hvis man også lader en ny skat omfatte andre brancher end energibranchen. HBS Economics skønner et provenupotentiale på op til 10 mia. kr., hvis skatten udbredes til alle brancher.

FH: Midlertidigt tillæg til dagpengene

Fagbevægelsens Hovedorganisation mener at lønmodtagerfamilier og arbejdsløse særligt skal tilgodeses i forbindelse med kommende inflationshjælp.

FH mener, at de lønmodtagere, der hver dag trodser de stigende energipriser og transporterer sig langt til arbejde, skal have en håndsrækning:

”Særligt i disse tider skal man ikke straffes for at have langt til arbejde. Tværtimod synes jeg, de bør blive kompenseret her og nu. Vi foreslår derfor at hæve befordringsfradraget med øjeblikkelig virkning,”siger formanden for FH, Lizette Risgaard.

FH foreslår desuden, at dagpengemodtagere bør have et tillæg her og nu:

”Derudover har inflationen svækket dagpengenes købekraft markant, og det kommer oven i flere årtiers udhuling. Og det hårdt tiltrængte dagpengetillæg træder først i kraft om et år. Derfor bør dagpengemodtagerne have et midlertidigt tillæg nu og her,” siger Lizette Risgaard.

S-tryghedsudspil: Vil udelukke kriminelle fra byer og kommuner

Personer, der har begået personfarlig kriminalitet, skal kunne idømmes en ekstrastraf i form af et tilhold og et opholdsforbud.

Det er et af forslagene i et nyt tryghedsudspil fra Socialdemokratiet. Udspillet indeholder et forbud mod at opholde sig i den kommune, hvor man for eksempel har begået en voldforbrydelse. Forbuddet skal så gælde i forlængelse af fængselsstraffen.

“Én ting er selve strafferammen. Noget andet er, at vi som noget nyt foreslår, at man i tilknytning til straffen vil kunne få et forbud mod at opholde sig i nogle af de områder, som offeret bor i,” siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) til Avisen Danmark.

Som eksempel nævner Tesfaye, at hvis en person har fået to års fængsel for at overfalde en person på Albertslund Station, så vil personen med S-forslaget kunne få forbud mod at færdes i Albertslund Kommune to år i forlængelse af fængselsstraffen. Forudsat at offeret er fra Albertslund Kommune.

Tesfaye tager dog forbehold for, at konventioner kan betyde, at der skal gælde undtagelser.

Ud over muligheden for en ekstra straf i form af et forbud om at opholde sig i et geografisk område, vil Socialdemokratiet have uddannet 150 flere betjente om året fra 2024 til 2030.

Desuden skal der åbnes et nyt fængsel med 400 pladser, og så skal der sikres hurtigere behandling ved domstolene.

Socialdemokratiet forventer, at partiets tryghedsplan vil koste i omegnen af 1,5 milliarder kroner.

Partiet har i sin 2030-plan afsat 2,5 milliarder kroner til at styrke retssamfundet. Dermed er der én milliard yderligere, som Socialdemokratiet vil forhandle med de andre partier om.

EL kræver redningspakke til sundhedsvæsenet inden for tre måneder

Senest tre måneder efter valget skal en "redningspakke" til sundhedsvæsenet være forhandlet på plads.

Det kræver Enhedslisten.

“Vi står med et sundhedsvæsen i kollaps, hvor personalet flygter væk. Vi er nødt til at handle nu,” siger partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til TV 2.

Han mener, at S-regeringen har været alt for langsomme til at handle på området:

“For hver måned, der går, uden at vi reagerer, så vokser problemet.”

Enhedslisten foreslår, at sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med to procent om året. Svarende til cirka tre milliarder kroner årligt.

Partier afsætter yderligere fem milliarder kroner til at hæve lønnen for en række faggrupper.

Enhedslisten vil finansiere tiltagene ved at beskatte aktie- og boliggevinster på lige fod med arbejdsindtægter og beskatte overnormal profit.

Læs mere her.