Flaskehalsen peger på uddannet arbejdskraft

Selvom der er mange ledige, kan der sagtens komme til at mangle arbejdskraft. Derfor er der behov for reformer, der styrker de lediges kvalifikationer. Ikke gør dem fattigere.
Under krisen mistede Denmark tusindvis af job. Især ufaglærte job gik tabt. Samtidig har vi i Danmark gennemført et hav af arbejdsmarkedsreformer de senere år. De to forhold betyder, at der fortsat er ledig arbejdskraft klar til at tage nye job der opstår. Det betyder ligeledes, at vi er et stykke fra flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Ikke desto mindre bliver begrebet flaskehalse flittigt brugt i den økonomiske debat. Flere aktører råber på flere arbejdsmarkedsreformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Eksempelvis viste de seneste beskæftigelsestal fra 4. kvartal af 2015 en fremgang. Det fik Cepos’ Mads Lundby Hansen til at advare om, at vi kan komme i en situation, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft. På den baggrund lød budskabet ”Derfor er min opfordring reformer over en bred kam” og videre anbefalede han en skattereform og flere reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Der er dog langt fra brug for mere ufaglært arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Derfor er snakken om arbejdsmarkedsreformer med enøjet fokus på kvantitet fremfor kvalitet da også skudt ved siden af.

Flere danskere arbejder
Andelen af danskere, der går på arbejde, er steget gennem de sidste par år. Der er dog fortsat personer, som står uden et job. Beskæftigelsesgraden for de 25-64-årige ligger dog i dag tæt på niveauet fra før krisen. Men på grund af de mange arbejdsmarkedsreformer, som vi har gennemført de sidste ti år, er der fortsat masser af ledige hænder til kommende job, ligesom de mange unge, der under krisen har taget en uddannelse kommer ud på arbejdsmarkedet igen. Lønstigningerne er ligeledes moderate og antallet af rapporterede vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft er fortsat begrænset.

Vi har ikke generelle problemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet. Problemet er ikke mangel på hænder, men mangel på de rette kvalificerede hænder. Det er faktisk allerede et problem i dag. Et svar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen(V)  viser, at omkring 60 procent af personer på kontanthjælp ikke har en kompetencegivende uddannelse – dvs. personer som enten kun har folkeskolen eller gymnasiet.

Underskud på faglærte, overskud på ufaglærte
Fremadrettet viser AE’s fremskrivninger, at vi kommer til at mangle mere end 70.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Samtidig kommer vi til at have et overskud af 65.000 ufaglærte. Det er således ikke bare arbejdskraft der skal ud igennem flaskehalsens åbning, men det er arbejdskraft med svendebreve.

Politikerne skal derfor have fokus på reformer, som sikrer at langt flere får en faglært uddannelse og flere får korte og mellemlange videregående uddannelser rettet mod den private sektor. Får vi ikke løst disse underliggende ubalancer på arbejdsmarkedet, vil det hæmme vores produktivitetsvækst og vores mulighed for at skabe velstand fremadrettet.

En stor udfordring på arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden er manglen på praktikpladser. Nye praktikpladser er nødvendige for at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne. Køen af elever, der står og mangler en praktikplads, er stadig alt for lang.

Der skal investeres i uddannelse
Et andet problem, der skal håndteres her og nu er regeringens besparelsesvej. Gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag er der lagt op til milliardbesparelser over de næste år på uddannelse og forskning. Det sætter dansk økonomi og arbejdsmarkedet tilbage.

Der er et bydende behov for en øget uddannelsesindsats i Danmark. Det er helt afgørende, at vi fokuserer og investerer i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Det er en helt central forudsætning for, at vi kan sikre et holdbart opsving, en god konkurrenceevne og dansk velstand fremadrettet.

Flaskehalsen peger derfor ikke på reformer med fokus på arbejdsudbuddet. Flaskehalsen peger derimod på reformer, der øger arbejdsstyrkens kvalitet. Der er brug for kloge reformer, der øger uddannelsesniveauet. Trepartsforhandlingerne går nu ind i en ny fase, hvor der bl.a. skal diskuteres praktikpladser og uddannelse. Det er kærkommet og der er et slående behov for konkrete løsninger på en af Danmarks allerstørste udfordringer. Der skal handles.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


Kommentarer fra Facebook