Millioner af mennesker er på flugt fra krigen i Syrien. En dybt tragisk skæbne for den enkelte, for landet og naturligvis et problem, der fylder meget på den politiske dagsorden. Hvad de færreste snakker om er, at der sidste år ifølge en ny rapport fra CARE Danmark var næsten dobbelt så mange millioner på flugt fra klimaforandringer som fra krig. Hele 14,7 mio. mennesker vurderes at være drevet på flugt på grund af tørke, oversvømmelser, orkaner eller andre naturkatastrofer den enten ødelægger mennesker hjem eller mulighed for at dyrke jorden.

Det er ikke længere en teoretisk eller fremtidig trussel. Det er virkeligheden lige nu.

Reaktionen er forbløffende i sin manglende tilstedeværelse. Nok er det svært at ændre, fordi det kræver globale handlinger, men det er ikke længere en teoretisk eller fremtidig trussel. Det er virkeligheden lige nu.

Højrefløjen skærer ned og bagatelliserer
Herhjemme har den højreorienterede regeringen kun skåret ned på klimaambitionerne. Vel egentlig som det absolut eneste land i hele verden tog vi til klimatopmødet i Paris med et lavere CO2-reduktionsmål end vi havde haft året før. Kinesere og amerikanere skruede op for ambitionerne og Obama satte en tyk streg under, at vi er den første generation, der for alvor mærker klimaforandringer og den sidste generation, der kan gøre noget ved dem. Alt imens Løkke og Lilleholt mente, at vi oplagt kunne tage en slapper.

Det nye regeringsparti Liberal Alliance har i folketingssalen kaldt det klima-”svingninger” som for at understrege, at det er midlertidigt, og Joachim B. Olsen har frejdigt sagt til Ræson, at den globale opvarmning; ”medfører i øvrigt også en lang række positive fænomener. Det nordlige halvkugle bliver grønnere, nye sejlruter åbner op og færre mennesker dør af kulde.”

Det varmeste år nogensinde: "This is not normal"
Hvis ikke det var så alvorligt, ville det fremkalde en lettere hysterisk latter. Og apropos hysteri, så var det næsten også hvad der ramte klimanørder over hele verden, da en phd-studerende for en måneds tid siden tweetede en senere så berømt graf.

This is not normal. Global #seaice area...
(via https://t.co/qwD3k8Ku3h) pic.twitter.com/LppEwpCidm

➜ Læs også:Debat: Klimakrise kræve rationelle beslutninger, ikke radikale happenings

— Zack Labe (@ZLabe) November 16, 2016

”Dette er ikke normalt” skrev Zack Labe og henviste til den alarmerende og usædvanlige situation, at polerne midt i november begge afsmeltede samtidig. Normalt er det selvsagt og lidt forsimplet sådan, at den nordlige pol fryser til mens den sydlige rammer foråret og afsmelter. Og selvom isen nu igen fryser omkring nordpolen, så er den samlede iskappe så langt under normalen, at det har fået alle alarmklokker til at ringe.

Den samlede iskappe er så langt under normalen, at det har fået alle alarmklokker til at ringe.

Det internationale metrologiske institut vurderer, at 2016 bliver det varmeste år nogensinde. Dermed slår vi den hidtidige rekord fra 2015, og hvis man tænker, at det nok er et tilfælde, så bemærker organisationen tørt, at 16 ud af de 17 varmeste år hidtil har været i det 21. århundrede. Kun 1998 kan ikke være med i det selskab.

Det er useriøst ikke at anerkende klimakrisen
Vi står med andre ord midt i de forandringer, der ellers hidtil har været diskuteret som et problem, vi kunne løbe ind i uden rettidig handling. Katastroferne indtræffer og millioner drives på flugt. Det bliver kun værre fremover. Menneskeligt og økonomisk. Og når det kun er færreste der forestiller sig, at løsningen er klimaasyl til alle dem, der er fordrevet fra deres hjemlande, så er der ingen vej udenom løfterne fra Paris-topmødet

Det handler om klimafinansiering, der skal hjælpe udviklingslandene med at undgå vores fejltagelser og med at afbøde effekterne af de uvægerlige konsekvenser. En ambitiøs grøn omstilling herhjemme, der viser resten af verden, at man kan opretholde en høj levestandard uden at sende regningen til fremtidige generationer.

Det bliver ganske enkelt stadig sværere at betragte sig selv som seriøs magthaver, hvis man ikke anerkender alvoren i klimakrisen.

Det bliver ganske enkelt stadig sværere at betragte sig selv som seriøs magthaver og beslutningstager, hvis man ikke anerkender alvoren i klimakrisen.

Jens Joel er medlem af folketinget for Socialdemokratiet, hvor han er klima- og energiordfører.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og/eller debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.