Flexchauffør Daniel kørte op til 14 timer om dagen

3F fører i øjeblikket flere sager for tidligere flexchauffører - nogle kørte op til 18 timer om dagen
Foto: Privatfoto
Daniel Gjerlevsens arbejdsdage som flexchauffør var på 12- 14 timer
Daniel Gjerlevsen har flere gange kørt som flexchauffør, selvom han reelt var for træt til at køre.

Fra 2017 og to år frem kørte han flextaxa for en vognmand i Sydjylland, hvor han ofte havde 12 - 14 timer lange arbejdsdage:

Min gennemsnitlige arbejdsdag lå nok på 12 til 14 timer

“Min gennemsnitlige arbejdsdag lå nok på 12 til 14 timer. Man kører mere eller mindre på rutinen, vil jeg kalde det. Man er ikke opmærksom i sin kørsel,” fortæller han til DR Nyheder.

De mange timer på vejene betød, at Daniel Gjerlevsen kunne have svært ved at holde koncentrationen, når han kørte rundt i trafikken.

Tvunget til lange arbejdsdage

Daniel Gjerlevsen husker nogle uger, hvor han kun sov få timer, inden han igen skulle møde på arbejde:

“Jeg kørte blandt andet en søndag aften og havde en afslutning til midnat. Næste morgen skulle jeg starte bilen igen klokken ti minutter i syv,” fortæller han til DR Nyheder.

Ifølge Daniel Gjerlevsen fik han kun fuld løn af sin arbejdsgiver, når bilen kørte. Derfor var det nødvendigt med lange arbejdsdage for at tjene en normal dagsløn.

Ifølge fagforbundet 3F er de lange arbejdsdage hverdag for mange chauffører, der kører flexture for de offentlige trafikselskaber.

3F fører i øjeblikket flere sager for tidligere flexchauffører, der har arbejdet længere end de tilladte 48 timer om ugen i gennemsnit.

3F: Flexchauffører kører op til 18 timer om dagen

Forhandlingssekretær i 3F Jørn Hedengran har eksempler på flexchauffører, der kører op til 18 timer om dagen.

Jeg er bange for, at en chauffør en dag rammer en cyklist eller en modkørende

“Når en chauffør kører så meget, er vedkommende uopmærksom. Jeg er bange for, at en chauffør en dag rammer en cyklist eller en modkørende, og hvis det bliver med døden til følge, er det jo frygteligt,” siger Jørn Hedengran til DR Nyheder.

Når nogle chauffører som Daniel Gjerlevsen bliver tvunget til at køre lange vagter, kan det skyldes, at de vognmandsvirksomheder, der kører for trafikselskaberne, har solgt sig selv for billigt, mener 3F.

Derfor er de nødt til at stramme skruen over for chaufførerne.

“Bilen skal køre rigtig mange timer, før vognmanden har tjent pengene hjem. Det bliver både på bekostning af flexchaufførens løn og arbejdstid,” siger Jørn Hedengran.

3F anklager samtidig trafikselskaberne for ikke at holde kontrol nok med chaufførernes arbejdsvilkår.

Det afviser Claus Wistoft, der er formand for trafikselskabernes fællesorganisation Trafikselskaberne i Danmark.

“Jeg kan kun opfordre 3F til at komme frem med de konkrete eksempler og den nødvendige dokumentation. Dokumentation er nødvendig for, at både vi og det statslige tilsyn kan reagere på det,” siger han til DR Nyheder.

Daniel Gjerlevsen fører sammen med 3F en sag mod sin tidligere vognmand for at få erstatning for de arbejdsdage, der var længere, end loven tillader.

DR Nyheder har været i kontakt med Daniel Gjerlevsens tidligere arbejdsgiver. Arbejdsgiveren ønsker ikke at udtale sig, så længe der kører en sag i det fagretslige system.

Brancheformand: Lavt prisniveau medfører social dumping

Taxi-brancheformand Jesper Bernth under 3F Københavns Chauffører mener derimod, at det er velkendt, at prisniveauet for at komme i betragtning til flextrafik-kørsel som vognmand for trafikselskaberne er alt for lavt:

“Et prisniveau, der er så lavt at det ikke er muligt for regelrette vognmænd at overholde de overenskomster som er gældende indenfor branchen og som samtidig betyder, at de vognmænd som vil følge lovgivningen ikke har en kinamands chance for at vinde kørsel i udbudsrunderne,” skriver han i et opslag på Facebook-siden ‘Taxinyt’.

særdeles kritisabelt, at offentligt udbudt kørsel, som finansieres af offentlige midler medfører social dumping

Jesper Bernth finder det “særdeles kritisabelt, at offentligt udbudt kørsel, som finansieres af offentlige midler medfører social dumping af chaufførernes løn- og ansættelsesvilkår”:

“Fraværet af kontrol med branchen medfører horrible tilstande i branchen, både for vognmænd og chauffører.”

Han giver ikke meget for formanden for trafikselskabernes fællesorganisation Trafikselskaberne i Danmark, Claus Wiltofts henholdende reaktion:  

“Hvad enten det drejer sig manglende kontrol, uvidenhed eller at manden taler mod bedre vidende, så må det både være en forventning og et krav fra hele branchen, at manden får styr på det foretagende han er formand for, nu han er blevet gjort bekendt med problemerne.”

Minister: Vi skal have rettet op på kontrollen

Transportminister Benny Engelbrecht (S) ser med alvor på flexchaufførernes arbejdsforhold og vil nu tage kontakt til trafikselskaberne og bede dem redegøre for, hvordan de fører kontrol med vognmændene.

Det skal vi have rettet op på

“Jeg skal ikke kunne afvise, at nogle af trafikselskaberne er udfordret på grund af corona. Men det ændrer ikke på, at vi stadig har nogle efterretninger om, at der ikke bliver ført en tilstrækkelig grad af kontrol. Det skal vi have rettet op på,” siger han til DR Nyheder.

Flextrafik-ordningen

  • Som flexchauffør kører man for det offentlige. Man kører på bestilling fra passagerer, der er gangbesværede eller på anden måde handicappet, og som derfor er tilmeldt og via ens kommune visiteret til Flextrafik-ordningen.
  • I praksis fungerer en flextur sådan, at en visiteret borger via et trafikselskab selv kan bestille en køretur hos det offentlige. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man skal på sygehuset. Borgeren får kørslen til meget lav pris. Til gengæld skal borgeren acceptere, at skulle bestille kørslen i god tid, og at man ikke altid kan blive hentet og bragt retur lige præcis på det ønskede tidspunkt. Selve kørslen tager ofte længere tid, fordi flex-bussen medtager andre passagerer, som medtages eller sættes af undervejs.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce