Folkeskolen kan ikke erstatte foreningslivet

Undervisningsminister Christine Antorini har ikke ret, når hun mener, at skolen kan dække behovet for fritidsaktiviteter. Og det ved Socialdemokraterne også godt.
For nogle dage siden kom undervisningsminister Christine Antorini med en udtalelse, som har givet anledning til mange løftede øjenbryn og panderynker i foreningslivet rundt omkring i Danmark.

Udtalelsen var en reaktion på undersøgelser, der viser, at mange danske børn ikke længere har tid til at gå til fritidsaktiviteter, fordi skolereformen har givet dem en længere skoledag.

Det var ikke noget problem, mente ministeren. For skolereformen betød nemlig, at børn ikke længere havde behov for at gå til fritidsaktiviteter. De behov der tidligere var dækket af foreningslivet, blev nu dækket af skolerne, mente hun.

Det er vi i DUI-LEG og VIRKE ikke enige i, og det bør man heller ikke være i ministerens parti Socialdemokraterne. Her skal man på den kommende weekends kongres diskutere, hvordan man bryder med den negative sociale arv, og her spiller foreningslivet en helt afgørende rolle.

Det er i foreningslivet, at de børn, der ikke har fået de bedste chancer i livet, får mulighed for at møde andre børn og voksne, få andre vaner og forbilleder og et andet udsyn end det, de præsenteres for i hjemmet.

Det er blandt frivillige ildsjæle, at de børn får lov at føle, at der er nogen, der har lyst til at være sammen med dem, har lyst til at engagere sig i dem og har lyst til at bruge energi på dem. Ikke fordi de skal, eller fordi det er deres job, men fordi de selv ønsker det. Fordi de kan lide at være sammen med børnene, og fordi de brænder for at gøre en forskel.

Det er noget, der skaber selvværd hos børnene og kan hjælpe til at gøre dem til mønsterbrydere. Det ved vi, fordi vi selv igen og igen har oplevet det. Og det ved Socialdemokraterne også godt, for det fremgår af debatoplægget ’Alle skal med’, som skal danne rammen om debatten om negativ social arv på den kommende kongres.

I debatoplægget står der, at frivillige foreninger er:

“… en mulighed for at opbygge et netværk og et fællesskab med andre mennesker. For udsatte grupper kan deltagelse i foreningslivet derfor være afgørende i forhold til at blive integreret i det øvrige samfund.”

Oplægget konkluderer tilmed, at der er:

“… et betydeligt potentiale for at negativ social arv kan bekæmpes gennem deltagelse i foreningslivet.”

Endelig spørger debatoplægget, hvordan man bedst muligt kan styrke foreningslivet gennem skolereformen. Det er der sikkert mange bud på, men en ting er helt sikkert: Man styrker ikke foreningslivet ved at forsøge at udkonkurrere det.

Stig Møller er forbundsformand i arbejderbevægelsens børne- og familieorganisation DUI-LEG og VIRKE.


Kommentarer fra Facebook